16 Oct 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, let regn, 18 °C

Elektrikere kræver højere dagpenge

Søsætter kampagne

Elektrikere kræver højere dagpenge

Gabet mellem lønninger og dagpenge har vokset sig alarmerende stort gennem de sidste 25 år, mener El-forbundet. Nu starter de en kampagne for genopretning af dagpengesatsen.

Bliver en elektriker arbejdsløs, får han kun omkring 40 procent af sin tidligere løn i dagpenge.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Dansk El-Forbund har igangsat en kampagne for højere dagpenge. Forbundet henviser til, at gabet mellem løn og dagpenge bliver større og større. Udhulingen har fundet sted siden starten af 1990'erne og bliver ved år efter år.

Vi betaler mere og mere for et produkt, der bliver dårligere og dårligere.
Jan Jensen, El-forbundet

I 2017 svarede dagpengene til kun 43,4 procent af gennemsnitslønnen for elektrikere. Det er et fald på 1,2 procent i løbet af kun to år. I 2015 var tallet 44,6 procent.

Nu skal den nedadgående spiral vendes, mener El-forbundet.

– Da jeg var arbejdsløs i 1980'erne, fik jeg en dækning på cirka 80 procent. Nu spørger Dansk El-Forbund alle politikere og partier, der stiller op: Vil I være med til at stoppe udhulingen af dagpengene? Og det behøver ikke at vente til næste valg. Det kan være en del af den næste finanslov, siger forbundets formand Jørgen Juul Rasmussen til fagbladet Elektrikeren.

LO-kampagne

Elektrikerne kræver ikke alene, at udhulingen af dagpengenes værdi stoppes, der skal også ske en genopretning. I kampagnen, der varer hen over sensommeren og efteråret, vil forbundet overfor politikere og offentligheden sætte fokus på problemet med den lave dagpengesats. 

Kampagnen bliver koordineret med LO, der starter en lignende kampagne op i løbet af efteråret.

I perioden fra 1995 til 2014 faldt dagpengenes maksimale sats fra at svare til 61 procent af gennemsnitslønnen for alle på arbejdsmarkedet til kun 49 procent, viser en analyse fra Tænketanken Cevea. 

>> LÆS OGSÅ: Markant forskel på løn og dagpenge

Udhulingen af dagpengene skyldes i høj grad indførelsen af den såkaldte satsreguleringspulje i 1993. Den betyder, at dagpengene i lighed med alle andre overførselsindkomster hvert år reguleres med 0,3 procent mindre end løn- og prisudviklingen. 

Dertil kommer, at SRSF-regeringen med sin skattereform i 2012 gennemførte en yderligere mindre-regulering af dagpengesatsen frem til 2023. A-kassernes Samvirke beregnede dengang, at det vil betyde et yderligere efterslæb på 5,2 procent i perioden 2012-2023. Efterfølgende er det under Løkke-regeringen blevet vedtaget at forlænge mindre-reguleringen af dagpengene frem til 2025.

Det er helt uholdbart, mener El-forbundet, der blandt andet frygter, at udviklingen vil betyde, at færre forsikrer sig gennem medlemskab af en a-kasse. 

Boom i lønforsikringer

En anden konsekvens af den forringede dagpengedækning er, at mange af de højest lønnede på arbejdsmarkedet garderer sig ved at tegne en ekstra lønforsikring, der sikrer dem en højere indtægt end den maksimale dagpengesats i tilfælde af arbejdsløshed.

>> LÆS OGSÅ: Dagpenge dækker kun godt en tredjedel af lønnen

I 2016 havde 210.000 danskere en lønforsikring. Det er en stigning på næsten 150 procent siden 2006, hvor 83.000 havde en sådan forsikring. Det kan være både fagforbund eller forsikringsselskaber, der står for lønforsikringerne. 

Blandt andet 3F har advaret kraftigt mod en privatisering af dagpengesystemet, der vil lade de store grupper af lavtlønnede og kortuddannede, der ofte bliver hyret og fyret med kort varsel, i stikken.

El-forbundet understreger også det faktum, at medlemmerne selv gennem deres a-kassekontingent betaler for en stor del af udgifterne til dagpenge.

– Statsbidraget, som den enkelte betaler gennem sit kontingent, er jo ikke faldet i takt med, at dækningen, som den enkelte modtager, er faldet. Så vi betaler mere og mere for et produkt, der bliver dårligere og dårligere, siger Jan Jensen, næstformand i El-forbundet.

08. aug. 2018 - 08:13   08. aug. 2018 - 08:20

Arbejdsløse

ur@arbejderen.dk