03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Kvinderne kan holde fri resten af året

Konsekvens af uligeløn

Kvinderne kan holde fri resten af året

Forskellen på den gennemsnitlige timeløn til kvinder og mænd er på 14,5 procent, oplyser den faglige kampagne 'Kvindernes sidste arbejdsdag'. Derfor kan kvinderne holde fri resten af 2020, når arbejdsdagen den 16. november er slut.

Ligelønsproblematikken har igennem mange år også været et tema ved overenskomstforhandlingerne. Billedet er fra OK 2008, hvor den humoristiske tilgang til løn problematikken blevet taget i brug.
FOTO: PN
1 af 1

Når kvinder får mindre i løn end mænd, så skal de ikke arbejde lige så lang tid.

Det er den humoristiske tilgang til den fortsatte uligeløn på arbejdsmarkedet, som i år markeres for 10. gang af kampagnen 'Kvindernes sidste arbejdsdag'.

Blot fordi en urimelighed kan forklares, er det ikke ensbetydende med, at den kan eller skal forsvares.
Joan Brøgger, 3F Djursland

Fagforbundene bag kampagnen oplyser, at den aktuelle forskel på den gennemsnitlige timeløn for kvinder og mænd er på 14,5 procent. Derfor kan kvinderne i 2020 pakke arbejdstøjet sammen og holde fri året ud, når de kommer til fyraften i dag den 16. november.

Beregningerne er lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik. 

På kampagnens Facebook-side kan man se en video om ligelønsproblematikken, som Dansk Magisterforening, 3F, Teknisk Landsforbund, HK, Socialpædagogerne og DJØF står bag.

På siden kan man også læse, at der er forskellige forklaringer på den store lønforskel. Fagforbundene skriver: "Eksempelvis viser forskning, at kvinder og mænds årsløn følges ad, indtil de får deres første barn. Herefter falder kvinders årlige arbejdsindkomst, hvor mænds indkomst støt stiger resten af deres arbejdsliv".

Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens fædrene i 2018 tog i gennemsnit 32,5 orlovsdage, så tog mødrene i gennemsnit 281,9 dage.

Mere barsel til fædre

Kirsten Esdrup Madsen, der er formand for HK Privat Nordjylland, er da heller ikke i tvivl om, at en mere lige fordeling af orlov i forbindelse med børn vil have en positiv effekt på ligelønnen.

– Fortsætter kvindernes meget lange barselsorlov og mændenes meget korte ditto, så vil det øge løngabet og størrelsen på kønnenes opsparede pension. Du tænker måske ikke på din pension nu, hvis du er 35 år og har taget lang orlov med to små børn. Men det betyder virkelig meget på længere sigt. Når lønnen har været lavere igennem et helt arbejdsliv, så er din pension også lavere, når den skal udbetales.

Den nordjyske sektorformand mener, det er nødvendig at tale mere åbent om løn og løndannelse på arbejdspladserne.

– Noget, der for alvor rykker på den ulige løn, er åbenhed om lønniveauet mellem dig og dine kolleger. Som ansat kan du selv gøre noget for at få en højere løn. Der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage og slet ikke som kvinde, lyder det fra Kirsten Esdrup Madsen, der fortsætter:

– Det er fuldt lovligt at tale om jeres løn, og at udveksle lønoplysninger betyder, at I kan bruge hinanden som løftestang for en mere lige løn for lige arbejde.

Mænd i højtbetalte stillinger

Andre forklarer forskelle i indkomst med, at flere mænd sidder i ledende stllinger, og at andelen af mænd i finansverdenen, hvor der generelt tjenes mere end i mange andre brancher, er langt større. 

Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik fra februar i år så er den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark på hele 18 procent. Analysen viser også, at lønforskellene mellem kvinder og mænd primært findes blandt beskæftigede med høje lønninger.

– Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 procent, som har de højeste timelønninger i Danmark, forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen:

– Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.

For at tilhøre gruppen med de højeste timelønninger skal man som minimum tjene 303 kroner i timen. De mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kroner i timen.

