20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Københavnere trodsede corona for at sige stop til pensionsalder på 68 år

Stop 68 demo

Københavnere trodsede corona for at sige stop til pensionsalder på 68 år

Fredag eftermiddag deltog flere hundrede i demonstration foran Christiansborg i protest mod, at flertallet i Folketinget har bebudet, at de senere på året stemmer for en stigning i pensionsalderen til 69 år.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Nu må stigningen i pensionsalderen stoppe – 68 år er mere end rigeligt.

Sådan lød budskabet fra flere hundrede, der fredag den 11. september trodsede de stigende coronasmittetal og mødte op til demonstration på Christiansborg Slotsplads. Lignende demonstrationer var annonceret i flere andre store byer, men de blev alle aflyst netop med henvisning til corona.

Bag demonstrationen i København stod blandt andet HK Hovedstaden, 3F BJMF, Dansk Socialrådgiverforening, LFS og Københavns Lærerforening. De er med i kampagnen Stop68, der nu har tilslutning fra faglige organisationer, der repræsenterer godt 400.000 medlemmer.

Talerne fra nogle af de arrangerende fagforeninger slog fast, at alt for mange ikke holder til at arbejde til de kan gå på pension – selv ikke med den nuværende folkepensionsalder på 66 år. Folkepensionsalderen stiger 1. januar 2021 med et halvt år og 1. januar 2022 til 67 år. Næste hop sker den 1. januar 2025, hvor pensionsladeren ryger op på 68 år. Senere i år skal Folketinget tage stilling til et forslag fra regeringen om at hæve pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035. Forslaget er fremsat som en konsekvens af det såkaldte "velfærdsforlig", som blev vedtaget i 2006 af VK-regeringen sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Selvom der var ros til regeringen for at komme med sit seneste udspil til en ret til tidlig pension – også kalder Arne-pension – så blev det samtidig kritiseret, at det udspil ikke løser det grundlæggende problem, at politikerne bliver ved med at forhøje pensionsalderen.

En anden kampagne #68 er mere end nok har også som mål at bremse politikernes beslutning om at sætte pensionsalderen op. 

Folkene bag de to kampagener lover, at trods fredagens bespænd fra covid-19, så fortsætter kampen for at forhindre en fortsat stigning i pensionsalderen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2020 - 15:25   14. sep. 2020 - 11:24

Pensionsalder

noc@arbejderen.dk
Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I år skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.