18 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Faglige forventninger til ny politisk kurs

Efter regeringsskiftet

Faglige forventninger til ny politisk kurs

Valgresultatet giver forhåbninger og forventninger om en ny og mere solidarisk politik. Men det er nødvendigt at fastholde et aktivt pres, lyder de faglige reaktioner.

Fagligt aktive og tillidsvalgte vil se resultater, før de glæder sig over et regeringsskifte.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Valget er overstået, og nu skal Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen som såkaldt kongelig chefforhandler forsøge at samle flertal bag en ny regering med hende som ny statsminister.

Så jeg tror ikke, at vi bare kan læne os tilbage og regne med, at den hellige grav er velforvaret.
Pernille Frisch, SOSU'er og FTR

I fagbevægelsen og ude på arbejdspladserne er der glæde over, at vælgerne trods et godt valg til Venstre har fravristet Lars Løkke Rasmussen statsministerposten og regeringsmagten. Med glæden følger samtidig forventninger og forhåbninger om, at en ny regering også fører til et reelt poltisk kursskifte.

– Danskerne ønsker en ny retning for Danmark, hvor de gode tider kommer alle til gavn. Vælgerne har stemt på politikere, som vil styrke velfærden, stoppe uligheden og investere i uddannelse. De har stemt på politikere, som vil sørge for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv. Det glæder jeg mig meget over, siger således Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,4 millioner lønmodtagere.

>>LÆS OGSÅ: Danskerne stemte for forandring

Samme toner lyder fra flere forbundsledere. Per Christensen, der er formand for Danmarks største fagforbund 3F, mener, at et nyt parlamentarisk flertal blandt andet skal bruges til at skabe et mere retfærdigt pensionssystem for nedslidte og vende den stigende ulighed.

Solidarisk valg

– Danskerne har truffet deres valg. Det er et valg om et mere retfærdigt og lige Danmark. Et Danmark, hvor nedslidte kan træde tilbage fra arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv, og hvor vi ikke længere vil acceptere, at Danmark er et land, hvor antallet af fattige børn stiger. Og så har danskerne entydigt krævet en ambitiøs klimapolitik, siger Per Christensen, der ser solidaritet og håb i danskerne valg. 

Også ude på arbejdspladserne skaber udsigten til et regeringsskifte forhåbninger og forventninger. En rundringning foretaget af Arbejderen viser samtidig, at der er en udbredt holdning til, at man ikke kan vide sig sikker på de store forandringer og slet ikke, hvis man indstiller de akiviteter, der skal holde politikerne i ørerne.

Vælgerne har stemt på politikere, som vil styrke velfærden, stoppe uligheden og investere i uddannelse.
Lizette Risgaard, formand FH

Pernille Frisch er fællestillidsrepræsentant for SOSU'erne i Glostrup Kommune, og hun siger til Arbejderen, at hendes ønsker og forventninger om et andet og bedre velfærdssamfund hverken bliver større eller mindre af, at der nu er et såkaldt rødt flertal i Folketinget:

– Jeg ville gerne tro på, at det selvfølgelig bliver bedre med en ny regering, og at vi vil få flere hænder inden for vores fag. Men jeg har da mine tvivl, om det bliver så godt, som vi gerne vil have det.

S har rykket sig

Hun fortsætter:

– Jeg synes jo især, at Socialdemokratiet, som før i tiden var et arbejderparti, har rykket sig over i den anden grøft. Tag bare holdningen til flygtninge. Jeg ved godt, at vi har mange flygtninge, men jeg synes ikke, løsningen er at stramme skruen overfor dem, når vi samtidig bruger millioner af kroner på at smide bomber i hovedet på dem.

Fællestillidskvinden er spændt på, hvordan forhandlingerne om en ny regering spænder an. Men hun er på ingen måde tryg ved eller sikker på, om det overhovedet vil lykkes for Mette Frederiksen at danne en regering med de Radikale, der har opnået en fordobling af deres mandater.

– Så jeg tror ikke, at vi bare kan læne os tilbage og regne med, at den hellige grav er velforvaret, siger Pernille Frisch, der mener, det er nødvendigt med fortsatte aktiviteter for at presse politikerne.

