17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, regn, 8 °C

Murersvende fejrer 100 års faglig kamp

Historisk jubilæum

Murersvende fejrer 100 års faglig kamp

I dag fejrer Murersvendene i København 100 året for deres fagforenings gendannelse med et brag af en fest. Murerne har altid været at finde i forreste række i klassekampen, lyder det fra de stolte håndværkere.

Den 25. maj gik der optog fra Murergade i København til Arbejdermuseet for at fejre 100-året for indførelse af 8 timers arbejdsdag i Danmark.
FOTO: Søren D. Andersen
1 af 1

I dag bliver der holdt et brag af en fest i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København. Festen markerer 100-året for Murersvendenes Fagforening af 1919 for København og Omegn.

Murersvendene i København har gennem historien altid været at finde i forreste række i klassekampen.

Det er et stolt fag med stolte historiske traditioner, der runder et skarpt hjørne - ja de københavnske murersvendes historie er helt unik, kan man læse i en festartikel i Fagligt Fokus – de københavnske mureres brancheblad:

"Murersvendene i København har gennem historien altid været at finde i forreste række i klassekampen. I kampen for et godt liv for arbejderne." 

I artiklen tages læseren med igennem den til tider dramatiske faglige kamp, som murersvendene har ført helt fra start af arbejderbevægelsens fødsel. 

Septemberforliget 

Det begynder i 1899. Fra maj til september lockouter arbejdsgiverne over 40.000 arbejdere i byggefagene og jernindustrien. Alene i København ramte lockouten 2102 murersvende. Blot 50 murersvende i København var undtaget.

Meningerne om Septemberforliget var delte, men murersvendene så forliget som et klart nederlag for arbejderklassen.

Konflikten slutter med Septemberforliget – hovedaftalen – der gælder den dag i dag. Septemberforliget indførte fredspligten. Forbund og fagforeninger fik pligt til aktivt at standse overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Kun ved overenskomstfornyelser kan strejkevåbnet komme i anvendelse. Yderligere fik arbejdsgiverne magt til at lede og fordele arbejdet, fyre og ansætte arbejdskraften.

I jubilæumsartiklen står der: "Der var delte meninger om forliget. Ikke mindst murersvendene i København mente, at det var et klart nederlag for arbejderklassen."

Kampen for nedsat arbejdstid 

Helt centralt i murersvendenes historie står kampen for nedsat arbejdstid og dermed det daglige slid.

I 1918 var der mellem 19-24 procent arbejdsløse murersvende i København, og på murersvendenes generalforsamling i København blev der derfor stillet forslag om, at bestyrelsen skulle søge forhandling med Murerlauget (arbejdsgiverne, red.), om at ugens arbejde blev afsluttet lørdag klokken 12 – også kaldet engelsk uge.

Forhandlingerne med Murerlauget trak i langdrag, hvorfor murersvendene greb til handling og på eget initiativ indførte engelsk uge på de fleste byggepladser i København.

"Det gav en fandens masse ballade med mestrene," konstaterer jubilæumsartiklen.

Trusler fra arbejdsgivere og forbund

Da Murerlauget kom med sit svar skete det i form af en trussel. Hvis ikke arbejdstidsaktionerne blev indstillet, ville Murerlauget indanke sagen for Den faste Voldgiftsret (i dag Arbejdsretten, red.) med krav om bod og erstatninger.

Aktionerne fortsatte imidlertid, og første bod til Murersvendenes Fagforening lød på 1000 kroner. Anden gang var den steget til 10.000 kroner, og tredje gang var den på hele 60.000 kroner. 

Murernes selvbestaltede aktion blev også fordømt af Murerforbundet i Danmark, og det pustede til allerede eksisterende modsætninger mellem forbundet og den københavnske murerfagforening.

Murerforbundet gjorde det klart, at fagforeningen ville blive ekskluderet af forbundet, hvis de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser hver lørdag ikke hørte op. 

Hverken bøder eller forbundstrusler stoppede murersvendene, men det endte med en konkursbegæring af fagforeningen. Den 22. september 2018 besluttede deltagerne på en generalforsamling at nedlægge fagforeningen. Man valgte syv mand til at varetage de faglige interesser for murersvendene i København.

OK 1919 – 8 timers arbejdsdag

Så er historien nået til overenskomstforhandlingerne i foråret 1919, hvor kravet om 8 timers arbejdsdagen var sat på dagsordenen for den samlede fagbevægelse. 

Den 4. februar samme år bliver Murersvendenes Fagforening af 1919 i København og omegn en realitet, og murerne kæmper en brav kamp sammen med Hustømrerne og Murerarbejdsmændene for arbejdstidskravet. Overenskomstforhandlingerne ender med et forlig.

"Arbejdstiden bliver sat til 8 timer i 10 måneder og 7 timer i december og januar måned, i 6 dage pr. uge. Priskuranten steg med 82 procent. Kravet om betaling af de 60.000 kr. i bod blev trukket tilbage. 8 timers dagen havde gjort sit indtog på det danske arbejdsmarked."

Markeret med manér

Murersvendenes 100 års jubilæum og kampen for nedsat arbejdstid er blevet markeret ved flere lejligheder i løbet af 2019, ligesom der er udgivet en bog i anledning af jubilæet.

Den 4. februar 2019 – selve 100-året for gendannelsen af Murersvendenes Fagforening i København – blev markeret i Murergade, hvor et aktivistudvalg af murersvende havde til huse i et havehus.

Lørdag den 25. maj var det 100-året for 8. timers dagens indførelse i Danmark fejret. 

Og i dag er der stor medlemsfest i BJMF. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. aug. 2019 - 06:46   19. aug. 2019 - 09:48

Faglig kamp

noc@arbejderen.dk