26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Efter Arne-pension: Fagforeninger kræver stadig stop for stigende pensionsalder

Pensionsaftale på plads

Efter Arne-pension: Fagforeninger kræver stadig stop for stigende pensionsalder

I fagbevægelsen er der ros til den nye Arne-pension. Men aftalen løser ikke det grundlæggende problem, at pensionsalderen bliver ved med at stige, lyder det fra lokale fagforeninger rundt i landet.

I Aarhus har flere af de lokale fagforeninger valgt at bruge slidte sko som et symbol på den stigende pensionsalder. HK Østjylland har opsat en kæmpe damesko foran deres hus på Silkeborgvej.
FOTO: HK Østjylland
1 af 1

I langt de fleste fagforbund står roserne i kø, efter at der i lørdags blev indgået en ny pensionsaftale, som giver ret til tidlig pension for lønmodtagere og selvstændige med de længste og hårdeste arbejdsliv.

Aftalen er isoleret set fin og lapper nogle huller, men den ændrer ikke på, at vi ikke kan leve med, at pensionsalderen bliver ved med at stige.
Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland

Men aftalen stopper ikke den stigende pensionsalder, og det er det største problem, påpeger flere fagforeninger, som Arbejderen har talt med.

"Arne-pensionen", som den også kaldes, tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

I aftaleteksten gøres det klart, at Arne-pensionen er målrettet dem, "der er startet på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde job". Videre hedder det i aftalen: "Tidlig pension skal gavne dem med de mindste indkomster og små pensionsopsparinger. Det gælder særligt faglærte og ufaglærte".

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund vil have anciennitetskravet for at få tidlig pension sat ned

Historisk sejr

Fødevareforbundet NNF er det forbund, der har den største andel af medlemmer, der vil være berettiget til en tidlig tilbagetrækning. Her glæder forbundsformand Ole Wehlast sig over aftalen, som han kalder "historisk":

– Når der er forskel på, hvornår man starter på arbejdsmarkedet, så er det også kun ret og rimeligt, at der er forskel på, hvornår man forlader arbejdsmarkedet. Men desværre har mange lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde måttet stå med hatten i hånden og håbe på at blive omfattet en form for førtidspension, fordi de ikke har kunnet holde til at arbejde frem til pensionen. Det er slut fra 2022, siger han.

Også en stor andel af Dansk Metals medlemmer vil være berettiget til en tidlig tilbagetrækning, da de typisk er kommet meget tidligt i lære.

– Aftalen er en klar sejr for lønmodtagerne, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

Han mener desuden, at tidlig pension er et nødvendigt element, når pensionsalderen stiger i takt med, at vores levealder stiger. Særligt når forudsætningerne for det såkaldte Velfærdsforlig ikke er indfriet med bedre arbejdsmiljø, udhulingen af efterlønnen og større fokus på sporskifte.

– Velfærdsforliget er fuldstændig afgørende for vores økonomi, men forudsætningerne bag forliget røg jo, da de borgerlige og De Radikale ødelagde efterlønnen. Det bliver der nu delvist rådet bod på med denne aftale og forbedringerne på seniorpensionen, men vi er selvfølgelig ikke i mål på vores arbejdsmiljø og i forhold til sporskifte, siger Claus Jensen.

>> LÆS OGSÅ: Dansk Metal støtter velfærdsaftale og højere pensionsalder

Hængt op i elastikker

Henrik Juul Rasmussen er formand for Rør og Blikkenslagernes fagforening  i København. Han synes som udgangspunkt, at den nye pensionsaftale er fin.

– Jeg ser aftalen som en sejr. Det er første gang i mange år, at man bryder med nedskæringspolitikken og laver noget, som er en forbedring. Og specielt for mine kollegaer, som typisk er startet efter niende klasse, er det en forbedring, siger han til Arbejderen.

– Men aftalen er jo hængt op i elastikker, da den er bundet op på pensionsalderen, som stiger hele tiden. "Tre år før" kommer på den måde til at klinge en lille smule hult. Og på samme måde er seniorpensionen jo også bundet op på pensionsalderen. Det er uheldigt, at man ikke får fastlåst pensionsalderen, siger Henrik Juel Rasmussen.

Hans afdeling, som er med i initiativet #stop68, vil derfor fortsat arbejde for at få sat en prop i stigningen af pensionsalderen.

