20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Pensionskonference: Længere levetid giver længere skranteperiode

68 år er mere end nok

Pensionskonference: Længere levetid giver længere skranteperiode

Længere levetid fører ikke automatisk til længere arbejdsevne. Således lød det fra professor Per H. Jensen på Stop68-konferencen om pensionsalder. De knap 100 deltagere vil i den kommende tid sætte turbo på debatten om pensionsalder.

Fra venstre Kim Bryan Christensen, Birgitte Andersen, Ole Christensen, formand for 3F Randers, og Frank Johnsen.
FOTO: Arbejderen
1 af 1

"Skranteperioden". Det var et af de nye ord, som de knap 100 deltagere på pensionskonferencen lærte af professor Per H. Jensen, som var dagens første oplægsholder.

I 2006 gennemførte Folketinget den mest vidtgående pensionsreform i Europa, på trods af at situationen i Danmark var bedre end i de andre europæisle lande.
Per H. Jensen, professor

Konferencen, som blev afholdt den 3. september i Odense, var indkaldt af 90 fagforeningsformænd under overskriften: "Stop for højere pensionsalder – 68 er mere end nok".

– Formålet med konferencen er at give flere vitaminer til den fortsatte kamp for at få stoppet stigningen i pensionsalderen, sagde Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og omegn, som bød velkommen på vegne af initiativgruppen.

Han fremhævede blandt andet, at initiativet #Stop68 er vokset til 90 formænd, som repræsenterer en tredjedel af FH’s medlemmer. 

Alder og arbejdsevne

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitetscenter er tidligere medlem af Den Alternative Velfærdskommission og tilknyttet projekt Seniorarbejdsliv.dk. Han indledte med at gennemgå, hvad videnskaben siger om alder og arbejdsevne.

Arbejderen

Og konklusionen var klar: Længere levetid fører ikke automatisk til længere arbejdsevne.

Ganske vist betyder ny medicin og nye behandlingsformer, at man som gammel kan leve længere med alvorlige sygdomme. Dermed stiger levetiden. Men det betyder ikke, at sundhedstilstanden og arbejdsevnen hos folk i 60-års alderen øges i samme takt. 

Selv om levealdren stiger, indtræder "skranteperioden", altså den periode, hvor helbredet begynder at skrante, faktisk på et tidligere tidspunkt.

Når EU's statistik-organisation Eurostat eksempelvis sammenligner "healthy life years" i 2010 med 2018, viser det sig, at antallet af sunde leveår for både mænd og kvinder er faldet fra 62 i 2010 til 60,9 i 2018.

Debatten i 2006

Per H. Jensen gik tilbage til 2006, hvor det såkaldte "velfærdsforlig", som indførte den automatisk stigende pensionsalder, blev vedtaget i Folketinget af VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre.

På det tidspunkt kunne man konstatere, at befolkningen blev ældre og dermed skulle forsørges i længere tid.

– Folketinget gennemførte den mest vidtgående pensionsreform i hele Europa – eller i hele verden – på trods af at situationen i Danmark faktisk var bedre end i de andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med, sagde Per H. Jensen.

I Danmark var beskæftigelseraten for de 55-64-årige på 61, mens den i Tyskland kun var på 48. Samtidig havde Danmark verdens mest robuste pensionssystem.

Arbejdsmarkedspensionerne betyder nemlig, at fremtidens pensionister bliver en meget mindre belastning for samfundet, fordi de selv har sparet op. Mange af fremtidens pensionister bliver faktisk nettobidragydere til samfundet.

>> LÆS OGSÅ: FOA kræver velfærdsforliget afskaffet

14,5 år som pensionist 

Velfærdsforliget indførte, at når levealderen stiger med ét år, skal pensionsalderen også stige med ét år. Udgangspunktet var, at vi i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Det vil sige, at i 2050 skal pensionsalderen være 72 år.

Per H. Jensen påpegede, at andre lande i Europa også gennemførte pensionsreformer, men generelt lempeligere end i Danmark.

I Tyskland gennemførte man en reform i 2007, som hæver pensionsalderen fra 65 til 67 år, men først vil være fuldt indfaset i 2031. I Holland mener man, at borgerne i gennemsnit skal have 18,5 år på pension, og i Portugal indførte man en reform, som betyder, at når levealderen stiger med ét år, hæves pensionsalderen med otte måneder.

