10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Fagbevægelsen roser finanslovsaftale

Opholdskrav afskaffes

Fagbevægelsen roser finanslovsaftale

Fra de faglige organisationer er der ros til finanslovsaftalen, som styrker indsatsen mod social dumping, afskaffer opholdskravet og fastholder beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

Det vakte voldsom utilfredshed i fagbevægelsen, da den tidligere regering kort før jul sidste år indførte et opholdskrav for at få ret til dagpenge. Nu bliver opholdskravet afskaffet.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Fagbevægelsen står i kø for at sende roser til partierne bag aftalen om en finanslov for 2020, Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet.

Opholdskravet har ramt vores medlemmer på dybt uretfærdig vis ... Det er meget, meget glædeligt, at vi slipper af med det allerede nu.
Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser

– Samlet set er der tale om en god finanslov set med lønmodtagerøjne, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

FH glæder sig blandt andet over, at opholdskravet for ret til dagpenge bliver afskaffet. FH konstaterer dog, at der i finanslovsaftalen for 2020 desværre ikke er fundet løsninger for at stoppe udhulingen af dagpenge.

– Dagpengene mister løbende værdi i disse år. Det truer sikkerheden og fleksibiliteten i den danske flexicurity-model. Det skal der findes en løsning på, siger Lizette Risgaard.

Opholdskrav afskaffes

Opholdskravet, som blev indført af den tidligere regering, afskaffes fra 1. februar. Der indføres en overgangsordning, som tilgodeser dem, der har meldt sig ud af a-kasserne, fordi de var ramt af opholdskravet.

– Det er en fantastisk god nyhed for vores medlemmer, siger Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser.

Opholdskravet betyder, at et medlem af en a-kasse skulle have opholdt sig i Danmark i syv ud af 12 år for at opnå ret til dagpenge.

– Opholdskravet har ramt vores medlemmer på dybt uretfærdig vis, og det har trukket enorme ressourcer i a-kasserne. Kravet er en anormalitet, der har skadet vores dagpengesystem, så det er meget, meget glædeligt, at vi slipper af med det allerede nu, siger Torben Poulsen.

>> LÆS OGSÅ: Kamp mod opholdskrav fortsætter

Social dumping

FH er også tilfreds med, at der kommer flere ressourcer til kampen mod social dumping, og at bødeniveauet bliver skærpet for virksomheder, der gør brug af illegal arbejdskraft.

Det samme er 3F's forbundsformand Per Christensen:

– I 3F ser vi alt for mange platugler, der ikke har nogen som helst skrupler med at hyre udenlandsk arbejdskraft og lade dem pukle sig gule og blå for en ussel løn. Derfor er det afgørende, at der nu afsættes flere penge til at bekæmpe social dumping. Vi er også glade for, at man vil udbrede ID-kort på offentlige byggepladser, øger kontrollen på transportområdet og skærper straffene for at misbruge illegal arbejdskraft, siger han.

I finanslovsaftalen afsættes 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 til indsatserne med social dumping. Heraf afsættes to millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til at videreføre Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT. Bøder for virksomheder, der groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft, fordobles.

Beløbsgrænsen fastholdes

De Radikale kom ikke igennem med deres krav om at få sænket den såkaldte beløbsgrænse, som fastlægger, hvor meget udlændinge uden for EU skal tjene for at få lov at arbejde i Danmark. Det glæder Per Christensen: 

– Det er ekstremt vigtigt, fordi en sænkelse ville betyde, at helt almindelige ufaglærte og faglærtes job kom i fare. Vi kan leve med, at man giver lidt flere muligheder for at benytte positivlisten på minimum faglært niveau, når man samtidig sikrer, at virksomhederne, der kan gøre brug af ordningen, lever op til sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, siger 3F-formanden.

Positivlisten er en liste over erhverv, som kan søges af udlændinge med relevant uddannelse. Et job, som står på positivlisten, giver adgang til at ansøge om dansk opholds- og arbejdstilladelse. Det indgår i finanslovsaftalen, at der skal udarbejdes en "ny supplerende positivliste på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft". 

Det er dog kun de arbejdsgivere, der lever op til krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og uddanner lærlinge og elever, som får adgang til den nye positivliste. Ifølge aftalen skal den endelige udmøntning drøftes med arbejdsmarkedets parter.

Et andet initiativ, som er målrettet udenlandsk arbejdskraft, er en ny opholdsordning for udlændinge, som allerede er i Danmark, på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning. Ligeledes er der lagt op til at gennemføre en kampagne målrettet europæisk arbejdskraft, "der oplever usikkerhed om deres arbejdssituation i Storbritannien på grund af brexit".

Gratis at lære dansk

Ole Wehlast fra Fødevareforbundet NNF er meget tilfreds med, at deltagerbetalingen på danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere og studerende afskaffes.