>>LÆS OGSÅ: Folkelige bevægelser har sat markant præg på valgkampen

Husker 2011

Lasse Ahrensberg er tillidsrepræsentant og VVS'er i firmaet Brøndum og betegner sig selv som forbeholden optimist. Han husker tydeligt, hvordan det gik i 2011, hvor daværende formand for Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt skulle blive enig med SF og de Radikale om et regeringsgrundlag, og de Radikale fik "alt meget at skulle have sagt."

Jeg håber da, at der bliver gjort en mere ihærdig indsat for at forhindre social dumping, end Venstre-regeringen gjorde.
Lasse Ahrensberg, VVS'er og TR

– Lad os nu se, hvordan de her forhandlinger kommer til at gå. Jeg kan jo høre, at de Radikale stiller med en række ufravigelige krav. Dem tror jeg, at Mette Frederiksen får svært ved at indfri, siger Lasse Ahrensberg til Arbejderen.

Overtalt til alligevel at sætte ord på forventningerne, tager han afsæt i sit arbejde. Som andre håndværkere kender den københavnske VVS'er kun alt for godt til problemerne med unfair konkurrence fra firmaer, der ikke har overenskomst:

– Med en rød regering har jeg da helt klart nogle forventninger om, at der bliver gjort en mere ihærdig indsat for at forhindre social dumping, end vi har set fra Venstre-regeringens side.

Han fremhæver også behovet for forbedringer på uddannelsesområdet, ligesom han vil holde øje med, om det bliver til noget med løfterne om, at de store multinationale firmaer skal til at betale skat. På den måde vil der efter Lasse Ahrensbergs mening blive mulighed for at afskaffe kontanthjælpsloftet og andre fattigdomsydelser.

Skal levere til de nedslidte

Som det sidste håber han, at en ny regering leverer på de nedslidtes muligheder for tilbagetrækning i lyset af kravet om højere pensionsalder.

– Socialdemokratiet gik til valg på at ville indføre en ret til tidlig folkepension til dem, der er blevet nedslidt af at gå på arbejde. De Radikale var så snu inden valget at lave en aftale med Venstre-regeringen og DF om retten til en seniorpension. Hvor, det lander, er svært at sige, og jeg må indrømme, at jeg vil se forbedringerne, før jeg glæder sig, lyder det fra Lasse Ahrensberg.

Både S og de Radikale har lagt stemmer til velfærdsforliget fra 2006, som indebærer, at pensionsalderen allerede vil stige næste år.

På trods af at en lang stribe af fagforeninger og fagforbund forsøgte at lægge pres på politikerne for at få dem til at opsige velfærdsforliget inden valgdatoen den 5. juni, så lykkedes det ikke.

>>LÆS OGSÅ: Store fagforeninger kræver velfærdsforliget opsagt

Både Socialdemokratiet og de Radikale holder fast ved, at forliget er en afgørende forudsætning for at have råd til velfærd i fremtiden.

Vi vil se det, før vi jubler

Derfor har Emil Olsen, der er formand for Murernes Brancheklub i Nordjylland og medlem af afdelingsbestyrelsen i 3F Aalborg, heller ikke den store tillid til, at et regeringsskifte i Folketinget per automatik fører til forbedringer for de alt for mange arbejdere, der slæber sig igennem en arbejdsdag med hjælp af piller.

– Vi vil se det, før vi jubler. Hvis der skal ske noget, så skal der komme et folkeligt pres. Det er helt afgørende, at fagbevægelsen udnytter sin mulige magt og sætter medlemmerne i bevægelsen for at få opsagt velfærdsforliget. Ellers bliver der ikke lavet om på den politiske beslutning om, at pensionsalderen skal stige, siger Emil Olsen til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: 3F Aalborg kræver velfærdsforliget opsagt

Også når det gælder andre politiske forbedringer som følge af valgresultatet i onsdags, har Emil Olsen skruet forventningerne ned.

– Vi så jo, hvad der skete i 2011. Vi fik en ny regering, men det politisk skifte udeblev. Det viser, at det ikke er i stemmeboksen, at de virkelige forandringer finder sted. De sker først, når helt almindelige mennesker gør noget aktivt, mener den nordjyske murer til Arbejderen.

Svært at se forskel på S og V

Han synes, det er blevet stadig vanskeligere at se forskel på den politik, som Venstre og Socialdemokratiet står for.