Arbejderen

Klasseulighed i levealder

Forudsætninger for reformerne i Danmark i både 2006 og 2011 var, seniorerne kan arbejde, vil arbejde og er ønskede af arbejdsgiverne. Og det var også holdningerne hos de økonomer, som deltog i både Velfærdskommissionen i 2006 og Arbejdsmarkedskommissionen i 2011, påpegede Per H. Jensen.

– Der var i debatten en kamp på målinger og tal, og der blev ikke lyttet til lægerne, som sagde noget andet, men kun til økonomerne, forklarede professoren.

Politikerne tog heller ikke hensyn til, at der var og er enorm klasseulighed i danskernes helbredstilstand. I 1987 havde en 30-årig kortuddannet en forventet restlevetid på 41,7 år, som i 2011 var steget til 44,9. Men tilsvarende var restlevetiden for en højtuddannet 30-årig i 1987 46,5 år og i 2011 51,3 år. 

– Dermed står vi samme sted, som da man indførte efterlønnen. Dengang argumenterede de ufaglærtes fagforbund, SiD, med, at de var med til at finansiere folkepensionen gennem deres skattebetalinger, men de fik ikke selv gavn af den, da de døde for tidligt. Formålet med at indføre efterlønnen var jo, at også SiD'erne skulle have et otium.

Nødvendige reformer?

Per H. Jensen stillede også spørgsmålet, om reformerne i 2006 og 2011 overhovedet var nødvendige?

Og han konkluderede, at seniorer gerne vil arbejde, hvis de kan, og hvis arbejdsgiverne efterspørger dem. Men ikke alle kan.

– Erfaringerne fra Tyskland viser, at uden økonomisk stimuli – altså helt uden tvang – er erhvervsfrekvensen blandt ældre vokset dramatisk, fordi der var efterspørgsel efter deres arbejdskraft. I Danmark kan man se de samme tendenser – blandt andet fordi virksomhederne er begyndt at bruge seniorpolitikker. Danskerne er helt vilde med at arbejde, lød det fra Per H. Jensen.

Arbejdsgiverne vil ikke have os

På konferencen blev Per H. Jensen efterfulgt på podiet af fire fagforeningsmænd, som skulle fremlægge, hvad deres medlemmer siger til den stigende pensionsalder.

– Jeg synes, at begrebet "skrantealder" er et godt ord, sagde Søren Sørensen, formand for HK Østjylland.

– Der er to grundlæggende problemstillinger. På grund af almindelig aldring kan vores medlemmer ikke passe et almindeligt arbejde, når de når ud over 65 år. Vi ved, at tempoet stiger og stiger – konkurrencen bliver hårdere – og der er ikke noget, som tyder på, at den mentale skrantning bliver mindre i fremtiden.

– Det andet problem er, at arbejdsgiverne ikke vil have os, når vi bliver ældre. I forbindelse med nedskæringsrunder fyrer arbejdsgiverne altid dem over 60 og dem med mest sygdom. De er ikke engang flove over det.

– Konklusion er: Det danske arbejdsmarked for funktionærer er slet ikke gearet til den her stigende pensionsalder, lød det fra Søren Sørensen.

At arbejde med mennesker

Arbejderen

Jan Andreasen fra Uddannelsesforbundet henviste til en undersøgelse, som forbundet havde lavet for syv-otte år siden.

– Den viste, at kun ganske få vil kunne fungere i deres job, når de er 68 år eller mere. Ikke fordi de har dårligt knæ, men fordi de arbejder med mennesker. Belastningen ved at arbejde med mennesker er næsten lige så stor som ved at arbejde i produktion.

– Selv om vi har mange fine aftaler om seniorordninger, har der ikke været penge til det de sidste ti år. Alle aftalerne bygger på "kan" og ikke på "skal", sagde Jan Andreasen.

Alt for mange slides op

Arbejderen

– Vores afdeling består især af stilladsarbejdere, havnearbejdere, offshorearbejdere og chauffører. Afdelingens tillidsfolk har den holdning, at politikerne må se på virkeligheden, sagde Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport.

– Alt for mange slides op. Flere må bedøve sig med smertestillende piller, inden de går på arbejde. Derfor skal pensionsalderen stoppes, og det skal være en rettighed – man skal ikke visiteres. Første skridt er at fastfryse pensionsalderen på 68 år.