– Det er rigtig, rigtig godt, at brugerbetalingen endelig bliver fjernet igen. Det giver vores tosprogede medlemmer meget bedre mulighed for at blive bedre til dansk og dermed blive godt integreret på det danske arbejdsmarked og danske samfund. Jeg håber nu, at arbejdsgiverne vil gribe bolden og understøtte indsatsen for, at lønmodtagere på de danske arbejdspladser forstår og taler dansk, siger Ole Wehlast.

Ændringerne træder i kraft fra 1. juli 2020, og der er afsat en ramme på 75 millioner kroner i 2020 og 145 millioner kroner årligt fra 2021 til at afskaffe deltagerbetalingen.

I dag skal udenlandske arbejdere, der gerne vil lære dansk, betale 2.000 kroner per modul.

>> LÆS OGSÅ: Støttepartier kræver flere penge til finanslov

Bedre erhvervsuddannelser

Dansk Metal fremhæver, at med finanslovsaftalen annulleres omprioriteringsbidraget på uddannelserne, og der afsættes penge til en kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne samt et ekstra tilskud til ungdomsuddannelserne.

– Det er jo det, vi skal leve af i fremtiden, så stort skulderklap herfra, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, roser, at vi for første gang i fem år får en finanslovsaftale uden nedskæringer på de gymnasiale uddannelser.

– Aftalen betyder et endeligt farvel til det årlige omprioriteringsbidrag, og så betyder aftalen, at der kommer en kompensation i forhold til den finansiering af den forberedende grunduddannelse, som landede på gymnasieuddannelsernes bord for et par uger siden, siger Tomas Kepler.

Også Dansk Byggeri fremhæver, at omprioriteringsbidraget, der pålagde uddannelsesinstitutioner at spare to procent om året, nu endeligt er lagt i graven. Og at der næste år er afsat penge, der skal være med til at genoprette erhvervsuddannelserne.

– Det er absolut nødvendigt, at vi får flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, og kvaliteten af både undervisningen og erhvervsskolerne skal løftes, siger Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2019 - 15:34   04. dec. 2019 - 11:39

Finanslov

bi@arbejderen.dk
Finanslovsaftale 2020

Regeringen har den 2. december 2019 indgået en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020.

Aftaleparterne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder:

  • Psykiatrien tilføres 600 millioner kroner årligt fra 2020.
  • Daginstitutionsområdet tilføres 500 millioner kroner i 2020 og yderligere penge de kommende år. Det er en målsætning, at der skal være indført lovbundne minimumsnormeringer i 2025.
  • Folkeskolen tilføres 275 millioner kroner i 2020 og yderligere penge de kommende år, som blandt andet skal bruges til at ansætte flere lærere.
  • Loftet over dobbeltuddannelser afskaffes.
  • Det såkaldte taxameterløft til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fortsætter. De får 303,2 millioner kroner i 2020 og yderligere penge de kommende år.
  • Der afsættes syv millioner i 2020 og 17 millioner kroner årligt 2021-2023 til erhvervsuddannelserne og 21 millioner kroner årligt 2020-2023 til de almengymnasiale uddannelser.
  • Der tilføres 125 millioner kroner til ældreplejen.
  • Der afsættes 30 millioner kroner til unge med svære handicap og 60 millioner kroner årligt 2021-2023.
  • Der afsættes en reserve til videreførelse af tidligere satspuljeprojekter på 25 millioner kroner årligt 2020-2023.
  • Der skal laves en årlig redegørelse om udviklingen i ulighed.
  • Styrket grøn omstilling, blandt andet gennem oprettelsen af "Danmarks Grønne Fremtidsfond" på i alt 25 milliarder kroner.
  • Opholdskravet for ret til dagpenge fjernes.
  • Indsatsen mod social dumping styrkes med 50 millioner kroner årligt 2020-2022.
  • Skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft.
  • Det gøres lettere at få visse former for udenlandsk arbejdskraft til landet.
  • Der indføres en ny opholdsordning for udlændinge på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.
  • Der gennemføres en kampagne målrettet europæisk arbejdskraft, som rammes af brexit.
  • Fra næste år annulleres omprioriteringsbidraget, som betyder, at kulturen ikke skal spare to procent om året. Regeringen har allerede besluttet at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet.
  • Nyt skattecenter og 250 nye ansatte til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner 2021-2023.

Aftalen finansieres blandt andet gennem følgende initiativer:

  • Højere cigaretpriser.
  • Afgift på plastikposer og engangsservice.
  • Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino.
  • Afskaffelse af forældrekøbslejligheder i virksomhedsordningen.
  • Genindførelse af registreringsafgift på fly.
  • Besparelse på statens konsulentforbrug.
  • Samt brug af den reservepulje, som regeringen havde afsat i sin finanslovsudspil.

>> FIND HELE AFTALEN HER

FOTO: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix