20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, 12 °C

Pres fra arbejderklassen fik pensionsalderen højt op på den politiske dagsorden

Analyse

Pres fra arbejderklassen fik pensionsalderen højt op på den politiske dagsorden

Samtidig med at Socialdemokratiet i dag fremlægger forslag til en mere værdig tilbagetrækning, fortsætter mange i fagbevægelsen kampen for at forhindre den planlagte stigning af pensionsalderen til 69 år.

Fra demonstrationen i Vejle den 11. februar 2017 mod højere pensionsalder. Det var en tillidsmand fra en lokal virksomhed, der stod bag initiatiavet.
FOTO: PN
1 af 1

I dag fremlægger den socialdemokratiske regering det længe ventede udspil til, hvordan arbejderne med de hårdeste job, der har været længst på arbejdsmarkedet, kan få en ret til at gå tidligere på pension.

Alle skavankerne og skaderne begynder som regel at komme snigende i 35-40-års-alderen og topper, når vi er 62 år. 
Murersvendenes Brancheklub, Nordjylland

Det var et afgørende led i Socialdemokratiets valgkamp op til folketingsvalget sidste år. Partiet havde fanget den massive utilfredshed med den støt voksende pensionsalder, der først og fremmest kom til udtryk blandt ufaglærte og faglærte arbejdere.

I takt med at pensionsalderen er vokset til nu at være 68 år fra 2030, og efterlønsordningen i praksis stort set er afskaffet, har der rejst sig en stigende bekymring blandt mange arbejdere i forhold til, om helbredet kan holde til så langt et arbejdsliv.

En ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, har udsigt til først at kunne på pension når hun eller han er 74,5 år.

"Vi vil ikke finde os i, at der skal drives rovdrift på vores hårdtarbejdende kollegaer. Alle skavankerne og skaderne begynder som regel at komme snigende i 35-40-års-alderen og topper, når vi er 62 år. Allerede nu har vi ældre kollegaer, der fylder sig med smertestillende medicin på grund af ryg-, knæ- og skuldersmerter for at klare sig igennem en arbejdsdag", skriver Murersvendenes Brancheklub Nordjylland for eksempel i en udtalelse fra februar i år. 

Samme signal kommer fra mange andre 3F'ere, FOA-medlemmer, slagteriarbejdere, HK'ere, ansatte i sundhedssektoren og andre i fysisk og psykisk krævende job.

Opbakning i befolkningen

Der er bred opbakning i befolkningen til at gennemføre en pensionsaftale, der giver dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, mulighed for tidligere tilbagetrækning.

To ud af tre danskere mener, at politikerne svigter de nedslidte, hvis de ikke laver en sådan aftale. 

En undersøgelse, som Epinion lige har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation, viser, at to ud af tre danskere mener, at politikerne svigter de nedslidte, hvis de ikke laver en sådan aftale. Blandt Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis vælgere er antallet helt oppe på omkring 80 procent. 

Den stigende pensionsalder blev besluttet med velfærdsforliget tilbage i 2006. Her blev den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale enige om at hæve pensionsalderen gradvist til 67 år frem mod 2027 og derefter hæve pensionsalderen hvert femte år, i takt med at levealderen stiger.

Politikernes argument for forliget var, at velfærdssystemet skulle rustes til at klare globaliseringen og et stigende antal ældre.

Sker i mange EU-lande

Også i en række andre EU-lande er pensionsalderen blevet hævet. Et led i EU's nyliberale økonomiske politik er at presse på for at hæve pensionsalderen og beskære mulighederne for at få efterløn, førtidspension, dagpenge med mere. 

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

Velfærdsforliget var flere år undervejs. Det udsprang af rapporten fra den såkaldte velfærdskommission, der blev nedsat af VK-regeringen i 2003. Kommissionen præsenterede sit udspil i 2005 og lagde blandt andet op til at udfase efterlønnen, nedsætte dagpengeperioden, forringe SU'en og indføre brugerbetaling i sundhedsvæsenet. 

Der rejste sig en massiv protestbevægelse mod planerne. I maj 2006 demonstrerede mellem 65.000 og 110.000 mennesker i byer rundt omkring i landet. 

Da velfærdsforliget måneden efter blev en realitet, var en række af de mest forhadte forringelser fjernet, og forligspartierne lovede, at den stigende pensionsalder ville blive gjort mulig gennem forbedringer i arbejdsmiljøet.

"Desuden styrkes indsatsen for at forebygge nedslidning og styrke arbejdsmiljøet", står der i forliget, som også lancerede oprettelsen af en forebyggelsesfond på tre milliarder kroner. "Målet med fonden er at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning", slås fast.

Konsekvensen var, at LO-toppen generelt set var positiv overfor forliget, som deres tætte allierede Socialdemokratiet jo også var med i. 

