01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Offentligt ansatte forventer, at OK21 indhenter lønefterslæb og løfter lavtlønnede

Lønefterslæb i det offentlige

Offentligt ansatte forventer, at OK21 indhenter lønefterslæb og løfter lavtlønnede

Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område er gået ind i slutfasen. Pædagoger og andre faggrupper er skuffede over resultatet og forventer, at de får et bedre resultat.

Det pædagogiske personale i vuggestuen Titanrosen illustrerer her det lønefterslæb, som de og andre grupper på det offentlige arbejdsmarked er udsat for.
FOTO: Privat
1 af 1

Generelle lønstigninger på 4,42 procent de næste tre år er på ingen måde prangende og lever slet ikke op til de forventninger, som ansatte i kommuner og regioner har.

Hvis vi får de samme lønstigninger på det kommunale område, så vil jeg opfatte det som en kæmpe lussing.
Marie Rehfeldt, vuggestuepædagog

Sådan lød de umiddelbare reaktioner fra både Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet, og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, ovenpå lørdagens forlig på statens område. Den samlede økonomiske ramme er på 6,75 procent, og det er den, som de to topforhandlere kan forvente bliver afsættet for de afsluttende overenskomstforhandlinger med de kommunale og regionale arbejdsgivere.

>>LÆS OGSÅ: Ingen jubel hos kommunalt og regionalt ansattes topforhandlere over statens OK21-forlig

Heller ikke de københavnske fagforeninger, der står bag kampagnen 'Løn som fortjent', jubler over statsforliget. 

"Statens ramme er en sørgelig pejling på, hvad offentligt ansatte kan forvente på det kommunale og regionale område. Det er bestemt ikke, hvad offentligt ansatte og coronakrisens frontpersonale drømmer om, så der skal være andet og mere at komme efter", skriver de på Facebook.

Initiativet peger på, at store grupper af offentligt ansatte er lavtlønnede, herunder især sosu-assistenter, pædagogisk personale, sygeplejersker, køkken-/rengøringsansatte, fængselsbetjente, HK’ere og gadefejere.

3000 kroner mere om måneden

Kampagnen kører på to konkrete krav: 3000 kroner mere i løn om måneden og en pulje på fem milliarder kroner til en lavt- og ligelønspulje på det offentlige arbejdsmarked. 

'Løn som fortjent' opfordrer alle offentligt ansatte – uanset om de arbejder i staten, regionerne eller kommunerne – til at bakke op om initiativet med det formål at lægge pres på arbejdsgiverne og samtidig understøtte de faglige forhandlere i Forhandlingsfællesskabet og de respektive fagforbund.

>>LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte løber for højere løn

En af dem, der har taget imod opfordringen, er Marie Rehfeldt, der til daglig er pædagog i vuggestuen Titanrosen på Nørrebro i København. 

– Jeg synes, overenskomstforhandlingerne har fået en ærgerlig start med det forlig, som nu ligger på statens område. Hvis vi får de samme lønstigninger på det kommunale område, så vil jeg opfatte det som en kæmpe lussing, siger Marie Rehfeldt, der er arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen, til Arbejderen.

Hun er blandt de højest betalte på sin arbejdsplads, fordi hun er på slutløn og får udbetalt en masse tillæg. Men fordi man fastholder, at lønstigningen skal beregnes i procent, vil hendes løn stige mere end kollegernes, og det er efter hendes mening ikke retfærdigt.

– Jeg bliver faktisk gal og synes, at det er en hån. Her under coronaen har pædagoger og andre offentligt ansatte fået ekstra opmærksomhed. Det er blevet tydeligt, at pædagoger udfører et samfundsvigtigt arbejde. Ja, at vi ligefrem er uundværlige. Hvis daginstitutionerne lukkede, så ville folk jo ikke kunne passe deres arbejde, siger den københavnske pædagog og tilføjer, at hun stemmer nej, hvis hun bliver præsenteret for et resultat som det, staten har opnået.

Personalet i vuggestuen Titanrosen har haft ekstra meget at se til under coronaen. De bruger ekstra tid på rengøring og render op og ned ad trapperne flere gange end ellers, fordi børnene bliver afleveret og hentet ved indgangen.

– Vi har allerede været lukket ned fire gange, fordi et barn, en forælder eller en kollega har været smittet med covid-19, og frygten for at blive smittet ligger konstant i baghovedet. Så der er ekstra pres på, både fysisk og psykisk. Alle er trætte, lyder det fra Marie Rehfeldt.

Løn som rekrutteringsmiddel

En bedre løn er afgørende for, om man kan lokke flere til at arbejde i den offentlige sektor og konkret tage en uddannelse som pædagog, mener Marie Rehfeldt. Behovet for pædagoger vokser på landsplan, og konkret har vuggestuen Titanrosen to ubesatte stillinger.

– Vi får ingen ansøgninger fra pædagoguddannede. Med bedre lønninger og bedre arbejdsvilkår er jeg sikker på, at det ville være nemmere. I den sammenhæng vil 3000 kroner mere om måneden gøre en forskel, mener Marie Rehfeldt.

