25 May 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

For mange praktikaftaler er korte

Malurt i bægeret

For mange praktikaftaler er korte

Mens arbejdsgiverne jubler over, at der er oprettet 2800 nye praktikpladser fra 2016 til 2018, så ærgrer de unge sig over, at antallet af korte praktikaftaler stiger.

Der er indgået flere uddannelsesaftaler, men flere af dem er korte.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Virksomhederne har ikke bare levet op til trepartsaftalen. De har faktisk overpræsteret.

Sådan lød det fra et samlet kor af arbejdsgiverorganisationer, da Undervisningsministeriet i tirsdags offentliggjorde spritnye tal over praktikpladser. Opgørelsen viser, at der er oprettet 2800 flere praktikpladser i hele 2018.

Midt i glæden over flere praktikpladser er det super ærgerligt, at der er sket en stigning i antallet af korte aftaler.
Maja Mørk, EEO-formand

Den omtalte trepartsaftalen blev indgået i august 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Aftalen, der skulle imødegå manglen på faglærte, indebærer, at private og offentlige virksomheder skal have løftet antallet af praktikpladser fra cirka 34.000 indgåede praktikpladsaftaler i 2016 til cirka 42.000-44.000 i 2025.

>>LÆS OGSÅ: Brug af gratis lærlinge bliver indskrænket

Frem mod 2025 skal der hvert år nås et måltal for ekstra praktikpladsaftaler. I 2018 var målet 2100 ekstra praktikpladsaftaler.

Behersket glæde

Maja Mørk, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), glæder sig over, at virksomhederne indgår flere uddannelsesaftaler, så de, der starter på en erhvervsuddannelse, kan komme i praktik. Alligevel springer hun ikke jublende rundt.

– Midt i glæden over flere praktikpladser er det super ærgerligt, at der er sket en stigning i antallet af korte aftaler. Vi så da meget hellere flere aftaler, der dækker hele læretiden, siger Maja Mørk til Arbejderen.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, satte som daværende formand for den faglige hovedorganisation LO sin underskrift på trepartsaftalen, der skulle sikre at flere begynder på og gennemfører en faglært uddannelse. 

– Jeg er utrolig glad for, at vores trepartsaftale om flere praktikpladser har været en succes. Aftalen er helt nødvendig, for vi mangler faglærte, siger Lizette Risgaard som reaktion på Undervisningsministeriets tal:

– Men når det er sagt, så bekymrer det mig, at så mange af de nye aftaler er korte aftaler. Vi har brug for, at flere arbejdsgivere sikrer de unge en praktikplads gennem hele deres uddannelse. 

Korte aftaler er bedre end ingen

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er andelen af korte aftaler steget fra 15,2 i 2016 til 17,6 i 2018, altså med 2,4 procentpoint.

– Så det er relativt små tal, der er tale om. Desuden varer korte aftaler i gennemsnit cirka et år, så det er jo ikke sådan, at man bare spadserer ind ad døren til virksomheden den ene dag og ud igen den næste, siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA, til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere afviser praktikgaranti

Han fortsætter: 

– Vi så da helst, at alle fik en ordinær aftale fra dag ét, men vi ved også, at der er virksomheder – især små virksomheder – der for eksempel ikke har volumen til at tage elever i et helt forløb. For de virksomheder, der alternativt ikke ville tage en elev, er det godt, at de tager ansvar og indgår en kort aftale.

Udvikling går imod anbefaling

På elektrikerområdet blev der i 2018 i alt indgået 2.386 nye uddannelsesaftaler, hvilket er 180 flere end året før. Heraf var 943 korte, 928 var ordinære – mens de øvrige var restaftaler.

Morten Ahrendt, formand for Dansk El-Forbund Ungdom, finder udviklingen alarmerende, ikke mindst da både Dansk El-Forbund og arbejdsgiverorganisationen Tekniq opfordrer virksomhederne til at droppe de korte aftaler.

– Problemet er, at lærlingene oplever, at de er til eksamen hver dag. Mange bøjer nakken og accepterer ringere vilkår, fordi de er bange for ikke at få forlænget deres kontrakt, siger Morten Ahrendt til Arbejderen.

Han kender eksempler på elever, der har fået tre korte kontrakter i løbet af læretiden – i samme firma.

Både Morten Ahrendt og Maja Mørk fremhæver den usikkerhed, det skaber, når man ikke ved, om man har en praktikplads, hvor man kan gøre sin uddannelse færdig.

– Og min påstand er, at der er risiko for, at der kommer lærlinge ud i den anden ende, uden at de har fået alle de faglige kvalifikationer, som de har krav på, siger Morten Ahrendt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2019 - 17:02   01. mar. 2019 - 09:03

Praktikpladser

noc@arbejderen.dk