24 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 7 °C

Næsten 4.000 flere er blevet langtidsarbejdsløse under coronakrisen

Coronakrisen fortsætter

Næsten 4.000 flere er blevet langtidsarbejdsløse under coronakrisen

Fra maj til september er antallet af langtidsarbejdsløse steget med næsten 4.000, selvom der i samme periode er kommet færre arbejdsløse samlet set. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret.

Antallet af langtidsarbejdsløse er under coronakrisen vokset med 8.700 fuldtidspersoner, og i alt 31.500 personer er langtidsarbejdsløse.
FOTO: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
1 af 1

Antallet af langtidsarbejdsløse er steget med næsten 4.000 fra maj til september. Det er sket, selvom den registrerede bruttoarbejdsløshed i samme periode er faldet med godt 21.500 fuldtidspersoner. 

Krisen har skubbet nogle af dem, som allerede stod i ledighedskøen og havde en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, længere tilbage i køen.
Erik Bjørsted, cheføkonom AE

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har analyseret.

Opgjort over hele coronakrisen er langtidsarbejdsløsheden vokset med 8.700 fuldtidspersoner siden marts. Det bringer det samlede antal af langtidsarbejdsløse op på i alt 31.500 personer.

De daglige arbejdsløshedstal fra Beskæftigelsesministeriet viser også tegn på, at arbejdsmarkedet er bremset op her i oktober. Derfor forventer cheføkonom Erik Bjørsted fra AE, at flere af de grupper, som også i gode tider har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver skubbet endnu længere tilbage i arbejdsløshedskøen.

– Vi forventer, at langtidsledigheden vokser yderligere de kommende måneder. Smittetallene er høje, og det kan føre til nye tilbageslag, udtaler Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han gør opmærksom på, at det har mærkbare konsekvenser at være uden job i længere tid. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er arbejdsløs, jo større er risikoen for til sidst helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet.

– Det gør rigtig ondt på den enkelte, men samfundet mister også skatteindtægter og får højere udgifter til overførselsindkomst, konstaterer Erik Bjørsted.

Forklaring på udviklingen

Om årsagen til, at antallet af langtidsarbejdsløsheden stiger, siger cheføkonomen:

– Krisen har skubbet nogle af dem, som allerede stod i ledighedskøen og havde en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, længere tilbage i køen. Derfor er langtidsledigheden steget. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør opmærksom på, at der er særligt sårbare grupper, som er i risiko for at ende i langvarig arbejdsløshed. Ud over ikke-vestlige indvandrere og ufaglærte gælder det også personer over 50 år.

– Ældre over 50 år har ikke højere risiko for at blive fyret, men hvis de bliver fyret, kan det være vanskeligt at komme tilbage i arbejde igen. Derfor er det også godt, at der er blevet afsat en pulje, som skal forebygge langtidsledighed for personer over 50 år, siger Erik Bjørsted.

Hvem er langtidsarbejdsløs?

Langtidsarbejdsløshed opgøres som antallet af fuldtidspersoner, der har været arbejdsløse/aktiverede i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger.

I opgørelsen indgår arbejdsløse og aktiverede på en lang række ydelser blandt andet arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp.

AE

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2020 - 16:12   10. nov. 2020 - 09:31

Coronakrise

noc@arbejderen.dk