29 Nov 2020  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Mangler der kokke i Danmark?

Ny positivliste for faglærte

Mangler der kokke i Danmark?

Kokkefaget er kommet med på positivlisten, som giver faglærte fra ikke-EU-lande adgang til det danske arbejdsmarked. Men der er slet ikke mangel på kokke, mener 3F-gruppeformand Tina Møller Madsen, som kritiserer en ubrugelig opgørelsesmetode.

Fagforbundet 3F kritiserer stærkt, at kokkefaget er kommet med på positivlisten.
FOTO: skeeze
1 af 1

Mangler der kokke i Danmark?

Det er spørgsmålet, efter at Folketinget kort før sommerferien vedtog den nye såkaldte "positivliste for faglærte".

Man behøver ikke analytiske evner for at se, at restaurationsbranchen ikke har mangel på kokke.
Tina Møller Madsen, gruppeformand, 3F

Listen, som er en udløber af finanslovsaftalen, giver faglærte fra ikke-EU-lande adgang til det danske arbejdsmarked og har vakt voldsom kritik i fagbevægelsen. 

Kritikken gælder især, at loven åbner for, at op mod halvdelen af lønnen kan udbetales som kost, logi, rejseomkostninger og telefon, mens resten af lønnen kan indsættes på en udenlandsk bankkonto.

>> LÆS OGSÅ: Skarp kritik fra fagbevægelsen: Ny positivliste åbner for social dumping

Gældende praksis

"Men denne kritik kunne man med rette have rejst inden den nye lov – for de regler var allerede praksis", skriver Victoria Velásquez, erhvervsordfører for Enhedslisten, i sin blog i Arbejderen.

"Da vi først gravede i det, så viste det sig, at denne praksis har været gældende for alle de mange forskellige erhvervsordninger, som kan bruges til at importere arbejdskraft fra 3. lande.

Det samme gælder muligheden for at indsætte lønnen på en udenlandsk bankkonto. Det er kun den såkaldte Beløbsordning, der ikke tillader den slags", skriver hun og lover, at der vil komme en lovgivning til efteråret, der sætter en stopper for denne praksis i alle erhvervsordningerne.

>> LÆS OGSÅ: Der skal ryddes op i regler, der kan misbruges til social dumping

Faglært arbejdskraft

Fagforbundet 3F kritiserer stærkt, at kokkefaget er kommet med på positivlisten. 

Loven fastslår, at virksomheder kun kan importere udenlandsk arbejdskraft til stillinger, hvor mere end 75 procent har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Men samtidig er der i bemærkningerne til loven nævnt fem undtagelser, blandt andet jobbet som kok, og det finder 3F "helt uforståeligt" – især i betragtning af, at fagforeningen i øjeblikket har omkring 645 ledige kokke.

Tina Møller Madsen, gruppeformand hos 3F Privat Service, Hotel og Restauration, påpeger, at restaurationsbranchen er en af de hårdest ramte brancher under corona-krisen i Danmark.

– Man behøver ikke analytiske evner for at se, at restaurationsbranchen ikke har mangel på kokke. Vi har arbejdet på højtryk for at redde restaurationsbranchen samtidigt med, at vi godt ved, at yderligere konkurser og arbejdspladsnedlæggelser ikke længere kan undgås, siger Tina Møller Madsen.

Mangel på arbejdskraft

Gruppeformanden kritiserer også den model, som myndighederne anvender, når de skal finde ud af, om der er mangel på arbejdskraft.

Myndighedernes analysemodel antager, at alle rekrutteringsproblemer skyldes mangel på kokke, og den antagelse er 3F ikke enig i:

– Analysen skal vise reel arbejdskraftmangel – ikke andet, og derfor er vi nødt til at have en analysemetode, der udelukker andre kilder til rekrutteringsproblemer. Den model, myndighederne anvender i dag, er forældet og ubrugelig, lyder det fra Tina Møller Madsen.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som løbende udarbejder analyser af de danske virksomheders rekrutteringssituation.

