06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

EU skal ikke blande sig i danske lønninger

Fælles melding fra FH og DA:

EU skal ikke blande sig i danske lønninger

EU-kommissionen har fremlagt andet høringsdokument om en europæisk mindsteløn. Både fagbevægelse og arbejdsgivere i Danmark er bekymrede og enige om, at EU skal blande sig udenom lønningerne på arbejdsmarkedet.

Endnu et høringssvar fra EU-kommissionen og formand Ursula von der Leyen gør ikke den danske fagbevægelse og arbejdsgivere tryggere ved planerne om at indføre en EU-bestemt mindsteløn.
FOTO: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Næsten fem måneder er gået, siden EU-Kommissionen kom med sit første såkaldte høringsdokument om en EU-mindsteløn. Nu har Kommissionen fremlagt endnu et høringsdokument på baggrund af svar fra 23 europæiske arbejdsmarkedsparter.

Det er i lande, hvor der allerede er en lovbestemt mindsteløn, at lønmodtagerne har sværest ved at leve af deres løn.
Pressemeddelelse fra FH og DA

Men både den danske fagbevægelse og arbejdsgivere efterlyser stadig svar på, hvordan en EU-bestemt mindsteløn kan undgå at underminere den danske aftalemodel og kollektive overenskomstforhandlinger.

– Vi har, siden første høringsdokument kom i januar, fået mange garantier og løfter fra beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit (EU's kommissær for beskæftigelse, red.). Men vi har endnu ikke fået svar på, hvordan man kan garantere, at vores aftalemodel ikke kan komme under pres, for eksempel ved en sag ved EU-domstolen, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

>>LÆS OGSÅ: Fagbevægelse frygter stadig EU-mindsteløn

Hun og administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad kritiserer i en fælles pressemeddelelse det nye udspil for at være holdt i forholdsvis vage vendinger, hvor Kommissionen gentager, at formålet ikke er at underminere velfungerende, nationale modeller.

Løn er et nationalt anliggende

FH og DA er enige om, at løn er et nationalt anliggende, som EU ikke skal blande sig i.

– EU har ikke ret til at bestemme lønniveauet i de enkelte lande. Det står i traktaten – EU’s grundlov. Løn er nemlig et nationalt anliggende – og det er der en rigtig god grund til: Der er ikke to europæiske arbejdsmarkeder, der er ens, og derfor bør lønnen også aftales der, hvor indsigten er størst: I medlemslandene selv, siger DA-direktør Jacob Holbraad.

Siden udspillet i januar har en coronaviruspandemi ramt EU's medlemslande. Det har haft store konsekvenser for landenes økonomi, for lønmodtagerne og deres familier og for offentlige såvel som private arbejdspladser. 

Coronakrisen kalder på fælles handling, mener EU-kommissionen: "Det er afgørende for genopretningen og for opbygningen af retfærdige og robuste økonomier at sikre, at alle arbejdstagere i EU har en anstændig indkomst, og mindstelønnen spiller en vigtig rolle. Mindstelønnen er relevant, både i lande, der udelukkende gør brug af en overenskomstmæssig mindsteløn, og i lande med en lovbestemt mindsteløn."

Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, forholder sig i en blog til EU-kommissionens udspil og afviser, at bindende lovgivning om mindsteløn er den rigtige medicin til de udfordringer, EU-landene står overfor – coronakrise eller ej.

"Arbejdsmarkederne i EU er nemlig skruet så forskelligt sammen, at det ikke giver mening at have nogen form for harmonisering på dette område", skriver Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at der "ikke må flyttes kompetencer vedrørende lønforhold fra medlemsstaterne til EU, og arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres."

Lovbestemt mindsteløn = lav løn

Nu er hverken FH eller DA modstandere af EU, og de mener da også, at mange problemer bedst løses i fællesskab. Alligevel advarer de EU-kommissionen mod at ødelægge noget, der faktisk fungerer, og de gør opmærksom på, at det er i lande, hvor der allerede er en lovbestemt mindsteløn, at lønmodtagerne har sværest ved at leve af deres løn.

– Så det bør efterhånden stå klart, at europæisk mindsteløn ikke er vejen frem, mener FH og DA.

>>LÆS OGSÅ: Forslag om EU-mindsteløn skaber uro

Det er usikkert, hvordan en EU-mindsteløn vil blive skruet sammen. En model, hvor summen svarer til 60 procent af medianlønnen i hvert land, har tidligere været på bordet.

I det netop fremlagte dokument skriver EU-kommissionen: "Kommissionen har ikke til hensigt at fastsætte en ensartet europæisk mindsteløn eller harmonisere systemer for fastsættelse af mindsteløn." Videre står der, at det grundlæggende handler om "at sikre, at alle arbejdstagere i EU er beskyttet af en rimelig mindsteløn, der giver mulighed for en anstændig indkomst, uanset hvor de arbejder".

Udviklingen følges tæt af fagforbundene i Danmark, og blandt andre 3F og Dansk Metal har tidligere været fremme med skarp kritik af EU's forsøg på at blande sig i løndannelsen på det danske arbejdsmarked.

På baggrund af det nye udspil fra EU-kommissionen giver Blik- og Rørarbejderforbundets formand Henrik W. Petersen sin mening til kende:

– En lovbestemt mindsteløn vil undergrave den danske model fuldstændig. Vi har skabt et unikt arbejdsmarked i Danmark, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne har et stærkt samarbejde og tradition for at forhandle os frem til løn og arbejdsvilkår. En EU-lov på det her område vil få vidtrækkende konsekvenser, som jeg slet ikke tør spå om, siger forbundsformanden.

Endeligt forslag inden 2020 er omme

De europæiske fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan frem til den 4. september 2020 afgive høringssvar. FH og DA vil nu nærlæse høringsdokumentet og "sammen med den danske regering gøre alt, vi kan" for at undgå et endeligt forslag fra EU-kommissionen, der skader den danske arbejdsmarkedsmodel. 

– Vi vil bekæmpe bindende EU-lovgivning om mindsteløn med næb og kløer og håber, at EU-kommissionen besinder sig og i stedet kommer med forslag til, hvordan der kan sikres bæredygtig vækst og gode jobs i EU, siger Lizette Risgaard.

EU-kommissionen forventes at komme med et endeligt forslag til initiativ inden udgangen af 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jun. 2020 - 05:49   05. jun. 2020 - 05:50

Mindsteløn

noc@arbejderen.dk
EU-mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

EU's nye kommissionsformand har varslet, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspil til retningslinjer for den kommende EU-kommission, "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa". Her udtaler Ursula von der Leyen:

  • "Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi. Jeg vil derfor fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder.

  • Vi vil i den forbindelse støtte dem, der er i arbejde, i at kunne sikre sig anstændige levevilkår og dem, der står uden job, i at finde et. Vi vil støtte børn og unge i at få den uddannelse og de muligheder, de behøver for at kunne trives.

  • Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn.

  • Dette bør give mulighed for anstændige levevilkår, uanset hvor man arbejder. Mindstelønnen bør fastsættes i henhold til nationale traditioner, gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser. Jeg tror fuldt og fast på værdien af den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som har det bedste kendskab til deres sektor og region".