17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Kommune opfordrer regeringen til at øge støtte til revalidering

Sønderborg går mod strømmen

Kommune opfordrer regeringen til at øge støtte til revalidering

Mens de fleste kommuner har skåret kraftigt ned på brugen af revalidering, er Sønderborg gået den stik modsatte vej. Her får alle, der opfylder betingelserne, revalidering, og det giver gode resultater.

Jan Prokopek Jensen.
1 af 1

Langt flere mennesker med nedsat arbejdsevne skal have mulighed for at tage en uddannelse på revalidering, mener Jan Prokopek Jensen, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Revalidering er et fantastisk instrument til at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.
Jan Prokopek Jensen, Sønderborg Kommune

– Jeg håber, at det nye flertal i Folketinget vil sikre højere statsrefusion til revalideringsforløb i kommunerne. Når mange kommuner fravælger revalidering, er det fordi, det er en dyr ordning, siger Jan Prokopek Jensen (S) til Arbejderen.

Sønderborg Kommune har gode erfaringer med at få mennesker med nedsat erhvervsevne tilbage i arbejde ved at tage en ny uddannelse på revalidering.

Siden 2013 har alle i kommunen med nedsat arbejdsevne, der opfylder betingelserne for revalidering, fået det bevilget.

Flere på revalidering

Med en stigning i antallet af mennesker på revalidering er Sønderborg gået i den stik modsatte retning af de fleste andre kommuner. 

På landsplan er brugen af revalidering styrtdykket. I 2004 startede 12.781 personer i revalidering, mens det sidste år kun var i alt 1506 mennesker i alle landets 98 kommuner, der fik lov til at starte i et revalideringsforløb.

Revalidering er en relativ dyr ordning for kommunerne, fordi revalidenderne skal have den højeste dagpengesats og derudover have betalt uddannelsesmaterialer. 

– Men revalidering er et fantastisk instrument til at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Det koster mange penge, men de er godt givet ud, erklærer Jan Prokopek Jensen.

I 2013 kom der et nyt politisk flertal i Sønderborg Kommune. Socialdemokratiet fik borgmesterposten, og Jan Prokopek Jensen blev formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Både han og næstformanden i udvalget havde positive personlige erfaringer fra nærmeste familie med omskoling ved brug af revalidering. 

– Min egen søn har været igennem et revalideringforløb og er blevet uddannet som fysioterapeut. Han har klaret sig selv i en række år nu som selvstændig fysioterapeut, fortæller Jan Prokopek Jensen. 

Skraldemand blev fysioterapeut

Inden Jan Prokopek Jensen tiltrådte som formand for Arbejdsmarkedsudvalget, var han blevet bisidder for en af sønnens kammerater, Jesper Januert Duus, der kun var i starten af 30'erne, men som efter to diskusprolapser ikke længere var i stand til at arbejde som skraldemand. 

– Han havde kone og børn og stod overfor at ryge fra sygedagpenge over på kontanthjælp, som han ikke kunne få, fordi familien ejede et hus. Det vil sige, at familien risikerede at måtte gå fra hus og hjem. Det var noget rigtig skidt, siger Jan Prokopek Jensen.

Han understreger, at det i Jespers tilfælde, ligesom for mange andre mennesker der har familie og andre forpligtigelser, ikke var en mulighed at tage en uddannelse på SU, fordi det ikke hænger sammen økonomisk.

Det er baggrunden for, at Jan Prokopek Jensen som en af sine første handlinger som udvalgsformand gav den daværende jobcenterchef en klar melding om, at alle med nedsat arbejdsevne, der opfyldte betingelserne for revalidering, skulle have tilbud om det.

Men der skal være tale om en uddannelse på et område, hvor der er mulighed for at få arbejde.

Jesper Januert Duus var blandt dem, der fik bevilget en uddannelse på revalidering. Han gennemførte uddannelsen som fysioterapeut og fik med det samme et fuldtidsjob på ordinære vilkår.

