29 Oct 2020  

KBH: Overskyet, regn, 8 °C

Flertal af EU-lande er imod direktiv om EU-mindsteløn

Optælling efter møde

Flertal af EU-lande er imod direktiv om EU-mindsteløn

Noget tyder på, at EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, får vanskeligt ved at samle flertal for sin plan om at indføre EU-mindsteløn som et direktiv. Et flertal af EU-landene foretrækker en henstilling. I Danmark siger både FH og DA nej til begge dele.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit vil fremlægge forslaget om en EU-mindsteløn midt i december.
FOTO: CC-BY-4.0: European Union 2019 – Source: EP
1 af 1

Mindst 15 af de 27 EU-lande vil hellere have EU-Kommissionen til at fremlægge en såkaldt rådshenstilling end et bindende direktiv om en lovbestemt EU-mindsteløn, skriver Altinget.

Hvis vi først siger, at EU godt må blande sig i lønspørgsmålet, så mener EU også snart noget om strejker, lockout, blokade og foreningsfrihed.
Bente Sorgenfrey, næstformand i FH

Det viser en opgørelse efter et møde blandt EU-landenes beskæftigelses- og socialministerier, der blev afholdt i september, som Altinget har fået adgang til.

"Mens et fåtal ville støtte et juridisk bindende instrument, er et flertal for et juridisk ikke-bindende instrument, som vil gøre det muligt at tage hensyn til nationale kompetencer og arbejdsmarkedets parters rolle," hedder det i konklusionerne fra mødet

EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte ellers i sin såkaldte "State of the Union-tale"  tale i EU-parlamentet midt i september, at hun ville fremlægge forslaget om en EU-mindsteløn som et direktiv.

Et direktiv er en lov, der er juridisk bindende, i modsætning til en rådshenstilling, som er en anbefaling uden nogen retslig virkning.

Meldingen var også, at direktivet ville blive fremlagt sidst i oktober, men nu er datoen tilsyneladende blevet udskudt. Ifølge Fagbladet 3F vil beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit tidligst fremlægge forslaget den 15. december. Datoen skal dog endelig bekræftes og kan rykkes frem eller tilbage igen. 

>> LÆS OGSÅ: Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktober

Åbner en ladeport

I Danmark er både regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen imod forslaget om en EU-mindsteløn, som Ursula von der Leyen lancerede ved sin tiltræden som kommissions-formand.

Holdningen er, at det vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

Både Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, mener også, at en EU-mindsteløn vil åbne en ladeport for, at EU kan blande sig i andre forhold på arbejdsmarkedet.

– Hvis vi først siger, at EU godt må blande sig i lønspørgsmålet, så mener EU også snart noget om strejker, lockout, blokade og foreningsfrihed. Det er nogle ret vitale ting, sagde Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, på et møde om EU-mindstelønnen, som blev afholdt hos 3F i mandags.

>> LÆS OGSÅ: FH og DA: EU-mindsteløn kan føre til angreb på strejkeret

Nej, nej og atter nej

På samme møde gav både DA og FH udtryk for, at de hverken vil have en rådshenstilling eller et direktiv om EU-mindsteløn.

– En rådshenstilling kan være en vej til et direktiv – hvis landene ikke retter sig efter en henstilling, så ligger direktivet lige rundt om hjørnet, sagde Bente Sorgenfrey.

Og fra Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, DA, lød det om EU-mindstelønnen:

– Vi vil ikke have den. Punktum. Hverken i form af et direktiv eller en rådshenstilling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. okt. 2020 - 11:32   08. okt. 2020 - 11:47

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen har varslet, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa". Her sagde hun:

  • "Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi. Jeg vil derfor fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder.

  • Vi vil i den forbindelse støtte dem, der er i arbejde, i at kunne sikre sig anstændige levevilkår, og dem, der står uden job, i at finde et. Vi vil støtte børn og unge i at få den uddannelse og de muligheder, de behøver for at kunne trives.

  • Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn.

  • Dette bør give mulighed for anstændige levevilkår, uanset hvor man arbejder. Mindstelønnen bør fastsættes i henhold til nationale traditioner gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser. Jeg tror fuldt og fast på værdien af den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som har det bedste kendskab til deres sektor og region".