20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, tåge, 12 °C

Nordisk fagbevægelse vil udfordre EU’s ret til at lovgive om mindsteløn

Nyt høringssvar

Nordisk fagbevægelse vil udfordre EU’s ret til at lovgive om mindsteløn

Fire hovedorganisationer understreger i et brev til EU-kommissionen, at de fortsat er imod lovgivning om mindsteløn. "Vi vil udfordre alle elementer, der er i strid med EU-traktaten eller kan indebære en risiko for vores model", siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.

Det er et kæmpe problem, at så mange arbejdstagere i EU ikke kan leve af deres løn. Men det problem løses ikke ved lovgivning, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FOTO: FH
1 af 1

Fagbevægelsen i Danmark, Sverige, Norge og Island truer med at trække EU-kommissionen for EU-domstolen, hvis Kommissionen går videre med et direktiv om lovfæstet mindsteløn, skriver EU-fagligt.dk.

Uanset hvad der spilles ud med, vil vi læse det med lup og udfordre alle elementer, der er i strid med EU-traktaten eller kan indebære en risiko for vores model.
Bente Sorgenfrey, næstformand, FH

Det sker i et et længere høringssvar, som er indsendt, efter at flertallet i den europæiske fagbevægelse, EFS, har valgt at bakke op om en lovbestemt europæisk mindsteløn.

EFS skriver i en pressemeddelelse, at "Det overvældende flertal af europæiske fagforeninger – repræsenterende 45 millioner arbejdere – har stemt for en ny EU-lov til støtte for fair minimumslønninger og kollektive forhandlinger. Efter en helt åben debat har medlemmerne af EFS godkendt et krav om et EU-direktiv med 85 procent af stemmerne for".

Formelt handlede afstemningen om det høringssvar, som fagbevægelsen skulle aflevere til EU-kommissionen. Høringen er et led i proceduren frem mod, at EU-kommissionen handler på lavtlønsproblemerne i EU.

Splittelse i EFS

Dermed står det klart, at de nordiske landsorganisationers bekymringer og indvendinger mod, at EU-lovgiver om lønforhold, er fejet af banen i EFS.

Efterfølgende har hovedorganisationerne i Danmark, Sverige, Norge og Island sendt både sit eget høringssvar og et brev til EU-kommissionen, hvor de gør det klart, at de ikke står bag EFS’ høringssvar:

"Det er vores pligt at gøre det meget klart, da Kommissionen i anden høring ser ud til at gå ud fra, at der er fuld støtte fra fagforeningerne til at indføre EU-lovgivning om mindsteløn og kollektive forhandlinger. Det er ikke sandt. Tværtimod, EFS er splittet. EFS' holdning dækker ikke den skandinaviske fagbevægelses interesser. Vi er på det kraftigste imod at indføre nogen som helst bindende regler om lønninger og de fleste forslag, som handler om bindende EU-lovgivning om kollektive forhandlinger. Disse forslag vil skade den nordiske arbejdsmarkedsmodel alvorligt", hedder det i brevet.

– Det er et kæmpe problem, at så mange arbejdstagere i EU ikke kan leve af deres løn. Men det problem løses ikke ved lovgivning, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

– De lande, hvor folk ikke kan leve af deres løn, har allerede lovbestemt mindsteløn. Og i de lande, hvor lønmodtagerne har størst købekraft, er lønningerne oftest forhandlet.

Den nordiske tolkning

I høringssvaret gentager de fire hovedorganisationer den ”nordiske tolkning” af EU-traktaten, som udtrykkeligt afskærer EU fra at lovgive om løn, strejke og lockout og retten til at organisere sig.

>> LÆS OGSÅ: EU skal ikke blande sig i danske lønninger

"Vi den danske, norske, islandske og svenske fagbevægelse finder det dybt problematisk, at Kommissionen i sit konsultationsdokument så let ignorerer manglen på EU-kompetence i spørgsmålet om løn", skriver de.

Og videre hedder det:

"Det er vigtigt at understrege, at et sådant initiativ ikke blot vil være et indirekte indgreb over for arbejdsmarkedets parters autonomi. Det vil også gribe direkte ind i parternes autonome lønfastsættelse. Medlemslandene har ikke overført nogen kompetence til EU angående lovbestemte lønninger. Lønninger er og skal fortsat være en national kompetence. Et lovinitiativ kan ikke komme på tale uden en traktatændring".

Vil læse med lup

Bente Sorgenfrey understreger, at FH selvfølgelig ikke kan støtte nogen form for tiltag, der risikerer at forringe eller skade den danske model:

– Det har taget mange år at opbygge vores system – så det vil vi værne om med næb og klør, siger hun.

– Det står stadig ikke klart, hvilket udspil der vil komme fra Kommissionen i løbet af efteråret. Men uanset, hvad der spilles ud med, vil vi læse det med lup og udfordre alle elementer, der er i strid med EU-traktaten eller kan indebære en risiko for vores model. Og vi gør det i den konstruktive ånd, at vi udmærket forstår frustrationen hos vores kolleger i de lande, hvor lønningerne ikke slår til, selv med et fuldtidsarbejde. Dem vil vi gerne hjælpe, lyder det fra næstformanden i FH.

Kommissionens endelige udspil på området forventes i slutningen af oktober eller starten af november 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2020 - 15:20   11. sep. 2020 - 16:20

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen har varslet, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa". Her sagde hun:

  • "Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi. Jeg vil derfor fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder.

  • Vi vil i den forbindelse støtte dem, der er i arbejde, i at kunne sikre sig anstændige levevilkår, og dem, der står uden job, i at finde et. Vi vil støtte børn og unge i at få den uddannelse og de muligheder, de behøver for at kunne trives.

  • Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn.

  • Dette bør give mulighed for anstændige levevilkår, uanset hvor man arbejder. Mindstelønnen bør fastsættes i henhold til nationale traditioner gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser. Jeg tror fuldt og fast på værdien af den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som har det bedste kendskab til deres sektor og region".