21 Aug 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Privat ansatte støtter offentligt ansattes OK-kamp

Storkonflikt i vente

Privat ansatte støtter offentligt ansattes OK-kamp

Den kollektive velfærd er et fælles ansvar, og OK18 skal ikke bruges af arbejdsgiverne til at forringe vilkårene for de ansatte. Vi støtter de offentlige kolleger, siger private fagforeninger.

Private fagforeninger og deres medlemmer står klar til at bakke op om de offentligt ansatte, der måtte ryge i konflikt.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Ender de offentlige overenskomstforhandlinger i en omfattende konflikt, som meget tyder på, så bør alle, der arbejder i den private sektor vise solidaritet med de offentligt ansatte. Det er meldingen fra en stribe fagforeninger med hovedsagligt privat ansatte medlemmer.

Kommer det til konflikt, skal der ikke være nogen tvivl om, at vi står klar til at bakke op. 
Bjarne Sørensen, Metal Horsens 

– Mener vi noget med, at vi vil have ordentlig velfærd, kræver det, at de, som arbejder for at give os den, også har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor er det vigtigt, at faglige organisationer på det private område bakker op om de offentligt ansatte kollegers kamp, siger Ulla Jeppesen, formand for HK it, medie og industri Hovedstaden, til Arbejderen.

Aktuelt er forhandlingerne både på statens, regionernes og kommunernes område brudt sammen. Det videre forløb foregår i Forligsinstitutionen, hvor Forligsmand Mette Christensen havde indkaldt til de første møder i går.

Det kan blive grimt

Finder de offentlige arbejdsgivere og fagforbundene heller ikke hinanden under Forligsmandens taktstok, så kan omkring 100.000 pædagoger, undervisere, hospitalsansatte og andre offentligt ansatte være i strejke i starten af apil. Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening lægger op til at besvare strejker med massiv lockout, og en konflikt kan således blive meget omfattende.

Og det kan blive en grim affære, forudser Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens. Ikke mindst lockouten af underviserne under OK 2013 fortæller den erfarne fagforeningsmand, hvad de offentligt ansatte er oppe imod, og hvor langt arbejdsgiverne er villige til at gå i forsøget på at tryne de faggrupper, der udgør rygraden i velfærdssamfundets kernefunktioner. Han kan derfor nemt foretille sig, at såfremt arbejdsgiverne ikke kommer igennem med at diktere betingelserne på det offentlige arbejdsmarked, så står et Folketings-flertal endnu en gang klar til at gribe ind. 

En fælles kamp

– For mig er der ingen tvivl om, at sygeplejerskens, socialpædagogens, SOSU-assistentens og skolelærerens løn- og arbejdstidskrav er rimelige. Deres kamp bør alle lønmodtagere kæmpe. Sammen. Kommer det til konflikt, skal der ikke være nogen tvivl om, at vi står klar til at bakke op. Det bliver dyrt for os alle sammen at lade være, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen.

I 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) er størstedelen af medlemmerne privat ansatte, men i Servicegruppen er cirka 1500 medlemmer ansat på offentlige arbejdspladser og 10-15 procent af dem står til at ryge i konflikt.

– De skal selvfølgelig mærke, at de har opbakning fra en samlet afdeling. Vi har altid haft parolen 'offentlige og private samme kamp', og den forsøger vi at efterleve, siger formand Claus Westergreen til Arbejderen. 

Aktiv konflikt

BJMF vil gøre meget ud af forklare alle medlemmer, at det er en fælles kamp, og at resultater ikke kommer af sig selv.

–  Derfor er det også vigtigt, at det bliver en aktiv konflikt. Vi skal ud på gaderne og snakke med folk om, hvorfor der er konflikt og forklare, hvad den drejer sig om, understreger Claus Westergreen, og tilføjer, at det er vigtigt at indtænke aktiviteter, der kan involvere de privat ansatte: 

– Det kan være indsamlingsaktiviteter på arbejdspladser og i faglige klubber eller måske en støttefest. 

Ulla Jeppesen er enig i vigtigheden af, at det bliver en aktiv konflikt, men da faglige ledere ikke - uden at det får alvorlige økonomiske konsekvenser - kan opfordre medlemmer til at nedlægge arbejdet, så må der tænkes alternativer, hvorpå man kan vise sympati og solidaritet med de strejkende og eventuelt lockoutede.

– Man kan deltage i demonstrationer og andre aktiviteter, der ikke nødvendigvis ligger i arbejdstiden. Man kan vedtage udtalelser på arbejdspladser, i faglige klubber og fagforeninger. Og så har vi som faglige ledere en kæmpe opgave i at forklare vores medlemmer om konflikten, og at det her også gælder dem, mener Ulla Jeppesen.

"Iskolde" arbejdsgivere

OK18 var på dagsorden, da der i sidste uge var fagligt formandsmøde i Kolding. Arbejdsgivernes "iskolde" afvisning af de offentligt ansattes krav får fagforeningsformændene til at sende denne opfordring:

"Det kalder på solidaritet og opbakning til de offentligt ansatte fra de privatansattes faglige organisationer, fra brugere og fra offentligheden. Der er brug for sammenhold, så velfærdssamfundets fodfolk får ordentlige arbejdsforhold og en løn, der modsvarer deres vigtige opgave."

04. mar. 2018 - 13:01   04. mar. 2018 - 16:36

OK 2018

noc@arbejderen.dk
Forligsinsitutionen

Forligsinstitutionen kommer ind i billedet, når forhandlingerne om en ny overenskomst er gået i hårknude.

Parterne indkaldes i Forligsinstitutionen i København. Formålet er at undgå en strejke (fagbevægelsen) eller lock-out (arbejdsgiverne).

Forligsmanden har ret til at udsætte varslede konflikter to gange á hver 14 dage.

Hvis forhandlingerne er gået så meget i hårknude, at forligsmanden til sidst giver op, så erklærer forligsmanden forhandlingerne for definitivt afsluttede.

Herefter har parterne ret til at sætte gang i en strejke eller en lock-out.

Kilde: Blik & Rørarbejderforbundet