17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Portland-arbejdere indstiller strejke

Forhandler på fredag

Portland-arbejdere indstiller strejke

Industriarbejderne på Aalborg Portland er i arbejde igen efter en dags strejke. Deres krav ved de lokale lønforhandlinger er fortsat at få del i virksomhedens milliardoverskud.

Produktionen på Aalborg Portland kører igen normalt, efter at 96 industriarbejdere her til morgen besluttede at genoptage deres arbejde.
FOTO: Aalborg Portland
1 af 1

De 96 ufaglærte industriarbejdere på Aalborg Portland har her til morgen besluttet at genoptage arbejdet.

Når Portland genererer et milliard-overskud to år i træk, så vil vi have del i det.
Dan Solhøj, tillidsrepræsentant 

Det fortæller tillidsrepræsentant Dan Solhøj til Arbejderen:

– Vi er blevet lovet en forhandling på fredag, og at forhandlingerne starter fra det udgangspunkt, hvor vi stoppede sidst.

De lokale lønforhandlinger har stået på i godt et par måneder, fortæller tillidsmanden, og der har været fint skub i frohandlingerne. Alligevel vil virksomheden ikke indfri 3F'ernes krav til lønstigninger, men kun love lønstigninger, der matcher den generelle lønstigning på området.

– Når Portland genererer et milliard-overskud to år i træk, så vil vi have del i det. Det synes vi egentlig kun er rimeligt, lyder det fra Dan SoIhøj. 

Større ansvarsområde

Aalborg Portland afleverede i april måned årsregnskabet for 2018. Det viste det bedste regnskab nogensinde, både på omsætning og resultat. Overskuddet slog rekord med over en milliard kroner, hvilket var en fremgang på fem procent i forhold til 2017.

– Under krisen var der nedskæringer på Portland, og vi holdt igen med lønningerne. Efter krisen er produktionen sat i vejret igen, uden at der er blevet mandet op. I stedet har vi fået større ansvarsområder, siger Dan Solhøj, der bemærker, at lønstigningen på Portland følger lønstigningen på industriområdet i Aalborg.

3F'erne har også skelet til andre faggrupper i lokalområdet, og ifølge Dan Solhøj får både elektrikere og VVS'ere rask væk "en femmer mere i timen." 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. maj. 2019 - 10:57   07. jun. 2019 - 10:35

Strejke

noc@arbejderen.dk