18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Lærerformand efterlyser ny økonomisk samfundsstruktur

Opgør med sparepolitik

Lærerformand efterlyser ny økonomisk samfundsstruktur

Der var skarp kritik af sparepolitikken og privatiseringer på undervisningsområdet i Anders Bondo Christensens beretning til Lærerforeningens kongres, der startede i dag.

Anders Bondo Christensen aflægger beretning.
FOTO: Kristian Brasen
1 af 1

– Vi har brug for grundlæggende at nytænke samfundets økonomiske struktur, erklærede formand for Danmarks Lærerforening i sin beretning til forbundets kongres, der startede i dag.

Vi har en vækst i det danske samfund på to procent om året, alligevel er det et stort politisk spørgs-mål, hvorvidt de offentlige udgifter kan stige med 0,6 eller 0,8 procent. 
Anders Bondo Christensen, lærerformand

Lærerformanden henviste til det absurde i, at der konstant skal spares i den offentlige sektor i en situation, hvor økonomien er rigtig god.

– Vi har en vækst i det danske samfund på to procent om året, alligevel er det et stort politisk spørgsmål, hvorvidt de offentlige udgifter kan stige med 0,6 eller 0,8 procent. Vi bliver da nødt til at have en grundlæggende diskussion af, hvilke prioriteringer vi ønsker i vores samfund, sagde Anders Bondo Christensen til klapsalver fra de omkring 300 kongresdeltagere.

– Med en galoperende og dybt, dybt bekymrende klimakrise og et overforbrug af klodens ressourcer skal vi så fortsat prioritere et stadig større privatforbrug på bekostning af det velfærdssamfund, der historisk set har vist sig at være fundamentet under vores generelt høje levestandard, tilføjede han.

Formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Riisgaard er blandt gæsterne på lærerkongressen.
Kristian Brasen

Anders Bondo Christensen erkendte, at årets økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne er den bedste i mange år, men understregede samtidig, at der stadig er lagt op til nedskæringer på mange skoler rundt omkring i landet. 

I beretningen pegede han på det absurde i, at uddannelse af de kommende generationer alene bliver set som en udgift i de nuværende regnemodeller.

– Det er jo tale om en kanoninvestering, fastslog formanden.

Han glæder sig over, at finansministeren nu vil give de økonomiske regnemodeller et eftersyn, men understregede samtidig, at det ikke er nok at ændre lidt på tæller og nævner i nogle økonomiske formler. Der er brug for mere grundlæggende forandringer af de økonomiske strukturer. 

Stigende privatisering

Anders Bondo Christensen brugte også sin beretning til at advare mod den stigende kommercialisering og privatisering af undervisning rundt omkring i verden, men også i Danmark og resten af Europa.

– Det er et kæmpe problem, når vi kigger ud i verden. Store og magtfulde multinationale firmaer agerer særdeles aggressivt i deres bestræbelser på at overtage undervisningen i en række lande med det ene formål at score profit. Særligt udviklingslandene er udsatte. Ved at gennemføre standardiserede undervisningsforløb totalt blottet for den lokale kulturelle kontekst tilbyder firmaerne discountundervisning, der ofte skal gennemføres af underbetalt arbejdskraft uden læreruddannelse, erklærede han.

Der er omkring 300 deltagere på kongressen.
Kristian Brasen

Også herhjemme oplever vi privatisering af uddannelserne. For eksempel tjener Deutsche Bahn i dag penge på danskundervisningen af flygtninge og indvandrere. Private firmaer byder også ind på forskellige erhvervsuddannelser, ligesom dele af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og folkeskolens undervisning også er blevet privatiseret, forklarede lærerformanden.

For nogle børn med særlige problemer er deres folkeskoleundervisning lagt ind i et dagbehandlingstilbud, så der kan tages vare på elevens samlede situation. I stedet for selv at oprette disse dagtilbud er der en del kommuner, blandt andre København, der lader private firmaer stå for dagtilbuddene og også undervisningen af eleverne.

– Sindrige selskabskonstruktioner gør, at det er mere end svært at følge pengestrømmene i flere af disse firmaer. Som om det ikke er slemt nok i sig selv, forsøger firmaerne at optimere økonomien ved at undgå overenskomster med de forhandlingsberettigede organisationer eller ved at indgå overenskomster på et klart dårligere niveau end de kommunale overenskomster, sagde Anders Bondo Christensen.

Han henviste konkret til firmaet Sputnik, der i mere end fem år har afvist at lave en overenskomst med sine lærere. 

>> LÆS OGSÅ: Blokade mod privatskole er lovlig

– Jeg vil opfordre kommunerne til hurtigst muligt at opsige aftalerne med firmaer, der ikke har indgået overenskomst for en væsentlig del af personalegruppen, erklærede formanden og høstede massive klapsalver fra salen. 

Han kom i beretningen også ind på de stigende problemer med brug af fondsmidler på skoleområdet. 

Den store opbakning til Anders Bondo Christensen kom tydeligt til udtryk ved de langvarige klapsalver fra en stående forsamling til formandens beretning.

Forhandlinger om arbejdstidsaftale

Udover debat om beretningen skal lærerne i løbet af den tre dage lange kongres vedtage et nyt folkeskoleideal, der sætter fokus på, hvad det er for en folkeskole, vi ønsker. 

Der blev klappet ivrigt af mange af formandens pointer i beretningen.
Kristian Brasen

Og på kongressens sidste dag torsdag er der debat om arbejdet med at få en ny arbejdstidsaftale. Som en del af aftalen ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der nedsat en uafhængig kommission, der skulle komme med anbefalinger og løsningsforslag i forhold til den fastlåste situation omkring lærernes manglende landsdækkende arbejdstidsaftale. 

Den 16. december kommer kommissionen med sit forslag. Derefter starter der såkaldte periodeforhandlinger mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. De skal være afsluttet i foråret 2020. 

Anders Bondo Christensen ser en god aftale som afgørende for at løse folkeskolens to helt store udfordringer med lærere, der vælger folkeskolen fra, og forældre, der gør det samme.

Kongressen skal beslutte, hvordan foreningen skal tilrettelægge sit arbejde med periodeforhandlingerne og det øvrige samarbejde med kommunerne.

De delegerede skal også vælge ny formand og næstformand. Anders Bondo Christensen genopstiller som formand, og det gør nuværende næstformand Dorte Lange også.

Der bliver kampvalg om næstformandsposten, da der opstiller endnu en kandidat, Morten Refskov.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. okt. 2019 - 13:20   09. okt. 2019 - 10:23

Lærerkongres 2019

ur@arbejderen.dk
Danmarks Lærerforening
  • Danmarks Lærerforening blev stiftet i 1874 og er en af Danmarks ældste faglige organisationer.
  • Foreningen har omkring 85.250 medlemmer: 52.322 lærere, 2890 børnehaveklasseledere, 3833 skoleledere, 4824 lærerstuderende, 20.735 pensionister og 632 andre.
  • Foreningen ledes af en hovedstyrelse på 23 medlemmer. Anders Bondo Christensen er formand, og Dorte Lange næstformand.
  • Der er 75 lokale kredse.
  • Der er årlig kongres med godt 300 delegerede.