30 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Polen ønsker sag mod Danmark om RUT-register

EU i dialog med regeringen

Polen ønsker sag mod Danmark om RUT-register

Den polske regering lægger pres på EU-kommission i et forsøg på at få ulovliggjort dansk fagbevægelses adgang til det danske register over udenlandske tjenesteydelser, RUT-registret. Det vil øge den sociale dumping, advarer 3F's byggegruppe

RUT-registret er fagbevægelsnes eneste redskab til at få kontakt med de udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, med henblik på at få forhandlet overenskomst.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Det danske register over udenlandske tjenesteydere - det såkaldte RUT-register - lever en farlig tilværelse.

EU-kommissionen fører i øjeblikket en "uformel dialog" med den danske regering om registret. Formålet er at få RUT-registret bragt "i overensstemmelse med EU's love og regler", fremgår det af et svar fra EU-kommissionen.

Ud fra min erfaring undrer det mig, at der ikke forlængst er kommet en EU-sag mod det danske RUT-register.
Jens Jørgen Nielsen

Bagved står den polske regering, som direkte presser på for at få RUT-registret ændret, så oplysningerne om de udenlandske virksomheders navn samt arbejdssted og arbejdsperiode i Danmark ikke længere er offentligt tilgængelige.

Polske virksomheder udgør langt den største gruppe undenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdskraft til arbejde i Danmark.

Hvis Polen får sin vilje, vil det få store negative følger for kampen mod den sociale dumping i Danmark, vurderer Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i fagforbundet 3F's Byggegruppe med ansvar for overenskomsterne med udenlandske virksomheder.

- Danske virksomheder har vi jo navn og adresse på, men RUT-registret er vores eneste redskab til at få kontakt med de udenlandske virksomheder med henblik på at få forhandlet overenskomst. Så hvis arbejdsmarkedets parter ikke længere kan få adgang til registrets oplysninger, vil det være et ganske alvorligt slag mod den ligestilling mellem danske og udenlandske virksomheder, som RUT-registret sikrer, siger Palle Bisgaard til Arbejderen.

EU-domstolen er i sving

Den "uformelle dialog", der nu har varet i over et år, er skridtet før en officiel åbningsskrivelse til den danske regering, hvor EU-kommissionen kræver den danske lovgivning ændret. Hvis det ikke sker, vil næste skridt være en retssag ved EU-domstolen.

I øjeblikket kører der allerede en sag ved EU-domstolen om den belgiske stats register over udenlandske tjenesteydere, LIMOSA, der ligner det danske RUT-register. Her skal EU-domstolen afgøre, om det er i overensstemmelse med EU's regler, at udenlandske firmaer, der udstationerer arbejdskraft i Belgien, skal indsende en forhåndsanmeldelse med oplysninger om de udstationerede arbejdere samt hvor og hvornår arbejdet skal finde sted.

EU-domstolen har allerede afsagt en dom mod Belgien i en lignende sag, hvor en sådan forhåndsanmeldelse for udenlandske selvstændiges arbejde i Belgien blev kendt for for ulovlig. Det er sandsynligt, at EU-dommen kommer til samme konklusion, når det gælder udstationeret arbejdskraft, vurderer Jens Jørgen Nielsen, lektor ved Niels Brock Copenhagen Busniess College. Han har i mange år beskæftiget sig med østarbejder-problematikken og EU-dommene omkring udstationering af arbejdskraft.

- Ud fra min erfaring undrer det mig, at der ikke forlængst er kommet en EU-sag mod det danske RUT-register. Jeg finder det overvejende sandsynligt, at den kommer, og at en dom vil gå Danmark imod, siger Jens Jørgen Nielsen til Arbejderen.

EU-traktaten bestemmer

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker ikke at udtale sig om dialogen med EU-kommissionen om RUT-registret, men har tidligere udtalt, at et nyt EU-direktiv, hun var med til at vedtage i foråret, sikrer at  "RUT-registret kan blive ved med at være en central del af vores indsats mod social dumping".

Det nye direktiv, kaldet Håndhævelsesdirektivet, sætter grænser for national kontrol med udstationerende virksomheder. Men det tillader, at et EU-land stiller krav om, at udenlandske virksomheder melder sig på forhånd, før de udfører arbejde i landet, forklarer Palle Bisgaard.

- Men man skal aldrig skal sige aldrig, når det gælder EU, tilføjer 3F's forhandlingssekretær.

Når EU-domstolen skal afgøre en sag, lægger den størst vægt på EU-traktaten, forklarer Jens Jørgen Nielsen.

- Og her er EU-traktaten meget entydig: Du må ikke lave særlige regler for virksomheder eller borgere fra andre EU-lande, medmindre det er den nationale sikkerhed eller grundlæggende velfærd, der er på spil, siger Jens Jørgen Nielsen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2014 - 12:40   10. sep. 2014 - 12:45

Social dumping

he@arbejderen.dk
RUT-register
  • Register over Udenlandske Tjenesteydere, RUT-registret, blev indført i 2009.

  • Alle udenlandske tjenesteydere, der vil udføre arbejde i Danmark, har pligt til at tilmelde sig registeret senest den dag, hvor de påbegynder arbejdet. Her skal de blandt andet oplyse om arbejdssted, arbejdets varighed, antallet af ansatte samt navn og adresse på en kontaktperson.

  • Offentligheden, og dermed fagbevægelsen, har siden 1. januar 2011 haft adgang til at få oplyst virksomhedernes arbejdssted og tidspunktet for arbejdet i Danmark via hjemmesiden virk.dk/rut.