22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Ny arbejdstidsaftale får blandet modtagelse

Efter syv år med lov

Ny arbejdstidsaftale får blandet modtagelse

Lærernes Centralorganisation er blevet enig med de kommunale arbejdsgivere om en ny arbejdstidsaftale. Nu bliver aftalen finkæmmet, men de umiddelbare reaktioner fra de berørte lærergrupper er skuffelse.

Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening, er tilfreds med den nye arbejdstidsaftale, som han tirsdag den 11. august præsenterede for offentligheden.
FOTO: Emil Helms/Ritzau Scanpix
1 af 1

Tirsdag den 11. august præsenterede Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) en ny arbejdstidsaftale for landets lærere.

Jeg har svært ved at se, at aftalen giver sammenhæng mellem opgaver og tiden til at løse dem, som parterne fremstiller det.
Jan Andreasen, Uddannelsesforbundet

Ifølge parterne betyder aftalen en helt ny måde at lave og tænke arbejdstidsaftale på.

– Aftalen handler om prioriteringer af lærernes arbejdstid. Vi er gået ind i forhandlingerne for først og fremmest at sikre sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse, og den arbejdstid lærerne har til rådighed i kommunerne og på den enkelte skole. Det er denne aftale lykkedes med, sagde LC's formand Anders Bondo Christensen, da aftalen blev præsenteret på et pressemøde.

Den nye arbejdstidsaftale omfatter lærere i landets folkeskoler, ungdomsskolelærere og lærere på kommunale sprogcentre. Siden de offentlige overenskomstforhandlinger i 2013 har deres arbejdstid været dikteret af den politisk vedtagne Lov 409, hvor skolelederen har haft det ultimativt sidste ord at skulle have sagt. Ved alle efterfølgende overenskomstforhandlinger har kollektive bestemmelser om lærernes arbejdstid og en større sammenhæng mellem arbejdsopgaver og forberedelsestid været et centralt krav - uden resultat.

Heller ikke ved de seneste offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 lykkedes det at lande en arbejdstidsaftale. I stedet blev parterne enige om at nedsætte en Kommission, og det er dens anbefalinger, aftalen er bygget op omkring, skriver Folkeskolen.dk.

– Kernen er den anbefaling, vi fik af kommissionen, som de kaldte samarbejdssporet. Se, om I ikke kan bygge aftalen op omkring et forpligtende samarbejde på alle niveauer - på det kommunale niveau, men også blandt lærere og skoleledere indbyrdes. Det er det, vi har prøvet at gøre, forklarer Anders Bondo Christensen. 

Det muliges kunst

Uddannelsesforbundet er også med i LC. Forbundsformand Hanne Pontoppidan siger, at hun ved, at mange kunne ønske sig flere bindinger ind i aftalen, som hun betegner som "det muliges kunst."

– For os har det været helt afgørende at komme ud af den massive individualisering, der lå i Lov 409 og komme tilbage til det, der er essensen i overenskomster – nemlig de kollektive aftaler, udtaler hun på forbundets hjemmeside.

Hvordan er de umiddelbare reaktioner så fra nogle af de lærergrupoer, som aftalen berører?

Formand for Uddannelsesforbundets ungdomsskolelærere, Jan Sylvest Andreasen, har læst aftalen og de første ord, der kommer over hans læber, da Arbejderen spørger om hans mening, lyder:

– Det er jo Fake News. Jeg har svært ved at se, at aftalen giver sammenhæng mellem opgaver og tiden til at løse dem, som parterne fremstiller det.

Siden OK13 har undervisningsområdet været 100 procent ledelsesstyret, og det ændrer aftalen efter hans mening ikke på.

– Ganske vist skal ledelsen både mundtligt og skriftligt fremlægge en plan for opgavefordeling. Der skal sættes tid på forberedelse, men der er ingen loft over undervisningstiden. Planen skal drøftes med tillidsrepræsentanten og med lærerne, men når lederen har gjort det, kan han/hun stadig gå ud og sige: Sådan her skal det være, forklarer Jan Sylvest Andreasen.

Han vil anbefale medlemmerne at stemme nej, når aftalen sendes til urafstemning. Hvad den øvrige bestyrelse i sektionen for ungdomsskolelærere siger, finder han ud af i morgen torsdag, hvor bestyrelsen holder møde for at diskutere arbejdstidsaftalen.

Negative konsekvenser af Lov 409

Lov 409 har haft store konsekvenser for folkeskolelærerne. Lange arbejdsdage og manglende balance mellem opgaver og forberedelse har blandt andet ført til, at et stigende antal læreruddannede fravælger folkeskolen. I perioden 2014 til 2017 steg antallet af uddannede lærere, der arbejder i private grundskoler eller andre brancher, fra 35 til 37 procent. Mere end 26.500 lærere arbejder uden for folkeskolen, viste en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdede i samarbejde med Danmarks Lærerforening (DLF) i foråret 2019. 

