17 Nov 2018  

KBH: Overskyet, 5 °C

Fra byret til kampråb

Kendt OK-aktivist

Fra byret til kampråb

Til daglig er Nina Palesa Bonde dommerfuldmægtig i Københavns Byret. Under OK-kampen sprang hun ud som en af de mest synlige aktivister i København.

Nina Palesa Bonde fører an i kampråb foran Forligsen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Før overenskomstkampen var det de færreste, der kendte dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde. Men i dag er hun landskendt.

Det fællesskab, vi oplevede under OK18, kan der ikke slukkes for. 
Nina Palesa Bonde

Stort set alle, der var aktive i kampen, har mødt den 35-årige kvinde og hørt hende føre an i kamprådet: "Giv mig et N, giv mig et O, giv mig et K – hvad siger det: Nok er nok".

Og mange andre har hørt om hende gennem medierne, hvis kameralinser ofte fangede den karismatiske kvinde, der stillede sig i front ved fanevagten foran Forligsinstitutionen og ved andre begivenheder.

Nina Palesa Bonde har i godt seks år været formand for Dommerfuldmægtigforeningen, der hører under Djøf, og var inden da medlem af bestyrelsen. Men hendes faglige arbejde har tidligere udelukkende koncentreret sig om sager ved domstolene, hvor hendes medlemmer er.

Første demonstration

– Det er første gang, jeg er gået på barrikaderne. Jeg har aldrig før deltaget i en demonstration. Egentlig er jeg en ret stille og rolig bibliotekardatter med næsen nede i bøgerne, siger Nina Palesa Bonde.

Hverken hun eller Djøf havde forudset eller lagt planer for en omfattende overenskomstkamp.

>> LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold spændte ben for Løhdes plan

Det, som udløste Nina Palesa Bondes mange måneder lange engagement, var en stor vrede over arbejdsgivernes behandling af de offentligt ansatte og Sophie Løhdes udtalelser.

– Min retfærdighedssans blev ramt hårdt. Bare det at de lagde op til at tage en rettighed som den betalte spisepause fra en kæmpe stor gruppe af lønmodtagere. Vi var nødt til at gøre noget, forklarer hun.

Hun råbte kampråbet første gang til en demonstration foran Finansministeriet den 16. marts. 

– Jeg var omgivet af pæne akademikere, der stod og frøs i kulden. Jeg kunne mærke den ulmende utilfredshed og tænkte, at den skulle vi have forløst. Det blev til det spontane kampråd. At råbe handler om fællesskab, at kunne mærke hinanden, fortæller Nina Palesa Bonde.

Ni døgn foran Forligsen

Siden blev der råbt så meget, at hun ved afslutningen af overenskomstkampen ikke havde meget stemme tilbage.

Nina Palesa Bonde endte med at være ni dage i træk inde foran Forligsinstitutionen kun afbrudt af de timer, hvor hun var nødt til at gå på arbejde. Ellers var hun der konstant også om natten. Alle private aftaler blev aflyst.

– Mange gjorde det samme. Vi tænkte, at når forhandlerne var på hele tiden, kunne vi også være det. 

Der var mange akademikere, som aldrig havde prøvet den slags før, som var med i kampen.

>> LÆS OGSÅ: Mange akademikere gik på barrikaderne for første gang

– Vi blev taget godt imod. Det fællesskab, vi oplevede under OK18, kan der ikke slukkes for. Det kan kun blive stærkere. Det er uvurderligt op til den næste overenskomst, siger Nina Palesa Bonde.

– Men kampen om OK18 er ikke slut endnu. Nu skal vi allesammen følge lærernes situation og støtte dem, tilføjer hun.

03. jul. 2018 - 08:47   03. jul. 2018 - 08:50

OK 2018

ur@arbejderen.dk