02 Jul 2020  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Forbereder de faglige aktivister en nej-kampagne?

Mens der forhandles OK20

Forbereder de faglige aktivister en nej-kampagne?

Topforhandlere og arbejdsgivere betragter dem som ballademagere, der forbereder en nej-kampagne. Trods det fortsætter faglige aktivister ufortrødent med at mobilisere og involvere de medlemmer, der i sidste ende skal stemme om resultatet af OK20.

På rekordtid blev der i 2017 opbygget en massiv nej-kampagne bygget på modstanden mod arbejdsgivernes ret til at diktere fem timers overarbejde om ugen. Deraf sloganet 'Nej til 42 timer'.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Er det rigtigt, at faglige aktivister allerede nu planlægger en nej-kampagne og en overenskomstkonflikt? Og at de i realiteten har været i gang med det længe?

Jeg forstår ikke, at nogen i fagbevægelsen kan være imod de aktiviteter. Aktive medlemmer kan der kun komme en stærkere fagbevægelse ud af.
Jacob Jespersen, klubformand

Kigger man på udtalelser fra arbejdsgivere, nogle af fagbevægelsens topforhandlere og arbejdsmarkedsforskere, så får man indtryk af, at det er den forventning – eller måske ligefrem frygt – de har. De minder om OK17, hvor der blev rejst en massiv kampagne for at få medlemmerne til at stemme nej, og det sker nok igen uanset indholdet i de endelige forlig, synes logikken at være.

De vil have ballade for balladens skyld

– Der sidder nogle, som vil have konflikten for konfliktens skyld. Der er nogle, som tror, at en konflikt vil anspore en revolution og en omvæltning af samfundet. Det er jeg slet ikke i tvivl om, er Claus von Elling citeret for at udtale til A4arbejdsliv så sent som den 19. januar.

Claus von Elling er formand for 3F's byggegruppe og skal for første gang sidde i spidsen for forhandlingerne med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.

Nej-bevægelsen i 2017 kørte på den nye bestemmelse i overenskomsterne, der gav arbejdsgiverne ret til at varsle overarbejde på op til fem timer ugentligt, altså en 42-timers arbejdsuge. 

Ifølge en anden af de faglige topforhandlere, Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og CO-industri, så har han aldrig forventet, at bestemmelsen ville give problemer. Den 25. august sidste år udtaler han følgende i Altinget om folkene bag nej-bevægelsen i '17:

"... Efter min opfattelse handlede det om, at nogle ville have et nej for balladens skyld, og så brugte de det her som argument."

Han får følgeskab af Peter Stenholm, direktør i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, der i samme artikel siger, at det "mildest talt" var "en overdrivelse", når folkene bag kampagnen brugte en 42-timers arbejdsuge som argument for at anbefale et nej.

Endelig er der FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier), der forud for OK20 har lavet en rapport 'Forhandlingsmuligheder og knaster gode tider'. Heri kan man blandt andet læse, at det ikke så meget var selve indholdet i overenskomstaftalerne (i 2017) som debatten om overenskomstresultatet, der førte til de mange nej-stemmer.

... Og aktivisterne er klar igen i 2020

Og videre, at "Forventningen blandt forhandlerne på begge sider af bordet er, at en nej-kampagne til overenskomstresultatet vil gå i gang under OK20 uanset hvad. Denne nej-kampagne vil blive ført af et mindretal inden for fagforbundenes egne rækker – centreret omkring byggeriet – og med støtte af aktivister fra blandt andre Enhedslisten …"

Peter Stenholm og Claus Jensen, der begge indtager en central rolle i forhandlingerne om det toneangivende industriforlig, udtaler til Altinget, at de er forberedt på en stærk nej-kampagne som reaktion på resultatet af forhandlingerne i 2020.

– Der findes jo mennesker i det her land, som aldrig nogensinde har stemt ja til en overenskomst. Men jeg tænker da ikke, at der er nogen, der arbejder på et decideret nej, før de kender resultatet. Det ville jo næsten være topmålet af useriøsitet, siger Claus Jensen, der allerede nu har noteret sig meget aktivitet, både på de sociale medier og i form af møder.

Set med aktivistens øjne

Claus Jensen har helt ret. Der er ingen, der arbejder på et nej uden at vide, hvad der kommer ud af forhandlingerne. Det forsikrer Jacob Jespersen, der i 2017 spillede en central rolle i den omtalte nej-kampagne.

I 2017 var han formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, der tog initiativ til den omdiskuterede og 'berygtede' kampagne. På landsklubbens årlige landsmøde i midten af marts måned havde deltagerne en heftig diskussion om industriforliget og dets konsekvenser, herunder arbejdsgivernes nye mulighed for at udvide den ugentlige arbejdstid.

– Det blev besluttet at starte en nej-kampagne under sloganet 'Nej til 42 timer'. Kampagnen bredte sig som en steppebrand. Resten er historie, siger Jacob Jespersen, der i dag er formand for Aarhus Stilladsarbejderklub og næstformand i landsklubben.

