20 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Går fritvalgskontoen ud over lokale lønstigninger?

Treårigt industriforlig

Går fritvalgskontoen ud over lokale lønstigninger?

Ja, lyder det korte svar på, om fritvalgskontoen påvirker de lokale lønforhandlinger. Det er faktisk helt naturligt, mener overenskomstparterne, og derfor er det nu skrevet ind i industriforliget.

Det kan blive sværere for industriarbejderne at hente lønforhøjelser hjem ved de lokale forhandlinger, fordi arbejdsgiverne medregner det beløb, de har indbetalt til fritvalgskontoen.
FOTO: PN
1 af 1

Søndag offentliggjorde CO-Industri og Dansk Industri (DI) det forlig, som de er blevet enige om på vegne af rundt regnet 230.000 arbejdere på industriens overenskomstområder.

Man har aftalt, at har man allerede fået én procent på fritvalgskontoen, så bliver det medregnet som en del af den samlede løn. 
Nana Wesley Hansen, FAOS

Indholdet er godt for alle, det er ansvarligt, fleksibelt og sikrer fortsat virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det fra både arbejdsgivernes og de faglige topforhandleres side.

Claus Jensen, formand for det faglige forhandlingsfællesskab CO-industri og fagforbundet Dansk Metal, fremhæver forbedringerne på fritvalgskontoen, som noget medlemmerne vil sætte særlig pris på. Fritvalgskontoen stiger fra fire til syv procent – med én procent i hvert af de tre år, overenskomsten løber.

>>LÆS OGSÅ: Industriforlig: Fritvalgskontoen hæves til syv procent

Industriforliget er en såkaldt minimallønsoverenskomst. Det betyder, at parterne ved de centrale forhandlinger alene aftaler, hvordan mindstelønnen skal ændres i overenskomstperioden, mens den faktiske løn aftales på den enkelte virksomhed typisk en gang om året. Den timeløn, der aftales ved den centrale forhandling, er derfor sædvanligvis beskeden, og de nye industrioverenskomster lægger 2,5 kroner på timelønnen i hvert af årene 2020, 2021 og 2022.

Fritvalgskontoen modregnes lokalt

Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det får for de lokale lønforhandlinger med en ny tekst, nævnt i protokollat nr. 22:

"Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med den individuelle lønvurdering."

Den tekst bliver skrevet ind i Industriens Overenskomst § 22 stk. 2 og i Industriens Funktionæroverenskomst § 3 stk. 3. 

Spørgsmålet ligger lige for: Hvis arbejdsgiverne skal indbetale mere til fritvalgskontoen, bliver der så mindre til de lokale lønforhandlinger?

Det har Arbejderen spurgt Nana Wesley Hansen, der er lektor på FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet.

Nana Wesley Hansen har ikke dokumentation på, hvordan det ser ud alle steder, men har erfaret, at fritvalgsordningen "påvirker rummet for" de lokale lønforhandlinger.

– Det, man har aftalt nu, betyder, at har man allerede fået én procent på fritvalgskontoen, så bliver det medregnet som en del af den samlede løn. For virksomhederne er fritvalgskontoen en reel og allerede beregnelig lønomkostning, konstaterer Nana Wesley Hansen.

En ordning med volumen

Alligevel vil hun være forsigtig med, hvilke konklusioner man drager om forholdet mellem den lokale lønudvikling og fritvalgskontoens størrelse, da ordningen først ved den seneste regulering i marts 2019 nåede op på fire procent og dermed en "volumen der giver mening". 

– Mange andre forhold spiller ind. Udgangspunktet for niveauet for den lokale løndannelse er den enkelte virksomheds produktivitet og konkurrencesituation og påvirkes også af arbejdskraftsituationen, den lokale faglige organisering med videre. Nu har man anerkendt, at stigningen på fritvalg indgår som en beregnelig del af den samlede løn og derfor indgår som et af flere forhold i lønforhandlingen. 

Overordnet set mener Nana Wesley Hansen, at fritvalgskontoen kommer dem til gode, som har svært ved selv at løfte deres løn.

– Og de lønmodtagere, der er stor efterspørgsel på, skal nok klare sig og vil også stadig kunne hente højere lønninger hjem ved decentrale forhandlinger, mener lektoren.

>>LÆS OGSÅ: Er fritvalgskontoen udtryk for egoisme og mindre solidaritet?

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, er ikke i tvivl om, at fritvalgskontoen vil gøre det sværere at forhandle lønstigner på den enkelte virksomhed.

– At fritvalgskontoen nu stiger, vil helt sikkert påvirke de lokale lønforhandlinger negativt. De vil begrænse, hvad man kan få lokalt, siger Henning Jørgensen til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Forsker: Industriforlig er billigt for arbejdsgiverne

Når fritvalgskontoen i 2022 er oppe på syv procent af den ferieberettigede løn, svarer det for en gennemsnitlig lønnet industriarbejder til cirka 28.000 kroner årligt, som kan bruges på blandt andet ekstra løn, ferie eller pension.

Prisen er ukendt!

Arbejderen har spurgt både hos Dansk Industri og CO-industri, hvad den treårige overenskomstaftale samlet koster industriens arbejdsgivere.

CO-industri skriver i en mail: "Det er der ingen oplysninger om. Så det kan vi ikke hjælpe med."

DI har ikke svaret.

>>LÆS OGSÅ: CO-industri: Der er råd til en god overenskomst

Overenskomstforliget vil senere blive sat til urafstemning blandt de lønmodtagergrupper, som det berører.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. feb. 2020 - 16:15   12. feb. 2020 - 08:58

OK 2020

noc@arbejderen.dk