18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

I dag åbner metrolinjen Cityringen – her er bagsiden af medaljen

En historie om social dumping

I dag åbner metrolinjen Cityringen – her er bagsiden af medaljen

Når de nye stationer på metrolinjen Cityringen i dag slår dørene op, bliver de ofre, folkene bag byggeriet har bragt, hurtigt glemt i klippede røde bånd, officielle ceremonier og fest. Tag et dyk ned i Arbejderens mange artikler om de mennesker, som langt hjemmefra har bygget Københavns nye metrolinje.

FOTO: BJMF Ungdom
1 af 1

Historisk store faglige bøder for underbetaling hos udenlandske entreprenører og vikarfirmaer, manglende lærlinge, manglende sikkerhed og masser af faglige konflikter ...

Der er i sandhed en masse, man kan huske byggeriet af metrolinjen Cityringen for, når der i dag åbnes for de nye stationer.

På Arbejderen har vi taget et dyk ned i arkiverne og fundet en bunke historier frem om de mennesker, som har bygget metroen, de mennesker, som har kæmpet for bedre forhold, og lidt om de svigt, arbejdsgivere og bygherre gennem årene har været ansvarlige for.

>> “Det er jo ikke luksus”

Vi starter på en kold og grå januarformiddag i 2016, hvor Arbejderen er taget på besøg i de skurvogne, som siden 2012 har været hjem for hundredvis af udenlandske håndværkere, der er kommet til Danmark for at bygge hovedstadens nye metrolinje.

>> Michael organiserer for fremtiden

Dernæst tager vi tilbage til december 2015, hvor 36-årige Michael Severinsen fra 3F portrætteres. Han har på dette tidspunkt brugt fire år af sit liv på at få de udenlandske arbejdere på metrobyggeriet til at melde sig i fagforening. I sit arbejde er han dagligt i kontakt med et parallelt arbejdsmarked, som spiller efter helt andre regler end dem, vi er vant til i Velfærdsdanmark.

>> På arbejde 2000 kilometer fra familien

I november 2016 møder vi Vincenzo, Pasquale, Gianluca og Claudio, som er rejst 2000 kilometer fra Italien til København for at bygge en metro. Alle fire er ansat i Cipa, som nok mest er kendt for at være blevet idømt Danmarkshistoriens største bod for social dumping.

>> 3F samler erfaringer med organisering af metroarbejdere

Lidt tidligere samme år opsamledes erfaringerne fra indsatsen for at organisere udenlandske arbejdere på metrobyggeriet i en rapport. Det er vigtigt, at fagbevægelsen lærer af det store stykke arbejde, der er blevet lavet, mente forfatteren bag.

>> To lærlinge på metrobyggeriet

Og så er der farcen om lærlinge på det gigantiske byggeri ...

I august 2012 skriver Arbejderen, at der på trods af klare aftaler om oprettelse af praktikpladser på metrobyggeriet i København kun går to lærlinge på de enorme byggepladser.

10. januar 2013 følger Arbejderen op med en artikel om, at Metroselskabet i en redegørelse til LO og Københavns overborgmester gør opmærksom på, at det offentlige selskab venter på godkendelse til en særlig lærlingeordning. Det er imidlertid ikke sandt.

>> Metro løj om lærlinge

18. januar 2013 kan Arbejderen så fortælle, at italienske Copenhagen Metro Team er blevet godkendt til at tage otte lærlinge. Fint nok, mener Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes unge, så mangler vi bare de sidste 20...

>> Otte lærlinge på cityringen

Men bedst som det så ud til, at to lærlinge skulle blive til ti på det store metrobyggeri, sætter Det lokale Uddannelsesudvalg foden ned: CMT har ikke nogen folk i arbejdsbukser på byggepladserne, så hvordan skulle de kunne uddanne struktører, spurgte næstformand i Det lokale Uddannelsesudvalg, Lasse Bentsen.

>> Udvalg blokerer for metrolærlinge

I maj 2013 forsøger Metroselskabet sig igen. Sammen med Danske Erhvervsskoler sætter de sig for at skaffe flere lærlinge ind på metrobyggeriet. Forventningen er, at fire nye lærlinge skal starte inden udgangen af maj...

>> Vil sikre lærlinge på metro

Andrea Sigaard

>> Arbejdstilsynet føres bag lyset på metrobyggeri

I december 2015 kræver Byggefagenes Samvirke handling fra metroens offentlige bygherre, Metroselskabet, efter at ansatte på metrobyggeriet har fortalt om snyd af Arbejdstilsynet.

Når det rygtes, at Arbejdstilsynet (AT) er på vej på et kontrolbesøg på en af metrobyggeriets 23 pladser, bliver farlige arbejdssituationer og dårlig sikkerhed stuvet af vejen, så det aldrig bliver opdaget af tilsynet, lød meldingen fra de udenlandske arbejdere.

>> Metroarbejdere sover på hjemløseherberg

I 2016 kan Arbejderen afsløre, at der på Kirkens Korshærs herberg for hjemløse i København kommer “rigtig mange” metroarbejdere for at overnatte. Organisationen må også hjælpe mange med at få udbetalt deres løn.

Arbejderens afsløring fik 3F til at rejse sagen med Metroselskabet og Copenhagen Metro Team.

>> 3F vil rejse sag om hjemløse metroarbejdere

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. sep. 2019 - 05:37   29. sep. 2019 - 12:08

Social dumping

as@arbejderen.dk