10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

Nye love truer dagpengesystem

Bryder grundlæggende princip

Nye love truer dagpengesystem

Danske A-kasser advarer politikerne mod at lægge politiske ideologier ind over retten til at få dagpenge. I sidste ende risikerer det at ødelægge selve dagpengesystemet.

Mange formænd for fagforbund deltog tirsdag i protesten foran Christiansborg mod opholdskravet, samtidig med at politikerne andenbehandlede lovforslaget.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag forventes det, at regeringen og Dansk Folkeparti vedtager loven om det omstridte opholdskrav i dagpengesystemet. Kravet betyder, at en forsikret arbejdsløs som udgangspunkt skal have opholdt sig i Danmark syv ud af de sidste 12 år for at kunne få dagpenge.

Det er en dybt farlig tendens, som risikerer at ødelægge dagpengesystemet.
Torben Poulsen, Danske A-kasser

I sidste uge vedtog regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en anden lov, der betyder, at bandekriminelle efter afsoning af deres straf får tre års karantæne, hvor de ikke kan modtage dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom eller barsel.

Begge love bryder med et grundlæggende princip i dagpengesystemet om, at alle har samme ret til dagpenge, hvis de har betalt kontingent og opfylder betingelserne.

Farlig vej

Det er en farlig vej, politikerne er slået ind på med at lægge politiske ideologier ind over dagpengesystemet. Fortsætter den kurs, er det en trussel mod selve dagpengesystemets eksistens, advarer Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser. 

>> LÆS OGSÅ: Kamp mod opholdskrav fortsætter

– Det er en dybt farlig tendens, som risikerer at ødelægge det dagpengesystem, der har stået rigtig flot i mange år, siger Torben Poulsen.

– Dagpengesystemet er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre, til gengæld er der tryghedselementet i form af dagpengesystemet ved uforskyldt arbejdsløshed. Det er det, politikerne begynder at rokke ved, tilføjer han.

Torben Poulsen peger også på et tredje eksempel, hvor politikerne angriber det grundlæggende princip i dagpengesystemet. Aftalen om et tryggere dagpengesystem betød, at der den 1. januar 2017 blev indført forskellige satser for de dagpenge, nyuddannede kan få, den såkaldte dimittendsats. 

Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale stemte for, at nyuddannede, der ikke har forsørgerpligt overfor et eller flere børn, kun kan få 71,5 procent af den højeste dagpengesats. Det betød et tab på omkring 1900 kroner om måneden før skat.

Modsat bevarede nyuddannede med forsørgerpligt retten til at modtage den tidligere dimittendsats på 82 procent af den højeste dagpengesats.

Forsikringssystem

– Lige pludselig blev der indført et forsørgerprincip i dagpengesystemet ligesom i det sociale system. Men dagpengene er et forsikringssystem, ikke en del af det sociale system, understreger Torben Poulsen.

– Det er en forsikring mod uforskyldt ledighed og handler ikke om, hvorvidt du kommer fra x- eller y-land, om du er a- eller b-kriminel, og om du er enlig eller har børn. Dagpengesystemet skal ikke bruges til at regulere kriminalitet, indvandring eller andre ting med, tilføjer han. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen argumenterer for opholdskravet med henvisning til, at staten betaler omkring halvdelen af udgifterne til dagpenge.

Men statens udgifter til dagpenge er faldet markant siden midten af 1990'erne, viser en ny analyse, som LO har lavet på baggrund af beregninger fra konsulenthuset Damvad. Når der tages højde for, at der betales skat af dagpengene, er udgifterne til dagpenge faldet fra cirka 25 milliarder kroner midt i 1990'erne til knap 10 milliarder kroner i 2018. 

De faldende udgifter skyldes først og fremmest færre arbejdsløse og en langt kortere dagpengeperiode.

I dag betaler de arbejdsløshedsforsikrede selv omkring to tredjedel af udgifterne til dagpenge, konkluderer LO.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2018 - 11:41   20. dec. 2018 - 08:41

Dagpenge

ur@arbejderen.dk
Ændret opholdskrav
  • Ændringsforslaget til lov om opholdskrav indebærer, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i mindst syv ud af de sidste 12 år for at få ret til både dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge.
  • Bliver opholdskravet vedtaget, træder det i kraft den 1. januar 2019. Loven indfases gradvist og får fuld effekt i 2021:
    2019: Opholdskrav på fem ud af 12 år
    2020: Opholdskrav på seks ud af 12 år 
    2021: Opholdskrav på syv ud af 12 år
  • Opholdskravet vil ramme med tilbagevirkende kraft og få konsekvenser for danske statsborgere, der tidligere har boet i udlandet, men siden er vendt tilbage til Danmark igen.
  • En række grupper er undtaget fra loven. Det gælder blandt andet dem, der er sendt til udlandet af en offentlig dansk myndighed, samt ansatte i et dansk firmas filial i udlandet.