Teksten på billedet hentyder til, at Region Hovedstaden ville vise deres påskønnelse af sundhedspersonalets indsats under coronakrisen ved at give dem et honninghjerte i julegave.
Privat

Hun synes, kravene om 3000 kroner mere i løn og for ligeløn er vigtige, fordi de peger på den uretfærdige kendsgerning, at løngabet bliver stadig større, når lønstigninger udregnes i procent i stedet for kroner.

Hun er meget bevidst om, at de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021 foregår under helt andre betingelser end i 2018, hvor de offentlige faggrupper opbyggede et tæt sammenhold og gennem fælles aktiviteter opnåede et flot overenskomstresultat.

– Derfor skal vi bakke op om den her kampagne alt det, vi kan, lyder opfordringen fra Marie Rehfeldt:

– Vi skal larme på de sociale medier og lave små kreative happenings på alle arbejdspladser rundt om i landet. Det er den eneste måde, os på gulvet kan råbe op på lige nu, hvor coronaen gør det sværere at gennemføre faglige aktiviteter, og hvor vi er tvunget til at tage initiativer hver for sig. 

På kampagnens Facebookside kan man se, at Marie Rehfeldt og kollegerne allerede har 'lavet larm'. De har gennemført en happening, der illustrerer det lønefterslæb, som pædagogerne i mange år har kæmpet for at indhente, og som de fem milliarder kroner til en lavt- og ligelønspulje ved OK 2008 skulle være med til at løse.

Et gammlet krav

Det er ikke tilfældigt, at 'Løn som fortjent' kræver, at lønnen skal stige i kroner. 

– Overordnet er kronekravet den helt rigtige retning at gå, hvis man vil mindske lønforskellene mellem bund og top, siger Jan Andreasen, hovedbestyrelsesmedlem i Uddannelsesforbundet og formand for ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet, til Arbejderen.

Uddannelsesforbundet i Hovedstaden er blandt de organisationer, der støtter 'Løn som fortjent'.

Jan Andreasen mener, at spørgsmålet om at få hævet de lavestlønnede er et helt grundlæggende spørgsmål, og han er overbevist om, at den diskussion vil blive meget mere markant fremover.

– Det var en af de diskussioner, som de 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet skulle igennem, i forbindelse med at de skulle udtage de generelle krav. I FOA er der et udbredt ønske om at gøre op med de procentvise stigninger, der er med til at fastholde lavtlønsfagene og de kvindedominerede fag på et alt for lavt niveau, men som bekendt lykkedes det ikke i Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område at komme igennem med det. 

>>LÆS OGSÅ: OK21 er skudt i gang med krav om reallønssikring til medlemmerne

'Løn som fortjent' har også iværksat en underskriftsindsamling, som fagforeninger, klubber, arbejdspladser og medlemmer opfordres til at skrive under på.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2021 - 11:51   09. feb. 2021 - 11:01

OK 2021

noc@arbejderen.dk
OK21 på statens område

Medarbejder- og kompetencestyrelsen under Skatteministeriet har forhandlet overenskomst på det statslige område med de ansattes organisationer, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, samt Akademikerne. Den 6. februar blev de enige om en aftale med følgende hovedpunkter:

  • Den samlede økonomiske ramme i aftalen er på 6,75 procent over de næste tre år.
  • Størstedelen af den økonomiske ramme går til lønstigninger til alle på 4,42 procent over de næste tre år.
  • Reguleringsordningen videreføres, så en utakt i lønudviklingen i forhold til det private område udjævnes. Forventningen er, at det vil bringe den samlede lønstigning op på 5,05 procent.
  • Alle over 62 år får en seniorbonus på 0,8 procent af årslønnen, som den enkelte kan ombytte til to årlige seniorfridage eller mere i pension.
  • Ret til op til et halvt års sorgorlov til hver af forældrene, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden, det er fyldt 18 år.
  • Højere cheflønninger.
  • Ledelserne og de ansatte skal samarbejde i forhold til grøn omstilling, der nedbringer den enkelte arbejdsplads' klimabelastning.
  • Den statslige kompetencefond bliver videreført.
  • I den kommende overenskomstperiode skal der være fokus på anvendelsen af timelønsansættelser, brug af vikarer, tidsbegrænsede ansættelser og deltidsansættelser.

Kilde: OK-aftalen på det statslige område

Parterne ved OK 2021

Lønmodtagerne:

  • Kommuner (cirka 500.000 ansatte) – Forhandlingsfællesskabet ved topforhandler og formand Mona Striib (formand for FOA).

  • Regionerne (cirka 145.000 ansatte) – Forhandlingsfællesskabet ved topforhandler og formand for Sundhedskartellet Grete Christensen (formand for DSR).

  • Staten (cirka 200.000 ansatte) – Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) ved topforhandler og formand Rita Claumarch Bundgaard (formand for HK/Stat og for OAO's statslige medlemsorganisationer).

Arbejdsgiverne:

  • Kommuner: KL (Kommunernes Landsforening) ved topforhandler Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg (og Venstre-borgmester i Høje-Taastrup Kommune).

  • Regioner: RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) ved topforhandler Anders Kühnau, formand for RLTN (og socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Midtjylland).

  • Staten: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ved skatteminister Morten Bødskov (S).

Kilde: FH