I løbet af de første fire dage blev diverse opslag på Facebook set af flere end 40.000 personer. Over 6.000 havde reageret på indlæg om kampagnen, og 250 personer meldte sig som aktivister.

>>LÆS OGSÅ: Nej til 42 timers arbejdsuge!

Vi vil have et resultat, vi kan stemme ja til

Derfor bliver Jacob Jespersen enormt træt, når han ser og hører, at der i dag tre år senere stadig fremføres argumenter om, at kampagnen blev sat i søen alene for balladens skyld. 

– Vi er kommet videre. Vi lærte af forløbet i '17, hvor aktiviteterne kom alt for sent i gang. Det måtte ikke gentage sig ved OK20.

>>LÆS OGSÅ: "Vi skal lære af OK17"

De nye faglige netværk, som voksede frem efter skuffelsen over resultatet af OK17, er siden blevet udbygget og styrket gennem et væld af konkrete aktiviteter. Senest – i forbindelse med opstart af OK20 – er forhandlerne på industriområdet, i byggeriet og transporten blevet klappet ind af hundredvis af aktivister, der er kommet for at bakke de faglige forhandlere op. 

– Vi har op til de her overenskomstforhandlinger været inde over fra start og arbejdet intensivt på at skabe aktiviteter for at holde forhandlerne til ilden og sikre et godt resultat. Det vigtigste må være, at overenskomsterne er med til at løfte de svageste grupper, dem som ikke selv har styrken.

>>LÆS OGSÅ: Store forventninger til nye private overenskomster

Aktive medlemmer = en stærk fagbevægelse

– Med de mange aktiviteter, der er gennemført, har vi været med til at involvere medlemmerne. Vi har fået dem til at diskutere og forholde sig til deres overenskomster. Jeg forstår simpelthen ikke, at nogen i fagbevægelsen kan være imod de aktiviteter. Aktive medlemmer kan der kun komme en stærkere fagbevægelse ud af, siger Jacob Jespersen.

Han bemærker afslutningsvis, at de faglige netværk ikke er alene om at have lært af OK17. Han mener også, at enormt mange fagforbund og lokale fagforeninger har taget et større ansvar for at aktivere og informere medlemmerne denne gang – de medlemmer, der i sidste ende skal stemme om det resultat, som de faglige forhandlere og arbejdsgiverne når frem til.

>>LÆS OGSÅ: Bygningsarbejdere mobiliserer kolleger til OK20 

Udbredt utilfredshed i 2017

– Det er en kendsgerning, at der var en meget udbredt utilfredshed med hele overenskomstforløbet i '17 og ikke mindst med det resultat, som blev sat til afstemning. Det var det, der kom til udtryk med de mange nej-stemmer, mener den østjyske stilladsarbejder. 

Situationen var den, at der efter hele tre såkaldte kriseoverenskomster i 2010, 2012 og 2014 var store forventninger til, at OK 2017 skulle sikre en reallønsfremgang, der kunne mærkes, og at der samtidig blev gjort noget for at forhindre den fortsatte sociale dumping.

– Vores kampagne tog afsæt i de 42 timer, men vi slog også på, at ingen af de her krav blev indfriet. Det er i det lys, utilfredsheden fra ikke mindst 3F's byggegruppe skal ses, og det var derfor, flertallet af medlemmerne i fire forbund stemte nej.

De fire fagforbund var 3F, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Dansk Jernbaneforbund. I 3F var der et samlet nej på 60 procent, og der var flere nej- end ja-stemmer i både Transportgruppen, Byggegruppen og den magtfulde Industrigruppe. I Byggegruppen var nej-procenten helt oppe på 77. De store nej-procenter blev fulgt op af demonstrationer, og både falckreddere og slagteriarbejdere strejkede i protest mod OK-resultatet.

Venter på industriforliget 

Den 7. februar skal der ifølge Arbejderens oplysninger ligge et resultat af de igangværende overenskomstforhandlinger mellem CO-industri og Dansk Industri. Forliget bliver ventet med spænding, fordi det er et såkaldt gennembrudsforlig, som sædvanligvis sætter niveauet for alle efterfølgende forlig på det private arbejdsmarked.

Hvad der kommer til at ske, når forhandlingerne er overstået, og resultaterne bliver sendt til afstemning blandt medlemmerne, det vil tiden vise.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2020 - 09:06   28. jan. 2020 - 12:25

OK 2020

noc@arbejderen.dk
Forhandlingsforløb OK 2020
  • Januar: Forhandlingerne går i gang.

  • Februar: Parterne i industrien forsøger – som de første – at nå et forlig.

  • Februar-marts: De øvrige overenskomstområder forsøger at nå aftaler efter industriforliget.

  • Marts 2020: De nugældende overenskomster udløber.

  • Marts-april: Overenskomstresultaterne sendes til urafstemning blandt de respektive fagforbunds medlemmer.

  • Arbejderen følger overenskomstforløbet. Du kan læse alle artiklerne her

Kilde: CO-industri's faktaside