20 Oct 2020  

KBH: Overskyet, 8 °C

Lokale protester i mindst ni byer imod højere pensionsalder

Protester griber om sig

Lokale protester i mindst ni byer imod højere pensionsalder

Foreløbig ni byer har bebudet lokale protester imod politisk beslutning om, at pensionsalderen skal fortsætte med at stige. 68 år er rigeligt, lyder det fra de medvirkende fagforeninger. De køber ikke argumentet om, at en stigende pensionsalder skal sikre velfærden og er afgørende for dansk økonomi.

Protesterne mod højere pensionsalder tager til i næste uge. Den 3. september er der konference i Odense og den 11. september protester i foreløbig ni større byer.
FOTO: 3F Horsens
1 af 1

Fredag den 11. september bliver der gennemført lokale demonstrationer eller andre aktiviteter i protest mod højere pensionsalder i foreløbig ni af de større byer i Danmark. Det fortæller fortæller Benny Vinther Jensen, der er formand for 3F Aalborgs Industrigruppe.

At påstå, at det er nødvendigt for at sikre dansk økonomi, at folk skal knokle længere og længere, det er fordelingspolitik, når det er værst.
Kristian Gaardsøe, FOA Nordjylland

Oprindeligt havde fagforeningerne bag kampagnen Stop68 lagt op til en landsdækkende markering foran Christiansborg i København, men usikkerhed i forhold til Covid 19 har fået dem til at ændre planer.

– Nu lader vi det i stedet være op til fagforeningerne i de enkelte byer, hvad de gør for at vise politikerne, at borgerne i Danmark siger nej til verdens højeste pensionsalder, siger Benny Vinther Jensen til Arbejderen og tilføjer, at arbejdet med et program for dagen er i fuld gang i Aalborg.

3F Aalborg var i februar måned med til at starte Stop 68-kampagnen sammen med andre 3F-afdelinger. Formålet er, som navnet antyder, at bremse en fortsat stigning i pensionsalderen ved de 68 år, som et flertal i Folketinget allerede har besluttet med virkning fra 2030.

Det rene galimatias

Partierne står bag velfærdsforliget fra 2006 og støtter, at pensionsalderen skal blive ved med at stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Det betyder også, at partierne senere i år beslutter, at pensionsalderen skal stige igen i 2035 til 69 år, og at den vedbliver med at stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.

– Det er det rene galimatias. Vi vil ikke have Europas højeste pensionsalder. Allerede i dag er der flere brancher, hvor mere end 20 procent dør, inden pensionsalderen, og dermed ikke når et liv efter arbejdslivet, fastslår Benny Vinther Jensen. 

Protesterne mod den stigende pensionsalder fortsætter da også, selvom Socialdemokratiet den 18. august præsenterede det længe ventede udspil om ret til tidlig pension. For ganske vist roser fagbevægelsen regeringen for at foreslå netop en ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, men:

– Problemet er bare, at den ret ikke kan bruges til noget, når politikerne samtidig beslutter, at man skal være ældre og ældre, før arbejdslivet slutter. Ingen ser sig selv i deres nuværende job, når de bliver 74 eller 75 år, siger 3F Aalborgs formand Allan Busk, der har en enig afdelingsbestyrelse bag sig i kravet om et stop ved de nuværende 68 år.

>>LÆS OGSÅ: Faglige kritiserer: Socialdemokratiets plan stopper ikke et længere arbejdsliv

Penge til velfærd

Partierne bag velfærdsforliget fastholder, at det er selve forudsætningen for en sund dansk økonomi, som skal være med til at sikre, at der er penge til velfærd. 

– Det er et sundt princip, at når vi bliver ældre, skal vi også arbejde længere. Velfærdsaftalen er en vigtig del af grundlaget for dansk økonomi, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun fremlagde regeringens udspil.

På pressemødet blev der sagt, at det vil koste 65 milliarder kroner, hvis man udlader at hæve pensionsalderen.

Men velfærdsforliget skal skrottes, mener Morten Rasmussen. Han er næstformand i 3F Transport, Logistik og Byg Århus, der har været med i Stop 68 fra start. 

– Det er ikke penge, der mangler i Danmark. Tænk bare på, at der er 120 milliarder kroner, der ikke er inddrevet i skat. Ruller man så samtidig skatelettelserne til de rige tilbage. Ifølge AE-rådet har skattelettelserne de sidste 20 år kostet statskassen 45-50 milliarder kroner årligt. Så der er rigeligt med penge. Det her handler om politik og om politisk vilje.

Kristian Gaardsøe er formand for FOA Nordjylland, der støtter demonstrationen i Aalborg den 11. september. Heller ikke han mener, at det er penge, der er problemet.

– Det er et fordelingspolitisk spørgsmål, om man vil lade være med at give til dem, der har nok i forvejen for i stedet at give til dem, der er nedslidt eller har haft et langt arbejdsliv, siger den nordjyske FOA-formand til Arbejderen.

Som eksempel på den politiske vilje nævner han, at et enigt Folketing hurtigt fandt 400 milliarder kroner til erhvervslivet for at hjælpe dem igennem coronakrisen.

