22 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 9 °C

FOA-medlemmer vil lægge pres på politikere

Kræver et kursskifte

FOA-medlemmer vil lægge pres på politikere

Der blev stillet skarpt på udlicitering, velfærd og arbejdsforholdene i den offentlige sektor, da fem københavnske FOA-afdelinger i mandags holdt valgmøde med repræsentanter fra fem forskellige partier.

FOTO: Aage Christensen
Colette Brix fra Venstre og Finn Sørensen fra Enhedslisten.
FOTO: Aage Christensen
Der deltog mellem 60 og 70 i valgmødet.
FOTO: Aage Christensen
Mattias Tesfaye fra Socialdemokraterne.
FOTO: Aage Christensen

De sidste års store reformer har ramt hårdt blandt FOA's medlemmer. Det samme har nedskæringer og udliciteringer. Ønsket om en anden politisk kurs er stor, mærker man tydeligt på mandagens valgmøde, der er arrangeret af fem københavnske FOA-afdelinger. 

Vil I fortsætte kursen med skattelettelser og nedskæringer, eller vil I udbygge velfærden? Sådan lyder det første spørgsmål, som de fem fremmødte politikere bliver konfronteret med.

Dyre skattelettelser

Den socialdemokratiske folketingskandidat Mattias Tesfaye undlader at komme ind på de skattelettelser, den nuværende regering har gennemført. Han understreger i stedet, at han er tilhænger af, at velfærdssamfundet finansieres over skatten og ikke gennem forsikringsordninger. 

- Det er en god samfundsmodel, som den nuværende regering prøver at holde fast i. Det kræver prioriteringer. Derfor ønsker regeringen at bruge færre penge på overførsler for at kunne bruge flere på den offentlige sektor særligt indenfor uddannelse og sundhed. Vi har haft en offentlig vækst de sidste år på 0,6 procent og er tilhængere af, at det offentlige får lov til at vokse i takt med den private sektor, siger Matttias Tesfaye. 

Tilbage-trækningsreformen er en af de ting, jeg har været mest ked af at stemme for.
Martin Henriksen, DF

Sygeplejerske Lise Müller fra SF, som var med i den seneste skattereform, siger heller ikke noget om skattelettelser, men understreger, at der er brug for flere varme hænder i den offentlige sektor de kommende år. 

Folketingsmedlem Finn Sørensen fra Enhedslisten påpeger, at den nuværende regerings skattelettelser har kostet dyrt: 12 milliarder til lettelse af personskatter, fire milliarder på mindre selskabsskat og derudover diverse afgiftslettelser.

- Samtidig er der forsvundet 13.700 fuldtids stillinger i den offentlige sektor alene under den nuværende regering. Enhedslisten mener ikke, at syge, børn og ældre skal betale for skattelettelser, siger Finn Sørensen. Han konstaterer, at der er råd til velfærd, hvis byrderne fordeles mere lige. 

Fra Dansk Folkeparti deltager Martin Henriksen. 

- Vi mener, at der er plads til en vækst på 0,8 procent om året i den offentlige sektor. Der er brug for en opgradering. Hvis der bliver mulighed for at investere flere penge, vil vi som det første prioriterer velfærd. Er der råd til mere, så har vi ikke noget imod skattelettelser målrettet dem, som tjener mindst på arbejdsmarkedet, siger han. 

Sidste politiker er Colette Brix fra Venstre. Hun oplyser, at Venstre ønsker skattelettelser til de mindste indkomster finansieret gennem et loft over kontanthjælpen og derudover nulvækst i den offentlige sektor.

- Det betyder ikke nedskæringer, fordi de offentlige omkostninger jo reguleres i forhold til inflationen, erklærer Colette Brix og tilføjer, at der må kunne skaffes flere ressourcer gennem effektiviseringer og afbureaukratisering. 

Dagpengeløsning

Spørgsmålene fra salen handler alle om konsekvenserne af de store reformer. Den første, der griber mikrofonen, er Hamid, der er røget ud af dagpengesystemet for et halvt år siden og ikke kan få kontanthjælp.

- Hvad vil I gøre for mig, vil han vide.

Martin Henriksen kaster sig ud i at forklare, hvorfor Dansk Folkeparti er gået fra et foreslå dagpengereformen og stemme for den til nu at være modstander af den.

- I sin tid måtte vi træffe et valg om at lave dagpengerefomen eller skære ned på for eksempel folkepensionen, siger han og tilføjer, at Dansk Folkeparti nu arbejder for at gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge og ønsker en dagpengeperiode, som varierer alt efter muligheden for at få arbejde. 

Colette Brix understreger, at dagpengereformen ikke er mejslet i granit. Venstre er parat til at se på anbefalingerne fra dagpengekommissionen, når de kommer. 

- Men dagpengekommissionen er underlagt et krav om, at et nyt dagpengesystem ikke må koste mere end det nuværende. Man kan ikke få et bedre dagpengesystem for de samme penge, siger Finn Sørensen. 

Både Enhedslisten og SF mener, at der skal flere penge ind i dagpengesystemet. 

Mattias Tesfaye glæder sig over, at der med Dansk Folkepartis ændrede holdning til dagpengereformen nu er flertal for at gennemføre et nyt dagpengesystem.

- Personligt vil jeg arbejde for at genoptjeningskravet bliver sat ned til det halve, at folk over 50 år får en længere dagpengeperiode end nu, og at løntilskud tæller med som timer, siger S-politikere uden at nævne, at partiets erklærede holdning er, at et nyt dagpengesystem ikke må koste ekstra. 