En ny arbejdstidsaftale har derfor været ventet med længsel, men den får ikke den blideste medfart fra folkeksolelærerne, hvis man kigger på den lange stribe af kommentarer, der er kommet til en artikel om aftalen på Folkeskolen.dk.

Reaktioner fra lærere

Hovedparten af indlæggene er negative. Kritikken går primært på, at der intet står i aftalen om et maksimalt undervisningstimetal eller en pulje til forberedelse, som har været et centralt ønske fra lærerne, siden de blev påtvunget den lovdikterede arbejdstid.

"Det her, det er en hensigtserklæring om samarbejde. Uden nogen som helst grænse for undervisningstallet, uden sammenhæng mellem undervisningstid og forberedelseseksamen, uden nogen mulighed for at bruge det fagretslige system," skriver lærer Thora Hvidtfeldt Rasmussen.

Folkeskolelærer Jan Thrane hegner sin skuffelse efter at have læst aftalen ind med følgende kommentar:

"Her på hjemmefronten havde vi egentlig planlagt en tur i bølgen blå....Man behøver ikke kaste sig i bølgerne for at få en kold dukkert!"

Helle Lundsby skriver:
"Nej, nej, nej. Værre end mine værste anelser. En "ikke-aftale". Vi skal samarbejde om, at kommunens ressourcer slår til. Måske værre end lov 409??????"

Flere giver udtryk for, at de i – modsætning til anbefalingen fra en enig hovedstyrelse i DLF – vil stemme nej, når aftalen sendes til urafstemning.

Syv lange år

Ane Søegaard, der er tidligere formand for Frederiksberg Kommunelærerforening og indtil 2012 også var medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, har læst aftalen og har også en mening om den.

– Jeg tror ikke, at den enkelte lærer eller skolen kommer til at mærke den store forskel på før og efter aftalen. Der er ingen garantier i forhold til undervisningstal eller forberedelse, så jeg tror ikke, at aftalen kommer til at løfte kvaliteten i undervisningen, som ellers er så tiltrængt.

– Det mest positive er for mig at se, at lærerne nu igen får en arbejdstidsaftale underskrevet af de kommunale arbejdsgivere. Det har enorm betydning for hele det offentlige arbejdsmarked, at lærerne som de eneste ikke længere skal være uden en central aftalt overenskomst, siger Ane Søegaard, der i dag er lærer på Oehlenschlægersgades Skole i København, til Arbejderen

Hun synes, det er beklageligt, at der skulle gå syv år, før KL var villige til at underskrive en arbejdstidsaftale. Det har været syv år, der efter hendes mening, har haft store negative konsekvenser på landsplan. Overfor Arbejderen har hun tidligere peget på manglende tid til forberedelse og som følge heraf dårligere kvalitet i undervisningen, lange skoledage for eleverne, højt sygefravær og stress blandt lærerne og de mange lærere, der flygter fra folkeskolen.

– Nu kan man håbe på, at aftalen får betydning for de 14 kommuner, der – i modsætning til de øvrige 84 – ikke har indgået lokalaftaler med de respektive lærerkredse. 

Urafstemning

Nu sendes aftalen til urafstemning hos de berørte lærergrupper. Stemmer de ja, og siger KL’s bestyrelse også god for aftalen, så bliver Lov 409 skrottet og den nye arbejdstidsaftale træder i kraft den 1. august 2021.

Hvis begge parter lokalt hellere vil arbejde med lokalaftaler, der supplerer eller fraviger den indgåede aftale, er det fortsat en mulighed. 

Urafstemningen forventes afsluttet i slutningen af august.

Bliver aftalen ikke godkendt bliver arbejdstidsspørgsmålet en del af de offentlige overenskomstforhandlingerne i 2021. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. aug. 2020 - 08:04   13. aug. 2020 - 08:07

Arbejdstid

noc@arbejderen.dk
Arbejdstidsaftale august 2020

Aftalens vigtigste punkter:

  • Aftalen kommer ikke til at ændre på de allerede indgåede lokalaftaler. "Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale", står der i aftalen.

  • Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inklusiv ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag.

  • Arbejdstiden opgøres fortsat en gang årligt.

  • Aftalen lægger op til, at det er op til de enkelte kommuner at fastlægge lærernes arbejdstid i samarbejde med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

  • Lærerne skal have indsigt i, hvordan den enkelte skoleledelse prioriterer lærernes arbejdstid. Ledelsen skal udlevere en begrundelse for deres prioriteringer af lærernes tid til den lokale tillidsrepræsentant. 

Kilde: Dr.dk og Danmarks Lærerforening