Men ude på arbejdspladserne kom der ingen forbedringer af arbejdsmiljøet som lovet. I 2017 blev forebyggelsesfonden nedlagt af Løkke-regeringen, og der er hen over årene løbende blevet sparet på Arbejdstilsynet.

Arbejderne oplevede også, at flere af de forringelser, der ikke kom med i velfærdsforliget, siden blev gennemført gennem dagpengereformen i 2010 og efterlønsreformen i 2011.

Med efterlønsreformen i 2011, som VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale stod bag, blev forhøjelsen af pensionsalder og efterlønsalder fremrykket. Pensionsalderen blev hermed 67 år fra 2022.

Fagbevægelsen gennemførte en kampagne for at undgå de voldsomme forringelser af efterlønnen. Senere i 2011 blev Thorning-regeringen valgt, ikke mindst på baggrund af fagbevægelsens flotte valgkampagne for en ny regering og en ny politik. Men Thorning skuffede ved at tage Radikale med i regeringen og acceptere efterlønsreform og andre væsentlige dele af VK-regeringens politik.

Protester vokser frem

I de efterfølgende år var der ingen markante protester i fagbevægelsen mod den stigende pensionsalder. Men det har ændret sig de seneste år, hvor konsekvenserne er kommet til at stå mere klart for mange. 

Som tillidsmand er jeg mine kollegers stemme. Jeg hører jo, hvordan de snakker og er bekymrede over at få forlænget deres arbejdsliv.
Bjarne Lykke, 3F'er

Kravet om stop for den stigende pensionsalder er vokset frem på arbejdspladserne, ikke mindst blandt 3F'ere, andre håndværkergrupper, FOA-medlemmer og slagteriarbejdere.

Det vakte stor vrede, da Venstre-regeringen i 2016 fremlagde en 2025-plan, der blandt andet ville hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Altså endnu en fremrykning af en højere pensionsalder.

Fagforbundet 3F startede i 2017 kampagnen Fair Pensionsalder, der i løbet af kun tre måneder samlede over 217.000 underskrifter mod Løkkes planer om en fremrykning af den højere pensionsalder. 

Kampagnen afspejlede den store utilfredshed over den stigende pensionsalder blandt mange arbejdere. Det lykkedes at lægge så meget pres på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at de afviste at være med til Løkkes plan, som han blev tvunget til at droppe.

Men 3F antastede med kampagnen ikke den generelt stigende pensionsalder, der er en konsekvens af velfærdsforliget tilbage fra 2006. 

Det var der til gengæld andre, der gjorde.

I februar 2017 arrangerede Bjarne Lykke, tillidsmand for 80-90 kolleger ved H & P Frugtimport i Vejle, en demonstration mod stigende pensionsalder. 

– Som tillidsmand er jeg mine kollegers stemme. Jeg hører jo, hvordan de snakker og er bekymrede over at få forlænget deres arbejdsliv, udtalte Bjarne Lykke dengang til Arbejderen. 

>> LÆS OGSÅ: 3F'er laver demonstration mod stigende pensionsalder

Han argumenterede for, at velfærdsforliget skal droppes, og at fagbevægelsen skulle have protesteret langt mere i 2006 og igen i 2011, da et flertal i Folketinget vedtog at hæve pensionsalderen i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger.

– Fagbevægelsen har sovet i timen. Når politikerne har vedtaget, at vi løbende skal forlænge vores arbejdsliv, så vil der være mange, som ikke kan være sikre på at få nogle gode år, hvor de er friske nok til at nyde deres otium, erklærede Bjarne Lykke.

Seniorpension

Samtidig med efterlønsreformen indførte partierne bag reformen den såkaldte seniorførtiddspension, der skulle være en mulighed for, at nedslidte kunne komme tidligere på pension. Men rammerne blev samtidig indrettet, så det var lige så svært at få bevilget en seniorførtidspension som en almindelig førtidspension. Ordningen blev derfor stort set ikke brugt.

Lige før folketingsvalget i juni 2019, hvor Socialdemokratiet havde stor succes med at fremføre sit valgkrav om ret til tidligere pension for nedslidte, der havde været længe på arbejdsmarkedet, forsøgte VLAK-regeringen at stikke en kæp i hjulet på Mette Frederiksens prestigeprojekt.

Løkke fik Radikale og Dansk Folkeparti med på at vedtage den såkaldte seniorpension som erstatning for seniorførtidspensionen. Der er følgende krav til at få seniorpension: Man skal have højst seks år tilbage til folkepensionsalderen. Man skal have haft fuldtidsarbejde i 20-25 år, og arbejdsevnen skal være på 15 timer om ugen eller derunder.

>> LÆS OGSÅ: Seniorpension bekymrer arbejdsgivere

Efter valget tilsluttede Socialdemokratiet sig aftalen om seniorpensionen, men fastholder, at der stadigvæk er behov for en ret til pension for mennesker, der har været mange år på arbejdsmarkedet og ikke orker mere, men som endnu ikke er så nedslidte, at de har ret til seniorpension.

En undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kun tre procent af dem, der får tilkendt den nye seniorpension, kommer direkte fra beskæftigelse. Hovedparten har haft et forudgående forløb med sygedagpenge, fleksjob og lignende. Det er en ordning for nedslidte og syge mennesker.

Som et led i aftalen omkring seniorpensionsordningen besluttede VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale, at der skulle nedsættes en Pensionskommission, der skal komme med anbefalinger til et bedre pensionssystem. Kommissionen skal blandt andet se på fordele og ulemper ved en differentieret pensionsalder. 

Kommissionen, der altså ikke er S-regeringens projekt, blev nedsat i lørdags og får tidligere beskæftigelsesminister i Løkke-regeringen Jørn Neergaard Larsen som formand. Der står ellers i kommissoriet for kommissionen, at det skal bestå af uafhængige sagkyndige.

– Jeg er glad for, at Jørn Neergaard, der kender pensionssystemet til fingerspidserne, har takket ja til opgaven. Når vi har kommissionens anbefalinger, skal vi drøfte dem politisk. Det ser jeg frem til. Det ændrer ikke på, at det haster med at finde en løsning for de typisk ufaglærte og faglærte, der efter mange år på arbejdsmarkedet ikke kan følge med, når pensionsalderen stiger. De skal kunne trække sig værdigt tilbage før tid. Derfor fremlægger vi også snart som lovet en ret til tidlig pension, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Kommissionen skal komme med sine anbefalinger senest første kvartal af 2022.

Kræver opgør med velfærdsforlig 

I 2019 bliver kampen mod velfærdsforliget fra 2006 intensiveret. Mens det meste af fagtoppen fortsat undlader at kræve et opgør med velfærdsforliget, som Socialdemokratiet er med i, sætter lokale fagforeninger og fagligt aktive sig for alvor i bevægelse. 

I starten af året starter 3F Aalborg en bevægelse bag kravet om opsigelse af velfærdsforliget. En lang række lokale fagforeninger, først og fremmest 3F-afdelinger, slutter op. 

>> LÆS OGSÅ: Store fagforeninger kræver velfærdsforliget opsagt

I september 2019 lykkes det for fagligt aktive at få gennemtrumfet en beslutning på 3F's kongres om, at stigningen i pensionsalderen skal sættes i stå, mens velfærdsforliget får et politisk eftersyn. Beslutningen bliver taget, på trods af at forbundstoppen lægger ud med at afvise at vedtage noget, der vender sig mod velfærdsforliget.

>> LÆS OGSÅ: Processen bag 3F's opgør med højere pensionsalder

Måneden efter holder fagforbundet FOA kongres. Forbundet har i årevis kæmpet for en differentieret pensionsalder, der tilgodeser de mange ufaglærte og kortuddannede, der har det længste og hårdeste arbejdsliv. Men kongressen beslutter derudover, at FOA skal arbejde for at få velfærdsforliget opsagt.

>> LÆS OGSÅ: FOA kræver velfærdsforliget afskaffet

Konkret betyder velfærdsforliget, at politikerne her i efteråret 2020 skal vedtage en yderligere forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Socialdemokratiet har indtil nu afvist enhver snak om at afvige fra velfærdsforliget. 

Kommende aktiviteter

Der har nu rejst sig en omfattende faglig bevægelse mod yderligere stigning af pensionsalderen. 

3F Aalborg startede i februar i år sammen med 11 andre 3F-afdelinger Stop68 kampagnen. Fagforeningerne vil ikke acceptere, at pensionsalderen bliver ved med at stige.

Der er planlagt stormøde den 3. september og demonstration den 11. september mod yderligere stigninger i pensionsalderen.

Snak om stop ved 70 år

Ikke kun regeringen, SF og Enhedslisten, mens også Radikale og andre borgerlige partier har opfanget den massive utilfredshed i befolkningen og forsøger at sno sig i situationen.

Det fik Radikale til at bruge sommerens agurketid til at slå sig op på et krav om, at pensionsalderen skal stoppe ved 70 år i 2040. Et krav som SF og Dansk Folkeparti siden har støttet op omkring.

En række økonomer, Cepos, arbejdsgiverorganisationerne DI, DA og Dansk Erhverv advarer sammen med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen mod tanker i den retning.

»Jeg anser den her debat for at være meget, meget alvorlig og et meget voldsomt angreb på dansk økonomis holdbarhed«, siger Anders Fogh Rasmussen til Politiken.

»Det vil være nærmest dødbringende for dansk økonomi«, erklærer administrerende direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv i samme artikel.

Modsat mener den faglige bevægelse, at 68 år er mere end rigeligt.

Kampen om pensionsalderen bliver intens de kommende måneder. Det handler ikke kun om Socialdemokratiets udspil, men i høj grad også om stigningen af pensionsalderen fra 68 til 69 år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2020 - 07:51   18. aug. 2020 - 10:45

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I år skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.