10 Aug 2020  

KBH: Let skyet, 18 °C

FH: Penge tiltænkt praktikpladser skal bruges på praktikpladser

Afviser forslag fra fem partier

FH: Penge tiltænkt praktikpladser skal bruges på praktikpladser

Fem borgerlige partier vil sløjfe virksomhedernes indbetalinger til AUB-ordningen, der har til formål at sikre praktikpladser til lærlinge. Brug i stedet pengene på det, de er tiltænkt, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

FH vil have pengene i AUB-ordningen omsat i praktikpladser hurtigst muligt for at sikre, at der også i fremtiden er det nødvendige antal faglærte.
FOTO: Fagbevægelsens Hovedorganisation
1 af 1

Fem borgerlige partier i Folketinget har netop fremsat forslag om, at arbejdsgivere ikke skal betale til Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag (AUB) i de sidste seks måneder af 2020. Samtidig foreslår partierne – Konservativt Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige – at man sløjfer ekstraopkrævningen til praktikplads-AUB. Det sidste drejer sig om et merbidrag på cirka 300 millioner kroner fra de virksomheder, der ikke levede op til deres krav om lærlinge i 2019.

Der er mere brug for støtte til praktikpladser end nogensinde før. Så det eneste indlysende er da at bruge de penge, der er afsat til formålet.
Nanna Højlund, næstformand FH

Beregninger lavet af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at forslaget samlet vil betyde 2,938 milliarder kroner mindre til den ordning, der har til formål at sikre øget tilgang til erhvervsuddannelserne. 

– De borgerlige partier synes åbenbart, at det er synd for virksomhederne, at de skal bruge penge på at oprette praktikpladser til den kommende generation af faglærte – de faglærte som arbejdsgiverne hele tiden siger, at de kommer til at mangle, siger Nanna Højlund, næstformand i FH, til Arbejderen og fortsætter:

– Arbejdsgiverne har efterspurgt faglært arbejdskraft, lige indtil coronakrisen ramte Danmark, og der kommer jo en tid på den anden side af coronakrisen.

Derfor mener FH, at alle pengene som en selvfølge bør gå til netop dét formål, de bliver indbetalt til: praktikpladser til lærlinge. 

Jesper Ludvigsen

– Forslaget fra de borgerlige partier er ufatteligt kortsynet og nærmer sig det uanstændige. Hvis erhvervslivet sender det signal til de unge, der allerede i dag står og mangler en praktikplads, at de ikke har råd til at oprette praktikpladser, så tror jeg, at det vil blive sværere, end det er i dag, at overtale unge til at begynde på en erhvervsuddannelse, siger Nanna Højlund.

Problem inden coronakrisen

I årevis har det været et problem at få arbejdsgiverne til at oprette praktikplads til alle, der starter på en erhvervsuddannelse. Til sommer skal cirka 14.500 erhvervsskoleelever ud og finde en praktikplads, og det bliver markant sværere nu, hvor mange virksomheder lider økonomisk under følgerne af coronakrisen, mener Nanna Højlund.

>>LÆS OGSÅ: Firmaer opretter ikke praktikpladser

FH har set på tal fra uddannelsessekretariatet Industriens Uddannelser, målt på 35 erhverv. De viser, at der i perioden 12. marts til 29. april i år er indgået over 80 procent færre praktikaftaler inden for erhvervsuddannelser sammenlignet med sidste år. 

Tal fra byggebranchen peger i samme retning. 400 praktikaftaler inden for byggeriet i perioden 12. til 29. marts 2019 er under coronakrisen faldet til 258, og brancheorganisationen Dansk Byggeri vurderer i en helt ny analyse, at antallet af nye praktikpladser i værste fald risikerer at falde med 7.700 i 2020.

– På grund af coronakrisen er der endnu mere brug for støtte til praktikpladser end nogensinde før. Så det eneste indlysende er da at bruge de penge, der er afsat til formålet, siger Nanna Højlund.

Kritik fra Rigsrevisionen 

Meningen er, at AUB-ordningen skal balancere økonomisk, men der har været store udsving i indtægter og udgifter i årene 2009 til 2018. Det fremgår af den beretning med statsrevisorernes bemærkninger, som Rigsrevisionen afleverede til Folketinget i april måned. 

Rigsrevisionen har undersøgt Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen i perioden 2009-2018 og skriver blandt andet: "Statsrevisorerne finder, at Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen har været utilfredsstillende, fordi ministeriet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndteret den. I strid med lovgivers intentioner er der således i dag opsamlet en relativ stor egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr. ved udgangen af 2019. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om AUB-ordningen har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser."

Ikke en opsparingskonto

FH er helt enig i, at AUB-ordningen ikke skal fungere som en opsparing, og har det helt fint med en justering af ordningen.

– Men de penge, der nu er i ordningen, bør bruges ekstraordinært til praktikpladser. Fordi vi ganske enkelt står i en helt ekstraordinær kritisk situation og kommer til at mangle faglærte i fremtiden.

