01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

OK21 er skudt i gang med krav om reallønssikring til medlemmerne

I skyggen af coronakrisen

OK21 er skudt i gang med krav om reallønssikring til medlemmerne

De faglige organisationer og arbejdsgiverne på det kommunale, regionale og statslige område har udvekslet krav til fornyelse af overenskomsterne for 745.000 ansatte. Reallønssikring er et gennemgående krav på lønmodtagersiden.

Medlemmernes realløn skal sikres, lyder et gennemgående krav til OK21 fra de faglige organisationer.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Som minimum skal medlemmernes realløn sikres. Sådan lyder det gennemgående krav til OK 2021 fra de faglige organisationer på både det kommunale, regionale og statslige område.

Tirsdag den 15. december lød det officielle startskud til forhandlingerne om nye overenskomster for 745.000 ansatte på det offentlige arbejdsmarked, da de faglige organisationer og arbejdsgiverne udvekslede krav.

Virussen har medført både en sundhedsmæssig og en økonomisk krise. Men skal vi have en tre år lang aftale som vanligt, skal rammen også være solid nok til at række tre år frem i tiden.
Mona Striib, Forhandlingsfællesskabet

Forhandlerne på begge sider af bordet er enige om, at coronakrisen vil få indflydelse på både forhandlingsforløbet og det endelige resultat, som forventes på plads midt i marts måned 2021.

Men kigger man på listen over krav fra Forhandlingsfællesskabet, så indeholder den ud over højere løn også krav om blandt andet bedre arbejdsmiljø, bedre muligheder for at arbejde på fuld tid og penge til et løft af de lavest lønnede.

Forhandlingsfællesskabet forhandler de generelle krav på vegne af 51 faglige organisationer og mere end 500.000 medlemmer ansat i kommuner og regioner.

– Selvom overenskomstforhandlingerne i 2021 kommer til at ligge lidt i coronaens skygge, så har det ikke skortet på vores ønsker om kreativitet til indholdet i en ny treårig overenskomstaftale, sagde Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, da hun fremlagde kravene på repræsentantskabsmødet.

Indhold og overenskomstperioden skal matche

Hun medgiver, at coronakrisen gør det vanskeligt at sige noget om de økonomiske rammer for forhandlingerne. Samtidig understreger hun, at de offentligt ansatte om nogen har stået i forreste linje, mens pandemien har hærget i Danmark, og at der i Forhandlingsfællesskabet er enighed om, at medlemmernes realløn som minimum skal sikres.

– Mens vi alle har holdt afstand, har de offentligt ansatte holdt samfundet i gang under corona. Virussen har medført både en sundhedsmæssig og en økonomisk krise. Men skal vi have en tre år lang aftale som vanligt, skal rammen også være solid nok til at række tre år frem i tiden, siger Mona Striib.

Forhandlingsfællesskabet medbringer 11 overordnede temaer med konkrete forslag til forbedringer af medlemmernes løn og arbejdsvilkår til forhandlingerne med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne.

Også CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), der forhandler på vegne af ansatte i staten, rejser krav om reallønssikring.

– For CFU er det afgørende, at vi indgår et forlig med et indhold og en økonomi, der reelt forbedrer vilkårene for de ansatte i staten og giver plads til udvikling og nytænkning. CFU har udtaget krav og forberedt sig på en sådan forhandling, siger formand for CFU og de statsansattes topforhandler Rita Bundgaard.

Ud over at CFU stiller krav om generelle lønstigninger, der som minimum sikrer reallønnen for alle, så møder Rita Bundgaard op med en række andre krav. De går på at sikre bedre rammer for medlemmernes arbejdsliv og arbejdsmiljø gennem styrkede seniorvilkår, frit valg og bedre rammer for kompetenceudvikling.

Lavtløn og ligeløn

Ligesom i 2018 har de offentligt ansatte fokus på de lavestlønnede og på lønforskellen mellem kvinder og mænd. Forhandlingsfællesskabet stiller krav om, at der afsættes penge både til et lavtlønsprojekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

– Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 lykkedes vi med at rejse et historisk vigtigt krav om en særlig pulje til lav- og ligeløn. Da vi ikke kommer helt i mål med en ren kroner og øre-dagsorden denne gang, har det været vigtigt for os på tværs af alle organisationer at få rejst et fælles krav om en forhøjet pulje. Samtidig har vi aftalt i Forhandlingsfællesskabet, at vi skal diskutere løndannelse i den kommende overenskomstperiode, siger Mona Striib.