Mange andre fik samme tilbud i 2014 og 2015, hvor antallet af nye revalideringer steg eksplosivt i Sønderborg. Mens der i 2013 kun startede 31 i et revalideringsforløb, var antallet 118 i 2014 og 112 i 2015. 

Dyrt for kommunen

Det betød højere udgifter til kommunen. Udgifterne til revalidering steg med over 20 millioner om året, oplyser formanden for Arbejdsmarkedsudvalget. 

Det var så heldigt, at der i samme periode blev sparet mange penge på beskæftigelsesområdet i kommunen, fordi flere på grund af de forbedrede konjunkturer kom i arbejde, og der var færre på kontanthjælp og sygedagpenge. En del af overskuddet blev brugt på at investere i revalidering.

Det ramte kommunen, da et flertal i Folketinget gennemførte den såkaldte refusionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2016. Inden reformen var statens refusion til uddannelse på revalidering på 50 procent. 

>> LÆS OGSÅ: Fagfolk advarer mod ny reform

Efter reformen falder den statslige refusion løbende over tid og er efter et år nede på kun 20 procent. 

Det betyder markant højere udgifter for en kommune som Sønderborg, der satser på revalidering og er baggrunden for kommunens ønske om, at den nye regering ser på det problem i forbindelse med den lovede gennemgang af de seneste års reformer.

Forslag fra socialrådgiverne

Dansk Socialrådgiverforening mener ligesom Sønderborg Kommune, at revalidering er et fantastisk redskab, som kommunerne burde bruge langt mere. 

>> LÆS OGSÅ: Politikernes udenomssnak hjælper ikke ledige

– Det er et af de mest effektfulde værktøjer i beskæftigelseslovgivningen, siger Rasmus Balslev, der er formand for Region Øst i Socialrådgiverforeningen. 

Han peger samtidig på betydningen af, at revalideringsydelsen sikrer et rimeligt leveniveau i modsætning til mange af de andre sociale ydelser.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

Rasmus Balslev er enig i, at det vil være godt at få ændret reglerne for statsrefusion, så kommunerne ikke bliver straffet for at bevilge en årelang revalidering til mennesker med nedsat arbejdsevne. Selvom det umiddelbart er dyrt, betaler det sig på længere sigt, fordi det bringer folk tilbage på arbejdsmarkedet. 

Men der skal skrues på flere håndtag, hvis tilbagegangen for revalidering skal vendes, mener han.

– Når antallet af revalideringer er faldet markant, hænger det sammen med, at kommunernes økonomi er strammet til over mange år, og at de derfor er meget påpasselige med at investere i længerevarende forløb. Kommunerne bliver stramt styret via et-årlige budgetter. Det er derfor meget positivt, at den nye regering nu åbner op for at lette budgetloven og se på flerårige budgetter, siger socialrådgiverformanden.

Flerårige budgetter sammen med flere penge til kommunerne er det, der skal til sammen med ændring af refusionsreglerne, vurderer Rasmus Balslev.

– Og så skal den nye regering tale revalidering op og opfordre kommunerne til at bruge det, i modsætning til den forrige regering der helt ville afskaffe revalidering, siger han.

Får mange i arbejde

I 2016 lancerede Løkke-regeringen sin 2025-plan, der lagde op til afskaffelse af revalideringen.

Regeringen argumenterede for afskaffelsen med, at ydelsesniveauet på revalidering er betydeligt højere end ydelserne for eksempelvis kontanthjælp og SU, hvilket ifølge regeringen ville ”mindske tilskyndelsen for revalidender til at komme i beskæftigelse og i ordinær uddannelse.”

Det fik Sønderborg Kommune til at kontakte ministeren og alle medlemmer af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at fortælle om deres positive erfaringer med revalidering.

