23 Sep 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Giv et støttebeløb til kranførerne

sms-sagen

Giv et støttebeløb til kranførerne

Støtte kan indbetales til konto: 1551 2254506, mærket Kranførerne.

Vi, de tre fyrede kranførere fra sms-sagen på Aarhus Havn, har været i både byretten og landsretten for at få dømt den offentlige Aarhus Havn for at læse ansattes sms'er.

En sag som vi må sige blev sat på dagsordenen rundt omkring!

Men samtidig måtte vi stå model til, at især byrådsmedlem Gert Bjerregaard, men også borgmester Jakob Bundsgaard svinede os til ved et byrådsmøde, hvor Gert Bjerregaard arrogant udtalte, at “vi ved, alle tre kranførere havde udøvet massiv mobning af deres kollegaer”.

Og det på trods af at alle vores kollegaer havde underskrevet et støttebrev til os, hvor de erklærede, at ingen var blevet mobbet. Tværtimod havde vi støttet dem under konflikten! Samtlige af vores gamle kollegaer har siden skrevet det samme som vidneerklæring, og to var inde og vidne til vores fordel, blandt andre den person, som “mobbe-sms'en” drejede sig om. Selv om al mobbesnak blev afvist i retten, tabte vi alligevel, da retten ikke mente, at udtalelserne var “krænkende nok”.

Det har været en lang og hård kamp for først at lære arbejdsgiverne, at vores beskeder er private, og til sidst at kæmpe for vores ære, efter vi var blevet svinet til i Aarhus Byråd.

Det lykkedes os at få stoppet mobbesnakken i retten, men vi tabte jo sagen og sidder nu tilbage med en regning på 28.000 kroner i sagsomkostninger, som vi gerne vil bede om et støttebeløb til, da det er et hårdt slag mod privatøkonomien. Vi har jo ikke kommunekassen til at betale for vores sagsomkostninger.

På forhånd tak.

De tre kranførere Frants, Kai og Keld.

Støtte kan indbetales til konto: 1551 – 2254506, mærket Kranførerne.

>> LÆS OM SAGEN I ARBEJDEREN

20. jun. 2018 - 11:45   20. jun. 2018 - 11:53

sms-sagen

af de tre kranførere Frants, Kai og Keld