– Så at påstå, at det er nødvendigt for at sikre dansk økonomi, at folk skal knokle længere og længere, det er fordelingspolitik, når det er værst, mener Kristian Gaardsøe.

Den usynlige modstand

Modstanden mod højere pensionsalder kan ikke alene måles på, hvor der fredag i næste uge arrangeres offentlige protester. I Silkeborg-området er der således ikke umiddelbart planlagt noget, fortæller Ulla Gram, formand for FOA Silkeborg-Skanderborg, til Arbejderen:

– Vores afdeling og FOA forbund har længe arbejdet for, at pensionsalderen skal ned og ikke op. Vi har rigtig mange medlemmer, der slet ikke når pensionsalderen, før de er færdige på arbejdsmarkedet. En stigende pensionsalder er et kæmpe indgreb i deres liv og mulighed for at få en værdig seniortilværelse.

>>LÆS OGSÅ: FOA kræver velfærdsforliget afskaffet

Heller ikke i Vejen kan manglende offentlig protest opfattes som støtte til et længere arbejdsliv. Det siger Birthe Cramon, formand for cirka 500 medlemmer i Vejen Lærerkreds, til Arbejderen:

–  Mange af vores medlemmer begynder allerede omkring 60-årsalderen, at det er hårdt og spørger ind til hvilke ordninger, der er for at gå ned i tid. Lærerne har seniordage og mulighed for timereduktion, men alligevel kan de ikke se sig selv stå i et klasseværelse foran 25 elever eller flere, når de er blevet 69 eller 70 år.

Videoer på facebook

Trine Budolfsen er ansat i rengøringen i Brønderslev Kommune. Hun frygter på egne og på sine kollegaers vegne, at Danmark ender med verdens højeste pensionsalder.

– Vi er godt på vej, og det holder simpelthen ikke. I mit fag kan man ikke arbejde, til man er 76 år, siger Trine Budolfsen, der medvirker i én af flere videoer på facebook, der spiller en vigtig rolle i forhold til at komme bredt ud med kampagnens budskab.

Den nordjyske rengøringsassistent opfordrer politikerne til at komme til fornuft og se, hvad der sker i virkeligheden og ikke kun basere deres politik på økonomernes regne-ark.

På en anden video fortæller stilladsarbejder Ole Glerup Sørensen, at han håber at få mulighed for at stoppe på jobbet, inden kroppen er alt for slidt. Når han bliver pensionist, vil han stadig gerne kunne holde til at cykle og til at tage en "tur med rygsækken."

Tilbage i Aarhus, hvor arbejdet med at stabe et arrangement på benene i næste uge er begyndt, siger Morten Rasmussen:

– Det er på tide, at fagbevægelsen viser, at den går forrest i kampen for medlemmernes liv og arbejdsliv. Vi skal huske, at fagbevægelsen har accepteret, at efterlønsordningen er blevet ødelagt, og at dagpengesystemet er blevet forringet, så mere end 80.000 arbejdsløse har mistet retten til dagpenge.

– Nu må fagbevægelsen stå sammen om at forhindre en højere pensionsalder og dermed stigende ulighed. Vi skal kræve at alle får retten til at trække sig tilbage, så man får en god alderdom. Det skal gælde uanset hvilken branche, man arbejder i.  

I takt med at de lokale aktiviteter i de større byer falder på plads, vil der blive lagt informationer op på facebook.  

"Så hold øje på Facebook og mød op i byen nærmest dig, og vis politikerne, at nok er nok og vi forlanger retten til et liv, også efter arbejdslivet," opfordrer fagforeningerne.

Konference den 3. september

Også kampagnen  #68 er mere end nok har som mål at bremse politikernes beslutning om at sætte pensionsalderen op. Den 3. september inviterer fagforeningerne bag til konference i Odense. Konferencen støttes nu af 88 faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer over 400.000 medlemmer.

>>LÆS OGSÅ: Pres fra arbejderklassen fik pensionsalderen højt op på den politiske dagsorden

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2020 - 12:22   03. sep. 2020 - 09:01

Pensionsalder

noc@arbejderen.dk
Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I år skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.
Ret til tidlig pension

Socialdemokratiets forslag 'Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle':

Der er tale om en rettighed. Det betyder, at hvis man lever op til en række kriterier, skal man ikke igennem visitation og vurdering af, hvorvidt man er berettiget til at gå tidligt på pension.

Hvor mange år, man kan gå tidligere på pension, afhænger af antallet af år, når man er fyldt 61 år:

Har man som 61-årig arbejdet 42 år, får man ret til at gå på pension et år tidligere. Er man 61 år og har arbejdet i 43 år, får man ret til at gå på pension to år før pensionsalderen. Har man som 61-årig arbejdet 44 år, udløser det ret til at gå tre år tidligere på pension.

Ydelsen er 13.550 kroner om måneden før skat. Har man en pensionsopsparing på mere end to millioner kroner, bliver ydelsen sat ned. Til gengæld må man arbejde og tjene op til 24.000 om året før skat, før der sker modregning.