09 Aug 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Ikke alle bliver samlet op af hjælpepakker

Coronakrise

Ikke alle bliver samlet op af hjælpepakker

På trods af regeringens hjælpepakker er der en gruppe løst ansatte på arbejdsmarkedet, som kommer i klemme i den kommende tid. Det samme gør arbejdsløse, som ikke har mulighed for at søge job. Imens tæller dagpengeperioden ned.

Mange i særligt turist- og hotel- og restaurationsbranchen er sendt hjem uden en krone.
FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hjælpepakkerne sikrer mange af vores medlemmer, men den sikrer ikke alle. Det er budskabet fra Simon Tøgern, formand for HK Privat.

Vi kan jo se frem til, at arbejdsløsheden stiger, og det gør det jo ekstra vanskeligt for den gruppe, som allerede er ledige.
Simon Tøgern, HK Privat

– Vi har en gruppe af freelancemedlemmer, som ikke bliver samlet op af de her pakker, siger han til Arbejderen.

Simon Tøgern skønner, at fagforeningen har omkring 1000 medlemmer, som ikke har et typisk lønmodtagerjob.

– Det kan for eksempel være undervisere, grafikere, designere eller foredragsholdere, som ikke har et CVR-nummer, fordi de ikke er momspligtige.

Han påpeger dog, at det er svært at sætte tal på, hvor stor gruppen er, fordi det er medlemmer, som har forskellige former for job.

– De er typisk i en periode freelancere, så får de måske en projektansættelse eller et deltidsjob, og så kommer der måske en periode med arbejdsløshed.

Mulighed for dagpenge

HK Privat foreslår derfor, at forsikrede selvstændige skal kunne søge om dagpenge uden at lukke deres CVR-nummer, og at perioden for, hvor længe man kan modtage supplerende dagpenge, bliver udvidet. 

Ligeledes arbejder HK for, at det skal være muligt at forlænge dagpengeperioden på de to år med yderligere tre eller seks måneder.

– Vi kan jo se frem til, at arbejdsløsheden stiger, og det gør det jo ekstra vanskeligt for den gruppe, som allerede er ledige, som risikerer at falde ud i den anden ende, siger Simon Tøgern.

Stigende arbejdsløshed

Også 3F er bekymret over det stigende antal ledige. I løbet af bare få dage er 2.500 flere 3F’ere meldt ledige på jobnet, viser nye tal fra 3F’s a-kasse.

– Og tallet vil utvivlsomt stige. Derfor foreslår vi nu, at dagpengeperioden p.t. skal anses for en “død periode”. Det vil sige, at tiden ikke tæller med i forbruget af dagpengeperiode. Der er brug for, at man sætter en parentes om perioden lige nu, siger forretningsfører i 3F’s a-kasse Eva Obdrup til Fagbladet 3F.

A-kassen foreslår også, at reglerne om supplerende dagpenge lempes ved, at varighedsbegrænsningen på 30 uger fjernes indtil videre.

– Der vil være nogle, som kan arbejde på nedsat tid eller andet, og som rammer ind i loftet på 30 ugers supplerende dagpenge. Lige nu må det være optimalt, at de kan fortsætte på arbejde, mener Eva Obdrup.

På herrens mark

En af de grupper, som er ramt af den stigende ledighed, er 3F Privat Service, Hotel og Restauration. 

John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, som organiserer de ansatte på hoteller og restauranter i København, kan bekræfte, at arbejdsløsheden stiger. Og han frygter, at det bliver værre i næste uge.

– Vi oplever, at der er nogle arbejdsgivere, som ikke har råd til at benytte sig af hjælpepakkerne, hvor de stadig skal betale en del af lønnen, og det gælder også inden for rengøring, siger han til Arbejderen.

– Lige nu får vi flere hundrede ind, som søger dagpenge, men samtidig er vores vurdering, at der er lige så mange, som ikke er dagpengeberettiget, som er på herrens mark, lyder det fra John Ekebjærg-Jakobsen.

Enhedslisten kræver ekstra hjælpepakke

Også Enhedslisten påpeger, at det danske arbejdsmarked ikke længere er sådan, at alle er dækket ind med en tre-partsaftale. Der er masser af løst ansatte og freelancere, som der ikke bliver taget hånd om. Ligesom der også er problemer for de arbejdsløse.

