27 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Fagforbund vil have anciennitetskravet for at få tidlig pension sat ned

Kritik af 42-års-anciennitetskrav

Fagforbund vil have anciennitetskravet for at få tidlig pension sat ned

Fagbevægelsen er generelt tilfreds med, at regeringen med sin 'Arne-ordning' sikrer en ret til tidligere pension for nogle af dem, der har haft det længste og hårdeste arbejdsliv. Kravet om mindst 42 års arbejde er dog for højt, og ordningen undermineres af, at pensionsalderen fortsat stiger, lyder kritikken.

Her er Allan Busk, formand for 3F Aalborg, på gaden for at gøre borgere opmærksom på Folketingets planer om at hæve pensionsalderen.
FOTO: Søren Pedersen
1 af 1

I fagbevægelsen er der generel stor tilfredshed med, at Socialdemokratiet nu er kommet med et udspil, der giver dem, der har haft det længste og hårdeste arbejdsliv ret til tidligere pension.

Vi har mange medlemmer, som samfundet har trukket hårdt på i alle velfærdsopgaverne, så anciennitetskravet må gerne være lavere.
Grete Christensen, DSR

De lægger vægt på, at nedslidte lønmodtagere ikke behøver stå med hatten i hånden, men får en ret til at trække sig tilbage, hvis de i en alder af 61 år har arbejdet i 42, 43 eller 44 år.

Det vil især være de faglærte og ufaglærte medlemmer af fagforbundene 3F, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, FOA og HK, der får glæde af ordningen, lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da ordningen 'Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle' blev præsenteret på et pressemøde tirsdag den 18. august.

FOA's forbundsformand Mona Striib, Dansk Metals formand Claus Jensen og 3F's forbundsformand Per Christensen står da også i kø for at rose regeringens udspil. Sidstnævnte kalder udspillet historisk.

Kravet til arbejdsår er for skrapt

Ordningen forventes at træde i kraft i 2022, og til den tid vil den officielle pensionsalder være 67 år. Er man i 2022 fyldt 61 år og har arbejdet i 42 år, så kan man gå på pension som 66-årig, foreslår regeringen. Har man 43 års anciennitet hedder pensionsalderen 65, mens 44 års arbejde giver ret til pension i en alder af 64 år.

Netop anciennitetskravet giver anledning til massiv kritik fra flere forbund og lokale fagforeninger. Selvom barsel, deltidsarbejde, lønnet praktik, fleksjob, perioder på sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge tæller med, når ancienniteten skal gøres op, så er kravet for skrapt, udtaler 3F's forbundsformand til Fagbladet 3F, og han får opbakning fra lokale afdelinger.

– Anciennitetskravet betyder, at du skal være startet på arbejdsmarkedet som 17-årig for at få alle tre år, ellers kan du ikke nå at opfylde anciennitetskravet, og er du først startet som 20-årig, mister du retten helt, siger Thorkil Jansen, formand for 3F Transport, Logistik og Byg Aarhus.

Han konkluderer, at hovedparten af fagforeningens medlemmer, der i dag kigger langt efter pensionen efter mange hårde år på arbejdsmarkedet, derfor ikke vil kunne bruge ordningen.

– Så forslaget i sin nuværende form løser langtfra problemet for de mange, der i dag slæber sig igennem arbejdsdagen på en blanding af panodiler og stædighed. Stempler du ind som 20-årig på din første arbejdsplads, vil du kunne se frem til en pensionsalder på 73 år og uden ret til tidlig tilbagetrækning, siger Thorkil Jansen.

Slidt ned som 60-årig

Også 3F Aalborg mener, at kravet om 44 års arbejde for at få maksimal glæde af retten til tidligere pension er for meget.

– Især når det skal opgøres i en alder af 61 år. Så ancienniteten skal i den grad sættes ned, hvis ordningen skal gavne nogen som helst på længere sigt, siger afdelingsformand Allan Busk og uddyber:

– Vi har en del medlemmer, som har været i gang med fysisk hårdt arbejde, fra de var 17. Men for det første bliver der færre og færre af dem, og for det andet er de fleste, der er begyndt at arbejde i den alder, slidt ned omkring 60-års-alderen eller tidligere. Så nytter det altså ikke meget, at de allernådigst kan gå som 70-årige eller ældre.

>>LÆS OGSÅ: Demo mod højere pensionsalder den 11. september

DSR: Arbejdskravet skal ned

De unge medlemmer af 3F er ikke de eneste, der bliver ramt, fordi regeringen sætter aldersgrænsen ved 61 år og lader retten til tidlig pension være afhængig af tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det slår igennem i alle brancher, også hos sygeplejerskerne. 

