12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 7 °C

Et arbejdsmarked på B-vilkår

Mange løstansatte

Et arbejdsmarked på B-vilkår

Størsteparten af de danske arbejdere er stadig fastansatte og har ordnede forhold. Men en stigende del arbejder som løstansatte på usikre vilkår.

Arkivfoto
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Mens der i dele af fagbevægelsen er stor bekymring over et stigende antal løstansatte, hvoraf mange arbejder på vilkår som daglejere, maner Metals formand Claus Jensen til besindighed.

Hver fjerde akademiker starter i et job, hvor han eller hun ikke er fastansat.
Henning Jørgensen, forsker

– Vi ser ikke daglejerlignende forhold i Dansk Metal eller CO Industri, udtalte Claus Jensen i sidste uge til Arbejderen.

Det billede kan Benny Vinther Jensen, formand for Industrigruppen i 3F Aalborg, ikke rigtig genkende.

– Indenfor industrien ser vi flere og flere soloselvstændige og oplever, at vikarbranchen vokser. Selvom vikarer er omfattet af overenskomsten, er de ansat på daglejerbasis. Derudover er der jo også et arbejdsmarked udenfor CO Industri, som man er nødt til at forholde sig til. For eksempel spreder brugen af nul-times kontrakter sig i mange brancher. Det betyder, at de ansatte ikke er garanteret noget fast timetal, siger han.

29 procent løstansatte

Tidligere var den tidsubegrænsede fuldtidsansættelse normen på det danske arbejdsmarked. Men de seneste årtier har brugen af atypiske ansættelser bredt sig. Det gælder for eksempel deltidsansatte, vikarer, tidsbegrænsede job, job uden garanti for et fast timetal og selvstændige uden ansatte. 

I dag er knap en tredjedel af den danske arbejdsstyrke løstansat, oplyser Trine Larsen, der er lektor hos FAOS, og med til at arbejde på et nordisk projekt omkring udviklingen i løstansættelser. 

– Siden 2000 har vi set en svag stigning i antallet af løstansatte på det danske arbejdsmarked. I dag er 29 procent af den samlede arbejdsstyrke løstansat, mens tallet i 2000 var 26 procent. Løstansatte omfatter her vikarer, deltidsansatte under 30 timer, tidsbegrænsede ansættelser og freelancere, siger Trine Larsen.

– I Danmark har der især været en vækst i deltidsjob på under 15 timer. Indenfor hotel og restauration er 62 procent af alle ansættelsesforhold på deltidskontrakter under 15 timer. Indenfor rengøring gælder det 42 procent, tilføjer hun.

Problemerne med ikke at kunne få et fuldtidsjob, man kan leve af, kender Jan Mathisen fra sit tidligere job som afdelingssekretær i København

– Indenfor rengøring samt hotel og restauration er det almindeligt at have ganske få garanterede timer om måneden. Tidligere var det normalt, at en stuepige havde fuldtidsjob. I dag er det unormalt. Det almindelige er 40-60 timer om måneden. Så må man enten fungere som løsarbejder for resten og tage de timer, der viser sig fra dag til dag. Eller også må man ud at finde et job mere, siger Jan Mathisen, der i dag er på pension, men holder det faglige engagement ved lige som faglig talsmand for Kommunistisk Parti.

Rammer først top og bund

Det er forholdsvis svage stigninger, vi ser i de atypiske ansættelser i Danmark i forhold til lande som for eksempel Tyskland, fastslår arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

– Vi er stadig beskyttet af, hvad det danske arbejdsmarked har haft af regulering og traditioner. Men der er ved at være en situation, hvor de har internationale tendenser også bryder ind over de danske grænser. Det rammer typisk de ufaglærte i bunden af arbejdsmarkedet, men også akademikerne, hvor hver fjerde starter i et job, hvor de ikke er fastansat, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2019 - 08:21   07. feb. 2019 - 08:30

Arbejdsliv

ur@arbejderen.dk