16 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

Hed debat om muligheden for at skabe et arbejdervenligt EU

Reportage

Hed debat om muligheden for at skabe et arbejdervenligt EU

Kan EU laves om til en social union, og skal fagbevægelsen kæmpe på EU-plan i højere grad end på nationalt plan? Det blev livligt diskuteret, da Arbejderen onsdag arrangerede debatmøde for sine læsere.

Jakob Mathiassen.
FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

Store spørgsmål var til debat, da betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen onsdag var oplægsholder på et debatmøde i København for Arbejderens læsere.

Det virker realistisk, at en stærk arbejderbevægelse kan omdanne EU til en demokratisk og social union.
Jakob Mathiassen

Jakob Mathiassen har lige udgivet bogen "Drømme og støv – hvorfor arbejderbevægelsen skal være global som globaliseringen". I bogen argumenterer han for, at arbejderbevægelsen skal opprioritere det internationale arbejde i stedet for at koncentrere sin indsats om forsvaret af deres egen nationale arbejderklasse.

"Det virker også realistisk, at en stærk arbejderbevægelse kan omdanne EU til en demokratisk og social union, der kan tøjle kapitalen", skriver Jakob Mathiassen i bogen.

Fokus på EU

Synet på EU og muligheden for at ændre EU indefra kom til at fylde en stor del af debatten på mødet.

– EU, som det er skruet sammen i dag, er noget lort, der ikke fungerer til vores fordel. Men det er ikke EU som institution, der angriber os, det er højrefløjen og kapitalinteresserne, sagde Jakob Mathiassen i sit oplæg på læsermødet.

– Kan man ikke forestille sig, at arbejderklassen går sammen om at erhverve sig nye rettigheder og fremskridt ikke kun i Danmark, men i Europa? Jeg vil vove den påstand, at vi kan bruge EU til at ændre på verdens tilstand. Ikke institutionen som sådan, men EU kan laves om. Al menneskeskabt kan laves om, tilføjede han.

Det synspunkt blev kraftigt imødegået af mødets anden oplægsholder, Jan Mathisen, tidligere faglig sekretær i 3F København og faglig talsperson for Kommunistisk Parti.

– EU er monopolernes sammenslutning. Det er en overstatslig mekanisme, som aldrig nogensinde bliver demokratisk. Det handler ikke bare om nogle personer i Parlamentet. Der er tale om en juridisk, politisk organisme, der har sit grundlag i form af traktater, sagde Jan Mathisen.

Jan Mathisen
Niels Gether Nielsen

Flere af mødedeltagerne argumenterede på lignende vis.

– Vi er nødt til at se på, hvad EU er for en institution. Der er ikke tale om en politisk kampplads, hvor vi bare kan skifte nogle folk ud og så få en anden politik. For eksempel er den nyliberalistiske politik traktatfæstet. EU er bygget op for at tjene kapitalens interesser. Jeg synes ikke, at du ser EU's klassekarakter, sagde for eksempel Ulla Rosenvold.

– Jeg er enig i, at den neoliberale traktat ikke er til vores fordel, den er lavet til kapitalens fordel, svarede Jakob Mathiassen og henviste derefter til den situation, der var i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor den danske arbejderbevægelse opstod efter vedtagelsen af grundloven i 1848.

– Der var et ultra-liberalistisk og meget udemokratisk system, hvor der kun var demokrati for den øverste elite. Styret vedtog love, der var i modstrid med arbejderklassens interesser. Arbejderbevægelsen valgte så at sige at surfe på den demokratisering af samfundet, der var i gang og gik sammen med bønderne og husmændene og pressede langsomt, men sikkert en demokratisering igennem. Og i 1924 fik vi så regeringsmagten med Stauning. Hvis vi kunne overtage den lorte-statsdannelse dengang, kan vi også overtage EU, konkluderede han.

Jan Mathisen svarede tilbage, at den danske arbejderbevægelsen aldrig havde overtaget statsmagten i landet.

– Vi har ikke overtaget noget som helst. Det er stadig kapitalisterne, der har magten. Vi har tilkæmpet os nogle rettigheder i tidens løb, som de nu er ved at pille fra os. Derfor er vi nødt til at styrke os både nationalt og internationalt, sagde han.

En af mødedeltagerne reagerede også på Jakob Mathiassens sammenligning.

– Du sammenligner nationalstaten med EU. Men det er ikke to lige størrelser. EU er et magtinstrument skruet sammen på en måde, så det ikke kan nedbrydes indefra. Din holdning er meget reformistisk. Vi kan ikke overtage statsmagten i Danmark, selvom vi så fik 90 mandater. Det viser eksempler gennem historien, sagde Per Aabel.

Europæisk mindsteløn

Debatten på mødet kredsede også om modsætningen mellem at arbejde på forbedrede løn- og arbejdsforhold i Danmark eller sætte kræfterne ind på at lave fælles løsninger på EU-plan.

EU er en overstatslig mekanisme, som aldrig nogensinde bliver demokratisk.
Jan Mathisen

– Spørgsmålet er, om vi skal gå ud af EU og koncentrere os om at lave forandringer i en dansk kontekst eller blive i EU og lave forandringer i en europæisk kontekst, spurgte Jakob Mathiassen. 

