11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let støvregn, 3 °C

Pædagoger har med 82 procent ja-stemmer vedtaget OK21

Ja til BUPL-overenskomst

Pædagoger har med 82 procent ja-stemmer vedtaget OK21

Med mere end 82 procent ja-stemmer har pædagogerne i BUPL godkendt den nye overenskomstaftale på det kommunale område.

82,1 procent af de afgivne pædagogstemmer blev sat ved ja til den nye overenskomst på det kommunale område.
FOTO: Bille
1 af 1

Nu er urafstemningen om pædagogernes nye overenskomstaftale på det kommunale område slut, og den viser, at et stort flertal af medlemmerne i BUPL har stemt ja. 82,1 procent har stemt ja og 17,9 procent nej. Den samlede stemmeprocent var på 66,3.

I hovedbestyrelsen har vi gjort det meget klart, at et politisk skabt problem skal løses politisk – ikke ved overenskomstbordet.
Elisa Rimpler, formand BUPL

BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig over det markante ja til aftalen og den høje stemmeprocent.

– Først og fremmest er jeg glad for, at så mange medlemmer har stemt. Det vidner om, at BUPL er en fagforening med dybt engagerede medlemmer, og at alle er opmærksomme på overenskomstens betydning, siger Elisa Rimpler og tilføjer:

– Og så er det et stort ja til et resultat, der er det bedst opnåelige i den nuværende situation.

Hun gør samtidig opmærksom på, at OK21 ikke løste de grundlæggende udfordringer med pædagogernes kønsbestemte lønefterslæb, som bunder i tjenestemandsreformen fra 1969. Den er årsagen til, at pædagoger i dag har det allerlaveste lønniveau af alle grupper med en mellemlang videregående uddannelse.

7.000 kroners lønforskel

Hvor grelt det står til fremgår af en oversigt, som pædagogernes forbund har lavet. Den sammenligner lønningerne mellem forskellige kommunalt ansatte faggrupper, der alle har en mellemlang videregående uddannelse.

Mens en pædagog i gennemsnit tjener 30.613 kroner om måneden, har en bygningskonstruktør en gennemsnitlig månedsløn på 37.544 kroner. Lønningerne er uden pension og tillæg. Begge grupper har en tre et halvt år lang uddannelse, men jobbet som pædagog er et udpræget kvindefag, og bygningskonstruktør er et typisk mandefag.

Hvis der skal ændres på den form for uligeløn, så skal der politisk handling til, mener Elisa Rimpler, der understreger, at medlemmernes frustration og utilfredshed med det historiske lønefterslæb ikke forsvinder med deres ja til overenskomsten:

– Det store ja er en klar tillidserklæring til den linje, vi har lagt i hovedbestyrelsen, hvor vi har gjort det meget klart, at et politisk skabt problem skal løses politisk – ikke ved overenskomstbordet.

BUPL vil nu, sammen med blandt andre sygeplejerskerne, forfølge "det politiske spor benhårdt", lyder det fra Rimpler.

Nej og krav om politisk handling

Dansk Sygeplejeråd gjorde resultatet af medlemmernes overenskomstafstemning op i sidste uge. Med en stemmeprocent på 53,6 fordelt på 47,3 procent nej-stemmer, 46,5 procent ja-stemmer og 6,2 procent blanke, forkastede et snævert flertal af medlemmerne overenskomstaftalen på det regionale område.

Også sygeplejerådet ser tjenestemandsreformen som en afgørende årsag til den store lønforskel, der i dag er mellem kvinde- og mandefag på det offentlige område. Den 8. marts startede Dansk Sygeplejråd kampagnen 'Lønløftet', der kræver, at Folketinget gør op med den uligeløn, der er en konsekvens af tjenestemandsreformen.

>>LÆS OGSÅ: Dansk Sygeplejeråd: Politikerne skal tage ansvar for lønproblem

Samme dag søsatte en tværfaglig græsrodsgruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere og akademikere en underskriftskampagne om afskaffelse af tjenestemandsreformen. 

>>LÆS OGSÅ: 50.000 har i løbet af kun otte dage skrevet under på borgerforslag om uligeløn

I disse uger stemmer alle offentligt ansatte om forslaget til nye overenskomster. Hvordan afstemningen falder ud i alle forbund ligger klar den 21. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2021 - 12:43   29. mar. 2021 - 15:44

OK 2021

noc@arbejderen.dk
Tjenestemandsreformen
  • Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde. Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor.
  • Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning og en lønindplacering og -klassificering af samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskoler, ansatte i folkekirken såvel som de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet.
  • Kommissionen bag reformen valgte hovedsageligt at bevare det eksisterende hierarki mellem de offentlige faggrupper – og dermed mellem mænd og kvinder – som kommissionen selv daterede tilbage til den første tjenestemandslov fra 1919. De kvindedominerede fag blev derfor generelt placeret lavt set i forhold til deres uddannelsesniveau og ansvar.
  • Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
  • Tjenestemandsreformen blev efter sin indførelse i løbet af 1970'erne i store træk overført til det kommunale og amtslige plan.  Hermed fik de kommunale tjenestemænd såvel som de overenskomstansatte tæt på præcis samme løn som tilsvarende eller tæt på tilsvarende statsansatte tjenestemænd.

Kilde: Kvindefag i historisk skrutvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019