Til sammenligning kommer lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere, som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt, og dem der tjener over gennemsnitligt – men som ikke kommer med blandt de 25 procent mest vellønnede – kun op på lidt over 2 procent, oplyser Danmarks Statistik. 

Det kønsopdelte arbejdsmarked

Blot fordi en urimelighed kan forklares, er det ikke ensbetydende med, at den kan eller skal forsvares, skriver Joan Brøgger, formand for 3F Djursland, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F med ansvar for ligestilling, i et læserbrev i Randers Amtsavis.

De skriver, at ifølge Danmarks Statistik så "tjente kvinder i Danmark i 2019 gennemsnitligt 12,7 procent mindre end mænd."

Joan Brøgger og Søren Heisel henviser til Det nationale forskningscenter for velfærd VIVE, der forklarer dele af løngabet ved den megen kønsopdeling, der er på arbejdsmarkedet. 3F'erne mener, det er vigtigt at fortsætte kampen for ligeløn og for reel ligestilling. Vejen dertil går gennem at åbne det kønsopdelte arbejdsmarked og skabe en mere lige kønsfordeling på tværs af fag. Og ved at bryde tabuet om løn og løndannelse ved at tale mere åbent om emnet – med kolleger, arbejdsgivere og hjemme ved spisebordet.

"Et andet vigtigt skridt til åbenhed og gennemsigtighed er gode kønsopdelte lønstatistikker, der på de enkelte arbejdspladser kan vise faktiske brugbare tal, som drøftelser kan ske på baggrund af", mener Joan Brøgger og Søren Heisel.

3F opfordrer til, at der tages en politisk beslutning om igen at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker for virksomheder med 10 eller flere ansatte.

Det krav støtter SF, der benytter "Kvindernes sidste arbejdsdag" til at fremsætte et beslutningsforslag om at indføre kønsopdelt lønstatistik for virksomheder med mindst 10 ansatte. På den måde vil det blive nemmere at dokumentere lønforskelle mellem kvinder og mænd.

Lønforskelle i EU

Lønforskellen mellem kønnene er også velkendt udenfor Danmarks grænser. Helt ny forskning fra ETUC, Forbundet for Europæiske Fagforeninger, viser, at de fleste lande i EU er langt fra målet om ligeløn.

Den aktuelle lønforskel i EU er beregnet til 15 procent, og fortsætter den nuværende udvikling, vil EU først opnå ligeløn mellem kvinder og mænd i år i 2104.

I blot tre medlemslande har kvinder udsigt til ligeløn i dette årti, mens uligelønnen i ni andre EU-lande fortsætter med at vokse.

>>LÆS OGSÅ: Først i år 2104 vil mænd og kvinder tjene det samme i hele EU

Kigger man på Danmark, vil der være ligeløn i år 2061, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. nov. 2020 - 11:41   17. nov. 2020 - 08:53

Ligeløn

noc@arbejderen.dk
Kvindernes sidste arbejdsdag

Kvindernes sidste arbejdsdag blev markeret første gang i 2010.

Kampagnen skal sætte fokus på, at kvinderne fortsat tjener en hel del mindre end mænd.

Beregningerne tager ikke højde for, at mænd og kvinder arbejder i forskellige sektorer, brancher og har forskellige arbejdsfunktioner. Det er derfor ikke et udtryk for ulige løn for det samme arbejde. Det er derimod et udtryk for, at det, mænd laver på arbejdsmarkedet, bliver aflønnet højere end det, kvinder laver på arbejdsmarkedet.

I 2015 regnede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) sig frem til, at fortsætter den nuværende udvikling, vil der være skabt ligeløn om 111 år.

I 2020 har ETUC, Forbundet for Europæiske Fagforeninger, beregnet, at Danmark med den nuværende udvikling vil opnå ligeløn mellem kvinder og mænd i 2061.

Bag kampagnen står flere fagforbund, blandt andre HK, FOA, 3F og Socialpædagogerne.