13 Apr 2021  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Murere kræver regler om opholdstilladelse i Danmark ændret

Plads til alle

Murere kræver regler om opholdstilladelse i Danmark ændret

Onsdag eftermiddag samledes beboere i Murergade i København med solidariske kolleger i en protest mod fejlslagne regler om opholdstilladelse, som sender udlærte murere ud af Danmark.

Havde Mousa Zare taget job som ufaglært pizzabud i stedet for at uddanne sig til murer, så havde han levet op til reglerne om opholdstilladelse. Reglerne skal laves om, lyder det fra hans naboer i Murergade og kollegaer.
FOTO: Søren D. Andersen
1 af 1

Det var hverken 1. maj eller en anden af arbejderklassens mærkedage, der var anledningen til, at der onsdag eftermiddag den 10. marts blafrede røde faner fra flere af altanerne i Murersvendenes Stiftelse i Murergade i København.

Havde de i stedet arbejdet som pizzabude, flaskedrenge eller med andet ufaglært arbejde, så havde de opfyldt kravene. Det er jo helt ude i hampen.
Christian Nielsen, 3F BJMF

De røde faner indgik derimod i en protest mod det, som deltagere kalder 'regeringens fejlslagne udlændingepolitik'. De kræver, at de nugældende og skærpede krav for permanent opholdstilladelse – vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2017 – bliver ændret.

– Et af kravene for at få permanent opholdstilladelse lyder, at man skal have været i arbejde i mindst tre år og seks måneder i løbet af de seneste fire år. Men uddannelse og praktik tæller ikke med, forklarer Christian Nielsen til Arbejderen.

Han er murersvend, medlem af 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) og deltog i onsdagens aktion.

Søren D. Andersen

– Vi har kendskab til flere udlærte murere, der får afvist deres ansøgning om opholdstilladelse med begrundelsen, at de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Havde de i stedet arbejdet som pizzabude, flaskedrenge eller med andet ufaglært arbejde, så havde de opfyldt kravene. Det er jo helt ude i hampen, mener Christian Nielsen.

Han tilføjer, at en murerlærling og andre lærlinge ikke på nogen måde ligger samfundet til last, men tjener deres egne penge i form af lærlingeløn udbetalt af arbejdsgiveren.

Usikker fremtid

En af dem, der bliver ramt af de restriktive regler, er Mousa Zare. Han ankom til Danmark fra Afghanistan for ti år siden som uledsaget barn. Han var 13 år og havde mistet sine forældre, der begge var blevet slået ihjel af Taliban.

– I Danmark får man hele tiden at vide, at det er godt at tage en uddannelse, og at der er brug for faglært arbejdskraft, så er det da frustrerende at opleve, at jeg nærmest bliver straffet for at gøre, som de anbefaler, siger Mousa Zare til Arbejderen.

Han har brugt fire år på at uddanne sig til murer. Svendebrevet kom i hus i 2019, og han har været i arbejde hele tiden, så han er selvforsørgende og betaler skat af sin løn.

Alligevel er Mousa Zares fremtid i Danmark usikker. Efter ti år i Danmark søgte den 23-årige murer om permanent opholdstilladelse, men fik i december måned sidste år afslag med begrundelsen, at han ikke lever op til kravene.

– I Danmark får man hele tiden at vide, at det er godt at tage en uddannelse, og at der er brug for faglært arbejdskraft, så er det da frustrerende at opleve, at jeg nærmest bliver straffet for at gøre, som de anbefaler, siger Mousa Zare.
Søren D. Andersen

– Jeg kender flere andre murere i samme situation, men også en tømrer og nogle SOSU'er. Og gennem mit frivillige arbejde i Dansk Flygtningehælp Ungdom møder jeg mange studerende, der skal have minimum 30 timers arbejde ved siden af deres studie, for at de må opholde sig i Danmark. Det er et stort pres, fortæller Mousa Zare.

Mousa Zare bor i Murergade og holdt tale til dem, der deltog i onsdagens aktion:

– Jeg sætter stor pris på de, der mødte op på en kold dag for at vise deres støtte. Det gør mig varm om hjertet og giver mig en tryghed at vide, at der er folk, der presser på for at ændre reglerne.

Mousa Zares midlertidige opholdstilladelse udløber i 2022, hvor han så igen kan søge om permanent ophold. Han krydser fingre for, at han til den tid stadig har et arbejde, så han har mulighed for at blive i Danmark, hvor han har opbygget et nyt liv med en vennekreds og gode kolleger.

– Jeg har hverken familie eller venner i Afghanistan at vende tilbage til, slutter murersvenden.

Ligger hele tiden i baghovedet

En anden murer, der bliver ramt af beskæftigelseskravene i opholdsreglerne, er Ali Rahimi. Også han er født i Afghanistan, og faktisk blev han og Mousa Zare udlært samtidig. Deres baggrund er dog forskellig.

– Jeg kom til Danmark fra Pakistan for syv-otte år siden. Min mor flygtede på grund af krig til Pakistan med mig og mine søskende. Min far er død, fortæller den 26-årige Ali Rahimi til Arbejderen.

Hans midlertidige opholdstilladelse, som gælder for to år ad gangen, udløber i november måned, hvor han kan søge igen. 

– Det er hårdt og ligger hele tiden i baghovedet. Hvad sker der, hvis jeg ikke har arbejde? I vores fag er det ikke sikkert, at der altid er arbejde om vinteren.

– Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sige. Vi er flere i den her situation, og vi synes ikke, vi har gjort noget forkert. Vi passer vores arbejde, får løn og betaler skat, så det er svært at forstå reglerne, lyder det fra en tydelig frustreret Ali Rahimi.