Analysen foretages ved, at udvalgte arbejdsgivere oplyser, om virksomheden enten har fået den arbejdskraft, de søgte, har ansat en ny medarbejder med en anden profil, eller har rekrutteret forgæves. 

Tina Møller Madsen mener, at det er en væsentlig fejlkilde, at oplysningerne kommer fra en gruppe respondenter, der har en interesse i undersøgelsens resultat.

– Det svarer til at spørge en gruppe børn, om de får nok fredagsslik. Svaret giver næsten sig selv.

– Der skal foretages en eller anden form for kontrol af oplysningernes pålidelighed. Ellers kan vi ikke stole på undersøgelsens gyldighed, siger hun.

Årsag til rekrutteringsproblemer

Et andet problem med myndighedernes analysemodel er, at det spørgeskema, der sendes ud til arbejdsgiverne, ikke spørger til, hvorvidt den vakante stilling er udbudt på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige efter danske forhold.

Der er derfor ikke sammenhæng mellem de stillinger, der undersøges, og de stillinger, udlændinge i sidste ende får adgang til, påpeger Tina Møller Madsen.

– Jeg er sikker på, at hvis vi i restaurationsbranchen undersøger rekrutteringer til vakante kokkestillinger, der udbydes på overenskomstlignende vilkår, så har vi slet ikke noget problem, og så ville kokkestillinger aldrig optræde på positivlisten.

– Problemet ligger i, at analysen også omfatter kokkestillinger, der udbydes på lønniveauer, der for eksempel ligger 30-40 procent under overenskomstniveauet, som vi så det i sagen om kineserkokkene. Jeg tror for eksempel ikke på, at kokkestillinger til kineserrestauranter i Danmark generelt set udbydes på overenskomstlignende vilkår, siger Tina Møller Madsen.

De kinesiske kokke

Fagbladet 3F har tidligere afsløret, hvordan kinesiske kokke og deres ægtefæller bliver groft udnyttet på det danske arbejdsmarked med en arbejdsdag på 12 timer og en løn helt ned til 20 kroner i timen.

Myndighederne har været klar over udnyttelsen af de kinesiske kokke i en årrække, som de selv mistænker for at være systematisk. Alligevel er strømmen af kinesiske kokke fortsat.

Sagen fik i januar udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at love, at myndighederne ville lave stikprøvekontrol på 100 kinesiske kokkes vilkår i Danmark. 

Men et halvt år senere er status, at den særlige stikprøvekontrol først nu skal til at gå i gang, og først til august bliver de første kokke interviewet, skriver Fagbladet 3F.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jul. 2020 - 08:02   09. jul. 2020 - 16:07

Arbejdskraft

bi@arbejderen.dk
Positivliste for faglærte
  • Folketinget har besluttet, at der fra 1. juli 2020 skal oprettes en positivliste for faglærte.

  • Hvis en stilling fremgår af positivlisten, kan man som ikke-EU-borger søge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis man har et job på hånden hos en dansk arbejdsgiver.

  • Positivliste for faglærte tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen, som udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 

  • For at ansøger kan få opholdstilladelse efter ordningen, skal løn- og ansættelsesvilkår være sædvanlige efter danske forhold, og arbejdsgiveren skal opfylde sine samfundsmæssige forpligtelser til uddannelse af praktikanter, således som det fremgår af ordningen vedr. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

  • Den nuværende liste, som gælder frem til 31. december, omfatter blandt andet: kontorleder, skolesekretær, overassistent, murer, tømrer, VVS-montør, bygningsmaler, elektriker, slagter, konditor, smed, mekaniker, industritekniker, anlægsgartner, social- og sundhedsassistent, kordegn, frisør, kok og køkkenchef.

  • Indtil 1. juli 2020 har positivlisten været forbeholdt specialiseret arbejdskraft som advokater, it-konsulenter eller bygningsingeniører. Den nye lovændring af positivlisten er en del af finanslovsaftalen fra sidste år, hvor regeringen indgik en aftale med SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale om at udvide antallet af ikke-EU-borgere, der kan få adgang til det danske arbejdsmarked, med en række faglærte grupper.