Han mener, at den danske arbejderbevægelse fokuserer for meget på sin egen arbejderklasses interesser og i stedet burde opprioritere det internationale arbejde med at bekæmpe den ulighed, der er årsag til mange af de problemer, vi står med. Som eksempel nævnte han forslaget om en europæisk mindsteløn.

– Danmark var totalt modstandere af det. Vi ville ikke have lovgiverne til at blande sig i det. Men ved at sige nej sagde vi også nej til, at arbejderklassen i Rumænien fik den rettighed, at de kunne kræve en mindsteløn. Det er en rettighed, som den rumænske fagbevægelse ønskede. Men vi er for fokuserede på vores egen danske arbejderklasses privilegier til at række ud og samarbejde med andre om fælles initiativer, sagde Jakob Mathiassen og understregede, at kampen mod den globale kapital ikke kan vindes fra Danmark af.

Jan Mathisen kan ikke genkende billedet af en fagbevægelse, der i stigende grad prioriterer sin egen arbejderklasses interesser.

En gruppe unge medlemmer fra 3F BJMF deltog i debatmødet.
Niels Gether Nielsen

– Vi har en klar målsætning om, at alle i Danmark skal have samme løn og arbejdsforhold, uanset hvor i verden de kommer fra. For mig at se, er der ikke nogen modsætning mellem at kæmpe nationalt og internationalt. Det er en forudsætning for at kunne kæmpe internationalt, at man kæmper nationalt og har en stærk fagbevægelse, sagde han og afviste samtidig forslaget om en fælles europæisk mindsteløn.

– Det vil hverken løse de fattigstes problemer eller lette presset mod vores lønninger. Der, hvor en sådan mindsteløn er gennemført, virker det som et pres på lønnen i nedadgående retning. Erfaringerne viser, at der, hvor de har mindsteløn, har de også den mindste lønudvikling, mens den største lønudvikling er der, hvor arbejderklassen kæmper for egne lønninger, understregede Jan Mathisen.

Blandt mødedeltagerne var der også modstand mod en EU-mindsteløn.

– Vi har i Danmark et armslængdeprincip mellem arbejdsmarkedet og lovgivningsmagten. Hvis vi lægger om til EU-lovgivning, for eksempel omkring en mindsteløn, har vi solgt armslængdeprincippet, der er enormt vigtigt for demokratiet og vores ret til at organisere os og slås for vores rettigheder, sagde for eksempel Kjeld Stenum.

Styrkeforholdet mellem klasserne

Det aktuelle styrkeforhold mellem arbejderklassen og kapitalen blev berørt flere gange i løbet af debatten. Jan Mathisen tegnede et historisk rids tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor arbejderklassen i Europa stod meget stærkt, efter at fascismen havde tabt. Her blev gennemført en række forbedringer i forhold til velfærd, lønninger, arbejdsforhold, internationale konventioner og meget andet.

– I 80'erne omkring Murens fald begyndte der at ske dramatiske forandringer. Thatcher og Reagan indledte en krig mod socialismen, arbejderklassen og fagbevægelsen. Styrkeforholdet mellem klasserne ændrede sig. Det internationale borgerskab og monopolkapitalen førte en voldsom kamp mod arbejderklassen. Alle klassekompromiser fra efter Anden Verdenskrig skal elimineres. Vi skal tilbage til den rå kapitalisme. Arbejdsgiverne er mindre og mindre interesserede i den danske model, understregede Jan Mathisen.

Jakob Mathiassen mener, at vejen ud af det dødvande er at opprioritere det internationale arbejde og rejse en fælles kamp på tværs af grænserne. 

– Tænk hvis arbejderklassen i alle EU-lande krævede den samme forandring på samme tid. Hvis de stillede fælles krav til et EU-parlamentsvalg og sagde, at blev det ikke opfyldt, ville vi angribe med strejker, demonstrationer og aktioner, sagde han.

Et fremtidsscenarie Jan Mathisen ikke fandt realistisk med det aktuelle styrkeforhold mellem klasserne.

– Bare at få den danske arbejderklasse til at stå sammen om et krav og kæmpe for det sker meget, meget sjældent. Vi kan ikke sætte en formel op, som det internationale arbejde skal udvikle sig efter. Vi skal være konkrete og sætte ind, når muligheden er der. For eksempel havde 3F Kastrup en styrkeposition i kampen mod Ryanair. Et område de havde investeret massivt i i årevis. De tog kampen op og virkede som en katalysator i forhold til kampen i andre lande. Der findes mange forskellige måder at styrke den internationale solidaritet på, erklærede han i sin slutreplik.

Arbejderen vil fremover jævnligt invitere til den her slags debatarrangementer for læserne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2019 - 08:52   24. maj. 2019 - 09:24

EU-valg 2019

ur@arbejderen.dk
RØD BOG: Jakob Mathiassen
  • Født i 1977
  • Har arbejdet mange år som betonarbejder. Er i dag ansat som faglig sekretær i 3F BJMF.
  • Tegner og forfatter til tegneserien Sjakket som tidligere kunne læses i Arbejderen.
  • Udgav i 2011 bogen Beton – historier fra skurvognen på Informations Forlag.
  • I 2014 udgav Jakob Mathiassen sammen med Klaus Buster Jensen bogen Kamppladser om social dumping efter EU's østudvidelse.
  • Udgav i maj 2019 bogen Drømme og støv – hvorfor arbejderbevægelsen skal være global som globaliseringen på Solidaritets Forlag.