Føles som et fængsel

Når myndighederne skal vurdere, om en person er berettiget til at få opholdstilladelse, så kigger de på andet end beskæftigelseskravet. Det har Roberto Sitsofe erfaret. 

– Jeg har boet i Danmark i 24 år og ville gerne se Togo, som er det land, jeg kommer fra. Da jeg kom tilbage til Danmark, blev jeg mødt af politiet, der fortalte, at jeg ikke måtte være ude at rejse i mere end 12 måneder, fortæller Roberto Sitsofe til Arbejderen.

Han fik det officielt den 22. januar 2021 i form af et brev fra Udlændingenævnet. I brevet stod der sort på hvidt, at hans opholdstilladelse bortfalder, og at han skal forlade Danmark.

Lars Lichtenstein, sekretariatschef i Udlændingenævnet, giver ifølge TV2 følgende begrundelse for, at Roberto ikke længere kan opholde sig i Danmark:

"Vi har vurderet, at han som en voksen mand med et netværk i sit hjemland vil være i stand til at opholde sig der. Familierelationerne i Danmark betyder noget, men det er ikke altafgørende. Det er en samlet vurdering......"

Reglerne rammer den 33-årige murer, fordi han ikke har dansk statsborgerskab. Det vidste han ikke, og det kommer bag på ham.

– Jeg kom til Danmark sammen med min mor, da jeg var ni år. Jeg har gået i dansk folkeskole, og det er her, jeg har taget min uddannelse. Danmark er det, jeg kender. Det er her, jeg bor, og hvor jeg har mine venner, siger Roberto Sitsofe, der i 2013 afsluttede sin mureruddannelse. 

– Men selvom jeg har været i Danmark i 24 år, så er det jo næsten som et fængsel. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må rejse i mere end et år. Det er der mange andre, der gør. Jeg har jo selv sparet op og betalt for turen, siger Roberto Sitsofe.

Roberto Sitsofe har klaget over afgørelsen, og mens klagen bliver behandlet, er han begyndt på en uddannelse som bygningskonstruktør.

På billedet ses Mousa Zare til højre og Ali Husseini til venstre. De bor i Murergade og er blandt dem, der er ramt af reglerne om opholdstilladelse.
Søren D. Andersen

Fagbladet 3F har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan det hænger sammen med regeringens ambition om, at der skal være flere faglærte, at eksempelvis Mousa Zare ikke lever op til kravene for at få permanent opholdstilladelse, fordi han har taget en uddannelse som murer.

I et skriftligt svar påpeger Mattias Tesfaye, at når man får permanent ophold i Danmark, så får man også adgang til offentlige ydelser resten af livet.

– Derfor mener vi, det er rimeligt, at man i nogle år har bidraget til statskassen først. Det gør man gennem arbejde, ikke gennem uddannelse, skriver Mattias Tesfaye og fortsætter: 

– Det kan betyde for nogle, at de må vente længere tid på at få permanent ophold. Men det betyder ikke, at de er udelukket fra nogensinde at få det.

I svaret til Fagbladet 3F forholder Mattias Tesfaye sig ikke til det konkrete eksempel, men han skriver, at Socialdemokratiet forgæves har forsøgt at få partierne bag beskæftigelseskravene til at regulere reglerne.

Politisk pres

Formålet med onsdagens aktion i Murergade er at skabe fokus på problemet og at lægge politisk pres på, for at reglerne bliver ændret.

Beboerne i Murerstiftelsen og de udefrakommende kolleger, der deltog i aktionen, vedtog en udtalelse. I den kan man blandt andet læse: "Vi må stå sammen og lægge det pres, der skal til, så de forstår inde på Christiansborg, at vi ikke vil se passivt til, imens vores kolleger, naboer og medmennesker bliver skubbet udenfor. Vi skal have alle med og give plads til vores forskelligheder. Her i Murergade har vi plads til alle!"

Antallet af murersvende, som er kommet i klemme på grund af udlændingereglerne, har også fået Landsklubben for Murer- Stenhugger- og Stukkatørsvende til at reagere.

– Vi mener simpelthen ikke, det kan være rigtigt og heller ikke være hensigten med loven, at det danske samfund vil straffe Mousa og andre unge for at have taget en faglært uddannelse, udtaler Morten Rasmussen, formand for landsklubben.

I en udtalelse foreslår landsklubben, at politikerne ændrer loven om permanent opholdstilladelse, så praktik i erhvervsuddannelser tæller som arbejde.

Søren D. Andersen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. mar. 2021 - 11:31   12. mar. 2021 - 16:26

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk
Udlændingestramninger 2017

Finansloven for 2017 indeholder en række stramninger på udlændingeområdet:

  • Mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen. 

  • Mere politi ved asylcentrene. Adgang til at anvende magt i forhold til uledsagede børn og unge under 18 år på børneasylcentrene. 

  • Strammere regler for permanent ophold. Fremover kræves lovligt ophold  i Danmark i otte år. Udlændinge skal fremover have været i arbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år. Udlændinge, der er idømt en straf på mindst seks måneders ubetinget fængsel, udelukkes fra permanent opholdstilladelse. 

  • Flere skal sendes hjem. Øget samarbejde med hjemlandene og øget fokus på frivillig hjemrejse. En særlig dansk ambassadør skal have ansvar for udsendelsesområdet.

  • Styrket kontrolindsats på udlændingeområdet. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste skal have elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer. Myndighederne skal have bedre muligheder for at registrere, opbevare og anvende biometriske data om udlændinge.

  • Partierne er enige om at drøfte skærpede optjeningsprincipper for velfærdsydelser og se kritisk på fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kilde: Aftaleteksten for finansloven