Hun er også formand for FOA, der ved flere overenskomstforhandlinger har forsøgt at komme igennem med krav om netop lønstigninger i kroner og øre fremfor procentvise stigninger. Sidstnævnte er med til at fastholde lavtlønsfagene og de kvindedominerede fag på et alt for lavt niveau, mener Mona Striib, der uddyber:

– Hver gang der gives lønstigninger i procenter i stedet for kroner og øre som på det private område, får de højest lønnede mest. Samtidig går for stor en del af de lokale lønmidler til andre faggrupper end FOA's. Derfor går vi til OK21 for at få rykket ved den uretfærdige løndannelse, som fastholder FOA's faggrupper på et urimeligt lavt lønniveau.

Lavtløns- og ligelønsprojektet vinder også tydelig genklang hos Lydia Callesen, der er formand for den offentlige gruppe i 3F og gruppens topforhandler.

– Her handler det om at videreføre de projekter, vi fik taget hul på sidst, så vi får løftet de grupper, der lønmæssigt halter bagefter – typisk kvindedominerede fag. For 3F’erne handler det blandt andet om rengørings- og serviceassistenter, siger Lydia Callesen til Fagbladet 3F.

Omkring 34.000 3F'ere ansat i kommuner og regioner skal have fornyet deres overenskomster i 2021.

KL: Realistisk og økonomisk ansvarlig

Lytter man på de kommunale arbejdsgivere, så lyder meldingen, at de stiller med krav om, at overenskomster og aftaler skal fornys inden for en "samfundsøkonomisk ansvarlig ramme".

– Forhandlingerne vil uden tvivl blive påvirket af coronakrisen, og tiden er derfor ikke til de store revolutioner. Vi er nødt til at være realistiske omkring, hvad der kan lade sig gøre rent økonomisk, og set fra vores stol er økonomien til den stramme side. Derfor skal vi bruge disse forhandlinger på at finde strategisk kloge og holdbare løsninger på de udfordringer, vi står med, så vi til hver en tid kan levere den bedste service til borgerne, siger Michael Ziegler, der som formand for KL's Løn- og Personaleudvalg er kommunernes chefforhandler.

KL er som de faglige organisationer opmærksom på, at der er store udfordringer med at rekruttere nyt personale til ældre- og sundhedsområdet og fastholde dem med erfaring. Og som i 2018 har KL et forslag med til forhandlingerne, der går på, at en del af lønmidlerne målrettes områder med "særlige udfordringer".

– Vi har en stor opgave med at sikre tilstrækkeligt med hænder på især ældre- og sundhedsområdet, både aktuelt og i årene der kommer. Derfor skal vi fortsætte det gode samarbejde med de faglige organisationer om at gøre faget som social- og sundhedsmedarbejder mere attraktivt – også lønmæssigt, siger Michael Ziegler.

Omkring hver fjerde af kommunernes ansatte er i dag 55 år eller ældre. Dertil kommer, at i løbet af de næste fem år vil 46.000 ansatte gå på efterløn eller pension.

Staten lægger rammen

Sædvanligvis er det statens område, der lægger rammerne for alle øvrige offentlige områder. 

I en analyse om forventningerne til OK21 lavet af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) kan man læse følgende:

"Hvor de statslige arbejdsgivere til og med OK11 udsendte omfattende debatoplæg før kravudvekslingen, har den skriftlige kommunikation været mere sparsom under de senere overenskomstfornyelser. Meldingerne op til OK21 har også været sparsomme, hvilket blandt andet kan skyldes den ekstra usikkerhed om den økonomiske situation, der hersker op til denne overenskomstfornyelse. Men nogle forhandlere mener, at forklaringen også kan være politisk prioritering af andre opgaver."

Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand forventer, at staten går efter en tre-årig overenskomstperiode holdt indenfor en "snæver økonomisk ramme". De peger også på ønsket om mere decentral løndannelse, forenkling eller forandring af arbejdstidsreglerne og endelig spørgsmålet om seniortiltag.

Efter nytår går det for alvor løs

Linjerne er trukket op til forhandlinger i skyggen af coronaen. I dag den 17. december lægger CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ud med forhandlinger om de generelle krav på statens område. Fredag starter forhandlingerne for kommuner og regioner hver for sig. Her lægger Forhandlingsfællesskabet arm med henholdsvis KL og regionerne om de generelle krav.