Der er ikke afgørende forskelle i deres økonomiske politik, og det hænger efter min mening sammen med, at S og V er EU-tilhængere.
Emil Olsen, Murersvendenes Brancheklub

– Jeg er ked af at sige det, men der er stadig borgerligt flertal i Folketinget efter det her valg. S og V er de største partier, og det er påfaldende, at de har stemt ens i stort set 90 procent af alle sager i Folketinget. Det fortæller mig, at der ikke er afgørende forskelle i deres økonomiske politik, og det hænger efter min mening sammen med, at de er EU-tilhængere.

Ifølge Emil Olsen har EU lagt et jerngreb om de nationale parlamenter - herunder de økonomsike rammer, som det danske Folketing er underlagt.

– Det er EU, der kræver, at arbejdsudbuddet, som det hedder, skal være større, og at ydelser som dagpenge og kontanthjælp skal skæres ned. Det er i øvrigt også EU, der har bestemt, at Danmark skal hæve pensionsalderen, siger Emil Olsen.

Fair pensionalder

I foråret 2017 startede 3F kampagnen fairpensionsalder.dk og satte Danmarksrekord ved at samle hele 217.147 underskrifter mod højere pensionsalder. Men i maj måned stoppede forbundet kampagnen til stor fortrydelse for mange af 3F's egne tillidsfolk.

>>LÆS OGSÅ: 3F slutter pensionskampagne

Nogle måneder forinden havde Bjarne Lykke, tillidsmand på frugtlageret H & P Frugtimport i Vejle, ene mand taget initiativ til en demonstration i protest mod den politiske beslutning om, at pensionsalderen skal stige.

Bjarne Lykke medvirkede dermed til, at debatten om en værdig alderdom og pensionsalder for alvor blev sat på den politiske dagsorden.

– Når den her debat har fyldt så meget og stadig gør det, så skyldes det efter min mening det pres, der har været fra fagforeninger og tillidsfolk. Folk skriver jo på facebook, og politikerne kan jo godt læse, siger Bjarne Lykke til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Vi fortsætter protesterne mod højere pensionsalder

Han har fået nyt arbejde i 3F's forbundshus, men er stadig bekymret for hvad der sker, og han frygter, at der "ikke kommer til at ske noget."

Trepartsforhandlinger

Forbundsformand i 3F Per Christensen håber, at den kommende regering lever op til løfterne under valgkampen om at indbyde arbejdsmarkedets parter til forhandlinger om et nyt pensionssystem.

3F deltager gerne, lyder det fra forbundsformanden:

– Jeg håber desuden, at den kommende regering vil lægge op til en bred dialog om en række af de temaer, der er væsentlige for arbejdsmarkedets parter – ikke mindst indsatsen for fortsat vækst og nye arbejdspladser i hele landet til gavn for vores ledige medlemmer.

Lizette Risgaard fra FH håber også, at "det gode og konstruktive samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og Christiansborg fortsætter."   

– Det bliver en stor opgave at styre Danmark i en ny retning til gavn for lønmodtagerne. I fagbevægelsen bidrager vi som altid gerne til at finde gode løsninger, så vi sammen skaber et samfund, hvor vi er mere rige, lige og trygge, siger Lizette Risgaard. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2019 - 10:05   11. jun. 2019 - 10:24

Valgreaktioner

noc@arbejderen.dk
Folketingsvalg 2019

Resultat af folketingsvalget den 5. juni 2019 med resultat fra sidste valg i 2015 i parentes.

  • A: Socialdemokratiet: 48 mandater – 25,9 procent (26,3)

  • B: Radikale Venstre: 16 mandater – 8,6 procent (4,6)

  • C: Konservative Folkeparti: 12 mandater – 6,6 procent (3,4)

  • D: Nye Borgerlige: 4 mandater – 2,4 procent (0)

  • E: Klaus Riskær Pedersen: 0,8 procent (0)

  • F: Socialistisk Folkeparti: 14 mandater – 7,7 procent (4,2)

  • I: Liberal Alliance:  4 mandater – 2,3 procent (7,5)

  • K: Kristendemokraterne: 1,7 procent (0,8) 

  • O: Dansk Folkeparti: 16 mandater – 8,7 procent (21,1)

  • P: Stram Kurs: 1,8 procent (0)

  • V: Venstre: 43 mandater – 23,4 procent (19,5)

  • Ø: Enhedslisten: 13 mandater – 6,9 procent (7,8)

  • Å: Alternativet: 5 mandater – 3 procent (4,8 procent)

Valgdeltagelsen var på 84,5 procent.