– Vi har bedt regeringen om at indbyde os til trepartsforhandling, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi skaber balance i ordningen. Og så gælder det om at kigge fremad. Hvad skal der ske, når vi er på den anden side af den her sundhedskrise og økonomiske krise, så vi undgår en nedgang i antallet af praktikpladser og dermed antallet af faglærte, lyder det fra Nanna Højlund.

>>LÆS OGSÅ: 3F kræver trepartsaftale om praktikpladser

Mangel på praktikpladser

Problemet med praktikpladser er ikke nyt, og selv før coronakrisen hang arbejdsgiverne i bremsen. Fra februar 2019 til februar 2020 skete der således et fald i indgåede uddannelsesaftaler med omkring 600. Og i februar 2020 var der hele 8.239 elever, der søgte praktikplads. Ikke nok med at antallet af praktikaftaler falder. Stadig flere arbejdsgivere indgår korte aftaler i stedet for aftaler, der gælder hele læretiden.

– Arbejdsgiverne kan ikke stoppe med at tage arbejdskraft ind og så forvente, at der står en hær af faglærte klar den dag, udviklingen vender, mener Ole Heinager.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,

>>LÆS OGSÅ: For mange praktikaftaler er korte

Folketinget har med eller uden hjælp fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne forsøgt at løse problemet. Den 1. januar 2018 træder en ny lov, som regulerer den såkaldte praktik-AUB-ordning i kraft. Formålet med den er at sikre 8.000-10.000 flere praktikpladser om året til erhvervsuddannede ved at øge "virksomhedernes incitament" til at ansætte elever. Konkret sker det ved, at virksomheder, der ansætter et tilstrækkeligt antal elever, modtager en bonus, mens virksomheder, der ikke gør, skal betale et bidrag. Ordningen er obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har haft én eller flere fuldtidsansatte med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.

Langt fra målet

En af forklaringerne på, at der har hobet sig penge op i AUB-ordningen, ligger i den manglende søgning til erhvervsuddannelserne. Det konkluderer Rigsrevisionen i rapporten fra april måned. I den seneste erhvervsuddannelsesreform er det målsætningen at få 25 procent til at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. I 2019 kom tallet op på 20 procent.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil ikke kommentere på midlerne i AUB-ordningen. Men Ole Heinager, foreningens formand for Lederne, konstaterer, at den nye praktik-AUB-ordning, hvor virksomheder bliver henholdsvis belønnet/straffet, ikke har virket.

– Det samlede optag på erhvervsskolerne er faldet henover nogle år, og det er ikke opløftende. Vi står på en brændende platform og overfor en potentiel krise, siger han til Arbejderen og fortsætter:

– Vi forudser, at det bliver en endnu større udfordring end i dag at etablere uddannelsesaftaler. Har vi ikke faglært arbejdskraft nok, når krisen vender, så rammer det ekstra hårdt.

Kræver en indsats – også fra arbejdsgiverne

Foreningen mener, det er nødvendigt med politiske aftaler, der kan motivere virksomhederne til at indgå praktikaftaler. Der bliver også brug for aftaler, så skolerne kan holde fast i eleverne, så frafaldet ikke bliver for stort.

– Der er brug for en kæmpe indsats for at skaffe praktikpladser og for, at virksomhederne får gang i hjulene. Det er meget vigtigt, at de unge får en erhvervsuddannelse. Arbejdsgiverne kan ikke stoppe med at tage arbejdskraft ind og så forvente, at der står en hær af faglærte klar, den dag udviklingen vender, mener Ole Heinager.

Arbejderen har spurgt Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om deres holdning til de borgerlige partiers forslag og afventer svar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2020 - 11:38   15. maj. 2020 - 15:28

Erhvervsuddannelse

noc@arbejderen.dk
Om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution.

Bestyrelsen består af én formand og 16 medlemmer.

Dansk Arbejdsgiverforening har udpeget fem medlemmer. Fagbevægelsens Hovedorganisation har seks personer i bestyrelsen. Staten, kommunerne, Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har hver et medlem i bestyrelsen.

Bestyrelsen udpeger selv sin formand, der ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation.

Per 1. januar 2018 er der indført en ny ordning med praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. 

Mål: At sikre 8.000-10.000 flere praktikpladser om året til erhvervsuddannede.
Metode: Belønning af arbejdsgivere der opretter nok praktikpladser – afgifter til de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok.

Obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har haft en eller flere fuldtidsansatte med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.

Rigsrevisionens seneste rapport (slutningen af april 2020) viser, at der er en opsparing på 4,5 milliarder kroner og et løbende overskud på 1,5 milliarder i ordningen.

Hvis arbejdsgiverne får tilbagebetalt en del af deres indbetalinger, sådan som den borgerlige opposition foreslår, vil det estimerede overskud på 1,5 milliarder kroner i 2020 blive vendt til et underskud på 1,4 miliarder.

Kilde: FH og Rigsrevisionen