De egentlige forhandlinger om nye offentlige overenskomster går for alvor i gang efter nytår.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2020 - 11:08   17. dec. 2020 - 13:40

OK 2021

noc@arbejderen.dk
Parterne ved OK 2021

Lønmodtagerne:

  • Kommuner (cirka 500.000 ansatte) – Forhandlingsfællesskabet ved topforhandler og formand Mona Striib (formand for FOA).

  • Regionerne (cirka 145.000 ansatte) – Forhandlingsfællesskabet ved topforhandler og formand for Sundhedskartellet Grete Christensen (formand for DSR).

  • Staten (cirka 200.000 ansatte) – Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) ved topforhandler og formand Rita Claumarch Bundgaard (formand for HK/Stat og for OAO's statslige medlemsorganisationer).

Arbejdsgiverne:

  • Kommuner: KL (Kommunernes Landsforening) ved topforhandler Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg (og Venstre-borgmester i Høje-Taastrup Kommune).

  • Regioner: RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) ved topforhandler Anders Kühnau, formand for RLTN (og socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Midtjylland).

  • Staten: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ved skatteminister Morten Bødskov (S).

Kilde: FH

Tidsplan forhandlinger OK 2021

2020

15. december: Parterne på alle tre områder – stat, regioner og kommuner – udveksler krav med hinanden.

17. december: Forhandlingerne på statens område starter. Her forhandler CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om de generelle krav.

18. december: Forhandlingerne for kommuner og regioner starter hver for sig. Her forhandler Forhandlingsfællesskabet (FF) med henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening) og regionerne om de generelle krav.

2021

22. januar: Forhandling mellem FF og KL.

26. januar: Forhandling mellem FF og regionerne.

28. januar: Alle organisationer på det kommunale område har senest denne dato haft det første forhandlingsmøde med KL om de enkelte overenskomster.

31. januar: Alle organisationer på det regionale område har senest denne dato haft det første forhandlingsmøde med RTLN om de enkelte overenskomster.

4. februar: Forhandlingerne afsluttes for staten mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

9. februar (altid fem dage efter staten har afsluttet): I staten åbnes det såkaldte fire-ugers vindue, hvor organisationerne – eksempelvis HK/Stat og 3F – kan forhandle deres egne krav. 

12. februar: Afsluttende forhandlinger på det generelle område mellem FF og KL. 

19. februar: Afsluttende forhandlinger på det generelle område mellem FF og regionerne.

28. februar: Forhandlingerne mellem de enkelte organisationer og henholdsvis KL og regionerne forventes afsluttet. 

9. marts: Statens forhandlinger med organisationerne afsluttes.

Kilde: FH

Forhandlingsfællesskabets krav til OK21
  1. Lønforbedringer og økonomi: Generelle, procentuelle lønstigninger, sikring af reallønnen, midler til lavtlønsprojekt og ligelønsprojekt, fortsættelse af reguleringsordningen, midler til organisationsforhandlinger med mere.

  2. Et sundt og holdbart arbejdsliv: Forbedret arbejdsmiljø, styrket lokalt fokus på arbejdsmiljø, forbedrede rettigheder for seniorer, aflønning til arbejdsmiljørepræsentanter med mere.

  3. Fritvalg: Etablering af en fritvalgsordning mellem løn, pension og frihed.

  4. Flere hænder: Bedre muligheder for fuldtidsstillinger, færre timelønsansættelser og tidsbegrænsede ansættelser, videreførelse af "Fra ufaglært til faglært", pension til elever med mere.

  5. Den danske model i kommunerne: Fokus på at den danske model fungerer lokalt, social- og arbejdsklausuler ved (gen-)udbud, forbedret lønstatistik med mere.

  6. Bæredygtighed og grøn omstilling: Styrket medarbejderinddragelse i grøn omstilling på arbejdspladserne.

  7. Tryghed i arbejdet: Tryghedspuljen føres videre, ret til uddannelse i opsigelsesperioden med mere.

  8. Balance mellem arbejdsliv og familieliv: Forældreorlov til fædre, bedre rettigheder ved barns sygdom med mere.

  9. Det fleksible og digitale arbejdsliv: Styrkelse af aftalen om hjemmearbejde med mere.

  10. Andre krav.

  11. Forbeholdskrav som vedrører krav, der for eksempel fordres af ændringer i anden lovgivning, for eksempel i EU.

Kilde: 3F Fagbladet