– Jeg håber, politikerne i forhandlingerne vil se på, om man virkelig skal have arbejdet 42 år for at komme i betragtning. Det er mange år på arbejdsmarkedet, og vi har mange medlemmer, som samfundet har trukket hårdt på i alle velfærdsopgaverne, så det måtte gerne være færre år, siger Dansk Sygeplejeråds forbundsformand Grete Christensen, der understreger, at hun glæder sig over, at de ældste sygeplejersker får mulighed for tidlig pension.

Ingeniører bliver også slidt

Ingeniørforeningen IDA har ikke mange medlemmer, der kommer til at kunne gøre brug af 'Arne-ordningen'. Alligevel støtter forbundet op om regeringens forslag om en ret til tidlig pension for nedslidte.

– IDA har fra starten støttet regeringens målsætning om tidlig tilbagetrækning af nedslidte og gør det fortsat. Det er et godt bud på en målrettet model, som med kirurgisk præcision rammer uden om IDA’s 127.000 medlemmer, da meget få af dem har arbejdet uafbrudt siden 19-års-alderen, siger IDA's formand Thomas Damkjær Petersen.

Han forklarer, at IDA's medlemmer ofte ønsker at forlænge arbejdslivet, og han håber derfor, at de politiske forhandlinger resulterer i flere modeller for frivillig tilbagetrækning.

– IDA’s medlemmer nedslides også, men oftere er der tale om psykisk nedslidning som følge af stress og lange arbejdsdage. For dem må seniorpensionsordningen meget gerne udbygges yderligere, siger IDA’s formand Thomas Damkjær Petersen.

Seniorpensionsordningen blev vedtaget i 2019. For at komme i betragtning til den skal man have højst seks år tilbage til folkepensionsalderen. Man skal have haft fuldtidsarbejde i 20-25 år, og arbejdsevnen skal være på 15 timer om ugen eller derunder.

Skrot velfærdsforliget

Ikke mindst 3F'erne mener, at regeringens nye udspil bliver udhulet af velfærdsforliget fra 2006. Forliget betyder, at pensionsalderen bliver ved med at stige. Et flertal i Folketinget, herunder Socialdemokratiet, har allerede bebudet, at de senere på året stemmer for, at pensionsalderen skal stige til 69 år med virkning fra 2035.

– Det giver ikke mening at snakke tidlig tilbagetrækning for vores medlemmer, når pensionsalderen forsat skal stige i takt med vores middellevealder. Hvis ikke vi får sat en stopper for den stigende pensionsalder, så hedder den tidligere tilbagetrækning for vores medlemmer 75 år, siger Thorkil Jansen, der slutter:

– Ordningen om tidlig tilbagetrækning skal udvides, så den dækker dem, der har brug for det – og den fortsatte stigning i pensionsalderen skal stoppes. Først da kan vi begynde at snakke om værdig pension.

>>LÆS OGSÅ: Stormøde i protest mod højere pensionsalder

Regeringen forventer, at 40.000-50.000 danskere hvert år får ret til tidligere pension, men at blot omkring halvdelen af dem vil benytte muligheden. Det skal ses i sammenhæng med ydelsesniveauet, der er sat til 13.550 kroner før skat. Det vil få de, der stadig kan holde til at arbejde, til at blive på jobbet, fordi lønnen er højere, og fordi samværet med kollegaerne vægter højt, forklarede ministerholdet på tirsdagens pressemøde.

Pensionsudspillet fra Socialdemokratiet skal nu forhandles med de øvrige partier i Folketinget.

>>LÆS OGSÅ: Pres fra arbejderklassen fik pensionsalderen højt op på den politiske dagsorden

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2020 - 16:01   20. aug. 2020 - 16:03

Pensionsalder

noc@arbejderen.dk
Ret til tidlig pension

Socialdemokratiets forslag 'Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle':

Der er tale om en rettighed. Det betyder, at hvis man lever op til en række kriterier, skal man ikke igennem visitation og vurdering af, hvorvidt man er berettiget til at gå tidligt på pension.

Hvor mange år, man kan gå tidligere på pension, afhænger af antallet af år, når man er fyldt 61 år:

Har man som 61-årig arbejdet 42 år, får man ret til at gå på pension et år tidligere. Er man 61 år og har arbejdet i 43 år, får man ret til at gå på pension to år før pensionsalderen. Har man som 61-årig arbejdet 44 år, udløser det ret til at gå tre år tidligere på pension.

Ydelsen er 13.550 kroner om måneden før skat. Har man en pensionsopsparing på mere end to millioner kroner, bliver ydelsen sat ned. Til gengæld må man arbejde og tjene op til 24.000 om året før skat, før der sker modregning.

Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I år skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.