22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Mange akademikere gik på barrikaderne for første gang

Nye grupper i OK-kamp

Mange akademikere gik på barrikaderne for første gang

Årelangt pres og konstante forringelser fik mange akademikergrupper til for første gang nogensinde at kaste sig aktivt ind i overenskomstkampen. Det har skabt en helt ny bevidsthed.

Medlemmer af Magisterforeningen og BUPL i aktion foran Forligsinstitutionen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I forårets overenskomstkamp gik mange faggrupper, der ikke har tradition for faglig kamp, på barrikaderne. Djøf'ere, magistre, læger og andre akademikere stod pludselig skulder ved skulder med sygeplejersker, 3F'ere og FOA-medlemmer.

Jeg fik øjnene op for, hvad man kan bruge en fagforening til.
Jesper Blaabjerg Holm

Djøf'erne var meget synlige med store balloner, veste og badges med teksten: "Pas på mig. Jeg er ny i konflikten." Det er mange, mange år siden, at der sidst har været en faglig kamp i Djøf.

Et af de Djøf-medlemmer, der for første gang i sit liv gik på barrikaderne, er Jesper Blaabjerg Holm, nyvalgt tillidsmand i Danmarks Statistik. Tidligere har han ikke interesseret sig synderligt for hverken fagforeningen eller overenskomsterne.

– Men så fik vi inddraget tre årlige kutymefridage: juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Oveni opsagde ledelsen vores lokalaftale for at aktivere vores rådighedsforpligtigelse, fortæller Jesper Blaabjerg Holm.

Djøf's eneste fane

Rådighedsforpligtigelsen indebærer, at de ansatte får et tillæg mod at stå til rådighed 20 ekstra timer i kvartalet. Tidligere har aftalen været, at forpligtigelsen er opfyldt med den tid, der bruges på forberedelser hjemme til møder, og når de ansatte er ude at rejse.

Men nu vil ledelsen registrere alle timer for at være sikre på, at rådighedsforpligtigelsen udnyttes.

>> LÆS OGSÅ: Løhdes pengekasse bugner fortsat

– Der fik jeg lyst til at engagere mig og gøre modstand. Jeg fik øjnene op for, hvad man kan bruge en fagforening til, stillede op som tillidsrepræsentant og blev valgt i januar i år, fortæller Jesper Blaabjerg Holm, der også er fanebærer.

De ansatte i Danmarks Statistik ejer den eneste fane, der overhovedet findes i Djøf. Den fik stor betydning under konflikten. Den blev samlingspunkt for Djøf'erne ved de forskellige demonstrationer og folk tog selfies med fanen på.

Jesper Blaabjerg Holm var meget aktiv i overenskomstkampen. Mange af hans kollegaer deltog også i demonstrationer og fanevagten foran Forligsinstitutionen, og der var kæmpe tilslutning på arbejdspladsen til fem minutter i 12 aktionen den 12. april, hvor der blev taget fotos, som blev lagt på de sociale medier.

Også i Dansk Magisterforening var mange medlemmer aktive i overenskomstkampen.

– Det er stærkt usædvanligt, at magistre i den grad er fagligt aktive. Hele forløbet gav en langt større bevidsthed om nødvendigheden af at stå sammen, når vi skal holde på vores rettigheder, siger Mikkel Balslev, der er programchef i Dansk Magisterforening. 

>> LÆS OGSÅ: Kamp om fælles værdier udløste solidaritet

Han oplevede, at medlemmerne i højere grad kom til at se sig selv som en del af en samlet fagbevægelse. Det gav sig blandt andet udslag i, at Dansk Magisterforening i år for første gang nogen siden havde deres eget telt på LO's 1. maj i Fælledparken.

– Teltet var fyldt, og der var dynamik og gejst. Folk var stolte over kampen og det gode resultat, vi sammen opnåede, fortæller Mikkel Balslev. 

Nye medlemmer

En af de andre akademikergrupper, ingeniørerne, var ikke så synlige i kampen. Det ærgrer Nikolaj Møller Kofod, der er bygningsingeniør og tillidsmand i Banedanmark.

Han var selv med til en del demonstrationer og inde foran Forligsinstitutionen, men ville godt have set flere medlemmer af Ingeniørforeningen.

– Men der var da nogle kollegaer med både fra Banedanmark og andre steder. Og det er absolut ikke normalt at ingeniører er aktive i faglig kamp, siger Nikolaj Møller Kofod.

– Mange tænker ret individualistisk og har den holdning, at hvis lønnen ikke er god nok, eller arbejdsgiveren strammer skruen, så skifter jeg bare til noget andet. Der er jo stor mangel på ingeniører, tilføjer han.

Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at omkring 50 ansatte i Banedanmark deltog i fem minutter i 12 aktionen.

– Den slags er ikke sket de sidste 20 år, så det må siges at være ret banebrydende. Der var også mange snakker blandt kollegaerne om betydningen af en overenskomst, fagforeningens rolle, hvem de gule fagforeninger er og så videre. Det summede i alle de måneder, forhandlingerne varede, fortæller Nikolaj Møller Kofod.

Han oplever en øget bevidsthed blandt kollegaerne. For eksempel ser mange nu frokostpausen som et tilkæmpet gode og siger, at det må de slås for at bevare.

– Alene det at italesætte sig selv som nogle, der er nødt til at slås for noget, er helt nyt, understreger tillidsmanden. 

Jesper Blaabjerg Holm glæder sig over, at mange af dem, der blev fagligt aktive under overenskomstkampen, er unge.

– Tidligere var mit billede af en fagligt aktiv en halvgammel 3F'er med fagforeningsfanen. Dem var der også mange af under forhandlingerne, men der var også rigtig mange unge, siger han.

Den store opmærksomhed omkring overenskomstforhandlingerne har også betyder mange nye medlemmer, fortæller Mikkel Balslev. I første kvartal af 2018 fik Magisterforeningen 2126 nye medlemmer. Det er dobbelt så mange som i samme periode sidste år.

– Vi har ringet til en stor del af de nye medlemmer. Mange siger, at de har meldt sig ind, fordi de godt vil være en del af fællesskabet, forklarer Mikkel Balslev.

Aktivisme

Han er enig med de to tillidsfolk i, at fagbevægelsen står i en ny og langt bedre situation efter overenskomstkampen.

– Mange har fået et helt nyt syn på fagbevægelsen og der er skabt en bevidsthed om, at gennem sammenhold og aktivitet kan vi skabe resultater. Det giver en ny situation ved de næste overenskomstforhandlinger, siger Nikolaj Møller Kofod.

>> LÆS OGSÅ: OK18 er en historisk chance for fagbevægelsen

Jesper Blaabjerg Holm peger også på betydningen af de netværk, der er opbygget på kryds og tværs af faggrupperne i løbet af de seneste måneder.

Både i Djøf og i Magisterforeningen arbejdes der nu med at skabe mere aktivistiske forbund. I Djøf har det for eksempel betydet, at forbundet for første gang deltager i Copenhagen Pride til august. Det sker på initiativ fra en gruppe aktive medlemmer, der har mødt hinanden under overenskomstkampen.

03. jul. 2018 - 08:56   03. jul. 2018 - 09:00

OK 2018

ur@arbejderen.dk
OK-resultater Akademikerne

Djøf
Ja: 95,5 procent   
Stemmeprocent: 51,7

Dansk Magisterforening
Ja: 97,7 procent
Stemmeprocent: 49,7

Ingeniørforeningen
Ja: 96,6 procent
Stemmeprocent: 46,0