Ikke værdigt

Henrik Juul Rasmussen, formand for Rør og Blikkenslagerne i København, kunne også henvise til en undersøgelse:

– Inden for blik og rør har man spurgt folk, hvor mange som tager smertestillende medicin for at gå på arbejde. 73 procent svarer, at det har de gjort inden for de sidste tre måneder. Samtidig siger 97 procent, at de er bange for, at de ikke kan nå pensionsalderen. 61 procent er meget bekymret for, at de ikke når pensionsalderen. Det synes jeg ikke er et velfærdssamfund værdigt, lød det fra Henrik Juul Rasmussen.

Skiftehold

I den efterfølgende debat kunne også en række tillidsrepræsentanter berette om deres bekymring over den stigende pensionsalder.

Arbejderen

– Både politikere og fagforeninger glemmer nogle gange skiftehold og natarbejde i den her debat, sagde Benedikte Toftegård, fællestillidsmand på Aller Tryk.

– Natarbejde forkorter livet – lige så meget, som hvis man ryger 40 smøger om dagen. Lægerne siger, at når du er over 45 år, skal du helst ikke arbejde om natten. Men det valg har man jo ikke. Det er også et argument for at sænke pensionsalderen.

Hun efterlyste også debat om, hvilke aktiviteter der kan sættes i gang.

– De unge bliver nogle gange helt apatiske, når vi diskuterer pensionsalder. Men det er jo vigtigt, at de kommer ind i kampen. Det er jo dem, som bliver berørt.

Også Birgitte Andersen, tillidsrepræsentant for renovationsarbejderne hos Marius Petersen i Aarhus, slog til lyd for at inddrage de unge.

Arbejderen

– Jeg er 45 år og skal arbejde, til jeg bliver 71. Men så gammel bliver jeg altså ikke på det arbejde, som jeg har, og min lave løn lægger ikke op til opsparing, så jeg kan gå på pension tidligere. For at få ungdommen på banen skal vi huske at lære dem, hvad solidaritet er, sagde Birgitte Andersen.

28-årige Morten Ahrendt fra Elektrikernes Fagforening i København fortalte om, at ungdommen er interesseret i pensionsspørgsmålet:

– I FH har man noget, som hedder demokratiets dag, hvor man tager ud på alle erhvervsskoler, for at diskutere med eleverne. Og det er vel at mærke elever, som lige er kommet ud af folkeskolen eller måske 10. klasse. Man beder på forhånd klasserne om at vælge tre politiske emner, som de gerne vil diskutere, og i rigtig mange tilfælde vælger de unge tilbagetrækning som et af de tre emner.

Arbejderen

– Det er altså et emne, som optager mange unge. Vi skal ikke ud og forklare, hvorfor det her spørgsmål er vigtigt, folk ved det godt. Men samtidig er der også stor modløshed. Mange siger, at de slet ikke kan forholde sig til deres egen pensionsalder, fordi det er så langt ude i fremtiden, sagde Morten Ahrendt.

Brug for pres

Dagens sidste punkt var debat med fire politikere, hvis partier tilsammen repræsenterer et flertal i Folketinget. Debatten viste dog hurtigt, at hvis pensionsalderen skal stoppes, skal nogle af partierne skifte holdning.

Den socialdemokratiske regering har fremsat lovforslaget, som hæver pensionsalderen til 69 år. Og Jan Johansen, som deltog på konferencen fra Socialdemokratiet, havde tænkt sig at stemme for loven – på trods af at han var kritisk overfor den automatisk stigende pensionsalder. 

Det samme var Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han mente dog, at stigningen i pensionsalderen skulle stoppe ved 70 år. Og kunne også fortælle, at DF nu støtter en forbedret Arne-pension.

Karsten Hønge forklarede, at partiet vil stemme imod stigningen i pensionsalder til 69 år. Samtidig har partiet dog fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om, at stigningen i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år.

Jette Gottlieb fra Enhedslisten, som er imod stigningen i pensionsalder til 69 år, understregede, at det vil ikke lykkes at ændre pensionsalderen, hvis der ikke bliver lagt et kæmpe pres fra fagbevægelsen:

– Loven er fremlagt, den er nu i høring og skal vedtages i november, lød det fra Jette Gottlieb.

Konferencens deltagere tog dog hjem med et løfte om at fortsætte aktiviteterne for at få stoppet stigningen i pensionsalderen.

Den 11. september bliver der gennemført lokale demonstrationer eller andre aktiviteter i protest mod højere pensionsalder i foreløbig ni af de større byer i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Lokale protester i mindst ni byer imod højere pensionsalder

Arbejderen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2020 - 16:09   09. sep. 2020 - 16:42

Pensionsalder

bi@arbejderen.dk
Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I år skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.