Kommunen fik også igangsat en undersøgelse af resultaterne med den øgede brug af revalidering. To forskere fra Aalborg Universitet stod for undersøgelsen, der blev lavet i 2017.

De konkluderede, at hele 65 procent af de deltagere i undersøgelsen, der havde gennemført et revalideringsforløb i Sønderborg Kommune, efterfølgende fik arbejde på ordinære vilkår.

Der er blandt andet eksempler på en fysioterapeut, der er blevet læge, en slamsuger, der er blevet lærer, og en SOSU-assistent, der nu er kontorassistent.

Helbred bliver bedre

Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af dem, der er i revalidering, oplever en positiv effekt på deres helbredssituation. Mange får det bedre.

De seneste år er der igen færre, som starter i revalideringsforløb i Sønderborg. Det skyldes, at alle dem, der havde hobet sig op, og som kunne have gavn af revalidering, er kommet i gang, og at der ikke kommer så mange nye til, forklarer Jan Prokopek Jensen.

– Men alle, der opfylder betingelserne, får det stadig tilbudt, forsikrer han.

I 2017 startede 69 på et revalideringsforløb i Sønderborg, mens tallet i 2018 var nede på 51.

Byer helt i bund

Men det er stadig langt flere end andre kommuner med stort set samme indbyggertal som Sønderborg. 

I Slagelse, der er lidt større end Sønderborg, startede 10 på revalidering i 2017 og otte i 2018.

Endnu værre står det til i Roskilde, der har omkring 10.000 flere indbyggere end Sønderborg. Her blev der slet ikke igangsat nye revalideringsforløb i 2017, mens kun tre personer startede i revalidering sidste år.

I Sønderborg bakker et enigt byråd op om brugen af revalidering, fordi man ser det som et godt redskab til at hjælpe familier i en svær livssituation og få mennesker med nedsat arbejdsevne tilbage i ordinært arbejde indenfor et nyt fagområde.

Jan Prokopek Jensen er ikke i tvivl om, at det samlet set sparer samfundet for penge. Men det er umuligt at gøre endeligt op, forklarer han.

– I stedet for udgifter til offentlig forsørgelse får vi en lønindkomst, som der bliver betalt skat af. Og vi får færre udgifter til sociale tillægsydelser som for eksempel boligstøtte. Og så ved vi, at syge mennesker går mere til læge, oftere er indlagt og bruger mere medicin end raske. Så her sparer vi også. Samfundsmæssigt set betyder det her mindre omkostninger, når det hele regnes med, konstaterer udvalgsformanden fra Sønderborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jul. 2019 - 08:34   05. jul. 2019 - 10:46

Revalidering

ur@arbejderen.dk
Kritisk kig på reformer
  • Den nye socialdemokratiske regering lover at rette op på de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Det står i aftalepapiret mellem de fire partier, der står bag regeringen.
  • Reformerne har presset syge og udsatte gennem langvarige og ofte udsigtsløse arbejdsprøvninger og ressourceforløb på lave ydelser.
  • Arbejderen ser i en række artikler på kommuner, der trods reformerne er gået andre veje for at få mennesker udenfor arbejdsmarkedet tilbage i job.
Revalidering
  • Kommunerne kan give tilbud om revalidering, når arbejdsevnen er nedsat, og det vurderes, at revalidering kan give hel eller delvis selvforsørgelse, og der ikke er andre tilbud som for eksempel uddannelse på SU, virksomhedspraktik eller job med løntilskud, som kan sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • En revalidering vil typisk bestå af en ny uddannelse eller omskoling og kan højest vare fem år.
  • Revalidender, der er over 30 år eller yngre, der har børn, får en revalideringsydelse, der svarer til højeste dagpengesats på 18.878 kroner om måneden før skat. Derudover betaler kommunen for undervisningsmaterialer som for eksempel bøger og dækker transportudgifter, hvis der er mere end 12 kilometer mellem hjem og uddannelsessted.