Enhedslisten

– Mange i særligt turist- og hotel- og restaurationsbranchen er sendt hjem uden en krone. En stor gruppe er ikke berettiget til dagpenge, fordi de har løse deltidsansættelser eller for lav indkomst, siger Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

Til den gruppe foreslår partiet en særlig akutydelse på niveau med kontanthjælp og uden modregning for formue eller ægtefælles indkomst.

– Der er også mange studerende i de brancher, som hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp, selv om de akut har brug for hjælp, fordi hele deres SU går til dyre huslejer. Her foreslår vi, at de studerende ekstraordinært får adgang til de såkaldte slutlån på godt 8.000 kroner om måneden, selvom de ikke er i slutningen af deres uddannelse.

Død periode for dagpenge

Enhedslisten forslår også, at forbruget af dagpenge, supplerende dagpenge og sygedagpenge ikke tæller med i tidsbegrænsningerne, så længe landet er ramt af coronaepidemi. Krisetiden bør tælle som en såkaldt "død periode" for alle ledige.

Endelig foreslår Enhedslisten, at alle borgere får adgang til et særligt statsgaranteret overlevelseslån på godt 8.000 kroner om måneden. Lånet skal være lavt forrentet, og alle personer, der har oplevet indkomsttab på grund af coronakrisen, skal have mulighed for at optage lånet.

Regering: Job er vigtigst

Onsdag fremlagde regeringen endnu en hjælpepakke målrettet små erhvervsdrivende. På pressemødet blev finansminister Nikolai Wammen spurgt om, hvorvidt regeringen overvejer at gøre noget ekstraordinært i forhold til de lønmodtagere, som mister deres job.

Nikolai Wammen slog dog fast, at regeringens prioritering i første omgang er at undgå, at folk bliver sendt ud i arbejdsløshed og mister tilknytningen til deres arbejdsplads.

– Det var derfor, vi lavede trepartsaftalen, sagde finansministeren, som dog ikke var afvisende overfor, at der kan komme nye initiativer i forhold til at holde hånden under lønmodtagerne.

Fra onsdagens pressemøde, hvor regeringen fremlagde en hjælpepakke målrettet små erhvervsdrivende.
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2020 - 16:10   19. mar. 2020 - 09:44

Arbejdsmarked

bi@arbejderen.dk
Corona hjælpepakker

Regeringen offentliggjorde den 10. marts tre initiativer rettet mod virksomheder:

  • Kompensation til arrangører, der i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med +1.000 deltagere og arrangementer på under 1.000 deltagere, som er målrettet særlige COVID-19-risikogrupper, for eksempel ældre. 

  • Midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat. 

  • Nedsættelse af "Regeringen og erhvervslivets corona-enhed", der sammen med erhvervslivet skal drøfte målrettede og konkrete forslag til midlertidige tiltag.

Regeringen offentliggjorde den 12. marts fire initiativer:

  • Frigivelse af bankernes økonomiske stødpude, den kontracykliske kapitalbuffer. Derved får bankerne og institutterne mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.

  • To nye garantiordninger. Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne. Der afsættes en statslig tabsramme på 1 milliard kroner.

  • Refusion fra dag ét, når ansatte er syg af COVID-19 eller i karantæne. Det sker ved at suspendere sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode.

  • Ordning med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Virksomheder kan sætte ansatte ned i tid i en midlertidig periode, og lønmodtageren kan så få supplerende dagpenge.

Regeringen offentliggjorde den 15. marts en trepartsaftale, som er indgået med arbejdsmarkedets parter.

  • Der indføres en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede lønmodtagere, som gælder fra 9. marts til 9. juni 2020. Aftalen gælder for alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

  • Virksomheden får en lønkompensation på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner per måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner per måned. Samtidig skal de ansatte give afkald på fem feriedage.

Regeringen fremlagde den 18. marts udkast til en hjælpepakke målrettet små og mellemstore virksomheder. Pakken skal forhandles med Folketingets partier.

Kilde: Regeringen.dk