På pension som 70-årig

Hans melding høster ikke ros hos Stine, der arbejder i køkkenet i en daginstitution.

- Det ville være rart at høre andet end Mattias personlige synspunkt på forbedringer. Vi har brug for klare meldinger fra partierne og ikke at synspunkterne deponeres til kommissionen kommer med sine anbefalinger, siger hun og efterlyser samtidig politikernes syn på tilbagetrækningsreformen.

- Kan det virkelig passe, at ingen stiller spørgsmålstegn ved den pensionsalder, som er vedtaget? Os, som sidder her, starter tidligt på arbejdsmarkedet. Når vi når 60 år, har vi været 40 år på arbejdsmarkedet, men fremover kan vi først gå på pension som 70-årige, siger Stine. 

Dansk Folkeparti stemte for tilbagetrækningsreformen.

- Det er en af de ting, jeg har været mest ked af at stemme for. Det er ikke en rimelig reform, men det er en nødvendig reform, konstaterer Martin Henriksen. 

Mattias Tesfaye taler varmt for en model med varierende pensionsalder, alt efter hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke et forslag, han har støtte til i sit parti. 

Det kunne jo være, at I fik et meget sjovere job, hvis et privat firma overtog jeres arbejde.
Colette Brix, Venstre

Det næste store spørgsmål på mødet handler om, hvorvidt partierne støtter udlicitering eller ej?

Som den eneste kaster Colette Brix sig ud i et varmt forsvar for privatiseringer. Hun peger på Falck, som eksempel på et velfungerende privat firma, og fremhæver, at der ifølge Produktivitetskommissionen kan spares 50 milliarder kroner ved at udlicitere flere opgaver. 

- Hvad er I så bage for? Det kunne jo være, at I fik et meget sjovere job, hvis et privat firma overtog jeres arbejde, siger Venstre-politikere til højlydt grinen og tilråb fra deltagerne. 

Nej til profit på velfærd

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er på nogenlunde samme pragmatiske linje, at det nogen gange er rigtigt at udlicitere, andre gange ikke. 

Lise Müller fra SF understreger, at man kan være 100 procent sikker på, at arbejdsmiljøet bliver dårligere efter en udlicitering, fordi der skal spares. 

- For Enhedslisten er det helt principielt, at offentlige opgaver skal varetages af det offentlige. Skatteydernes penge skal ikke kanaliseres over i lommerne på private virksomhedsejere. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det private er bedre og billigere end det offentlige, siger Finn Sørensen. Han advarer samtidig om de problemer, det giver, når for eksempel et privat plejefirma går konkurs og kommunen uden varsel skal klare opgaven. 

Debatten kører i over to timer uden pause. Alligevel er der mange, som ikke når at stille deres spørgsmål. Til slut er der mulighed for en personlig snak med en af de fem politikere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2015 - 08:11   15. maj. 2015 - 11:42

Valg 2015

ur@arbejderen.dk
Pernille Parknov
Nyuddannet sosu-assistent

- Det nytter ikke noget at tage fra de fattige og give til de rige. Der skal ikke være så stor forskel på underklassen og overklassen. 

- I forhold til udviklingen i den offentlige sektor, skal der lyttes mere til de fagpersoner, som er specialister, i modsætning til politikerne.

- Jeg håber, vi får flere unge og flere arbejdere i Folketinget. Jeg kunne godt tænke mig ministre, som havde arbejdet indenfor deres fagområde, for eksempel en sundhedsminister der havde arbejdet i sundhedsvæsenet.

Patience Jensen
Rengøringsassistent i Hvidovre Kommune

- Politikerne lover meget op til et valg for at få stemmer, men bagefter opfylder de ikke deres løfter. De skal gøre det, de siger i valgkampen. Det er helt afgørende.

- For os FOA-medlemmer er det vigtigt, at der ikke bliver skåret mere ned. Der skæres ned hele tiden. Vi bliver slidt ned og føler os tvunget til at gå syge på arbejde, fordi det er så presset. 

- Som fagforening skal vi holde fast i vores krav og lægge pres på politikerne for at få dem gennemført.

Eva Lorenzen
Faglig sekretær, FOA SoSu

- For mig er det afgørende, at vi får en ordentlig og værdig løsning på dagpengeproblemet. 

- Og så er politikerne nødt til at erkende, at velfærd er dyrt og bliver endnu dyrere i fremtiden. Der må tilføres flere penge, når for eksempel medicinen bliver dyrere. Vi kan ikke bare finde pengene indenfor systemet, så risikerer vi, at det ender med, at syge må hente deres medicin i en automat på hospitalet, fordi der på grund af nedskæringer ikke er mennesker til at passe og pleje dem.

Valgmøde i FOA
  • Fem københavnske FOA-afdelinger – SoSu, PMF Kbh. Syd, Afd. 1, LFS og KLS – arrangerede valgmøde mandag den 11. maj i Valby. 
  • 60-70 deltog i mødet.
  • I panelet sad: Lise Müller, SF, Finn Sørensen, Enhedslisten, Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, Colette Brix, Venstre.
  • Politikerne skulle forholde sig til tre spørgsmål: Nedskæringer og skattelettelser eller udbygget velfærd. Udliciteringer til private firmaer eller indliciteringer på offentlige hænder. Flere eller færre ansatte i børneinstitutioner og ældreplejen.