– Jeg mener, 68 år er mere end nok. Faktisk burde pensionsalderen være lavere. Det er forkert, at man lader pensionsalderen stige automatisk. Den stigning i pensionsalderen til 69 år, som man vil vedtage her i november, kommer til at berøre dem, som i dag er 53 år. Så det bliver endnu værre for næste generation, lyder det fra Blik og Rør-formanden.

>> LÆS OGSÅ: Pensionskonference: Længere levetid giver længere skranteperiode

Tilbagetrækningsreform

I Esbjerg er formanden for FOA, Susanne Johannsen, helt på linje.

– Det er en fin aftale, og godt at den også omfatter deltidsansatte. På den måde bliver social- og sundhedsområdet også dækket ind, siger hun til Arbejderen.

Susanne Johannsen forventer, at det næste, politikerne vil tage fat på, er tilbagetrækningsreformen.

– Jeg ser det ikke som en mulighed, at pensionsalderen kan blive ved med at stige. Jeg har svært ved at forestille mig, at vores faggrupper kan arbejde, til de er 70 år, i betragtning af hvad de beskæftiger sig med.

– Vi vil stadig arbejde for, at pensionsalderen ikke bliver ved med at stige, og vi er aktive støtter af #stop68, siger Susanne Johannsen.

>> LÆS OGSÅ: FOA kræver velfærdsforliget afskaffet

Nedslidte sko

I Aarhus har flere af de lokale fagforeninger valgt at bruge slidte sko som et symbol på den stigende pensionsalder. HK Østjylland har opsat en kæmpe damesko foran deres hus på Silkeborgvej.

Her er holdningen, at den nye pensionsaftale isoleret set er en fin aftale. Men den ændrer ikke på det grundlæggende problem i forhold til pensionsalder. 

– Aftalen lapper nogle huller, men den ændrer ikke på, at vi ikke kan leve med, at pensionsalderen bliver ved med at stige, siger Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland.

Søren Sørensen ved siden af den kæmpe damesko, som HK Østjylland har opsat foran deres hus på Silkeborgvej.
HK Østjylland

– Vores medlemmer oplever, at når de nærmer sig 60-års alderen, er de altid de første, som ryger ud, når der er nedskæringer eller omstruktureringer. Så kan de gå på dagpenge i 2,5 år, men bagefter er der jo stadig lang tid til, at de kan gå på pension. Nogle vil kunne samles op af den nye Arne-pension – og det er godt – men langtfra alle.

Han roser også, at den nye aftale tilgodeser kvinderne, ved at barsel tæller med.

– Der er bestemt gode takter i den her ordning, men den løser ikke det basale problem, at arbejdsgiverne fravælger de ældre medarbejdere, og at der stadig er mange af vores ældre medlemmer, som ikke kan klare presset på arbejdsmarkedet.

– Sundhedsstyrelsen har jo lavet en undersøgelse, som viser, at omkring 50 procent af dem over 65 år ikke føler sig klar til at være på arbejdsmarkedet. De kan ikke klare udfordringerne længere. Det er almindelig aldring og ikke det, man forstår ved nedslidning, hvor kroppen er fysisk slidt. Det dæmmer Arne-ordningen ikke op for, siger Søren Sørensen.

HK Østjylland vil derfor sammen med LO søge foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

– Vi vil fortælle, at der fortsat er mange lønmodtagere, som har svært ved at honorere, at de skal være på arbejdsmarkedet i så mange år. Både på grund af almindelig aldring og på grund af tempoet på arbejdsmarkedet. Vi anbefaler Folketinget, at pensionsalderen skal stoppe ved 68 år, som er mere end nok, lyder det fra formanden for HK Privat i Østjylland.

>> LÆS OGSÅ: HK'ere kræver en værdig tilbagetrækning

Pensionsalder er sat til debat

Enhedslisten, som er et af partierne bag den nye pensionsaftale, havde ønsket, at pensionsalderen var blevet sat i stå, men det lykkedes ikke at få det med i aftalen.

– Når regeringen holder fast i, at pensionsalderen skal stige, så bliver ordningen udvandet med tiden, og folk, der i dag er midt i 30’erne, kommer stadig til at arbejde, til de er langt over det 70. år. Vi kunne ikke få regeringen til at droppe de planer, men vi har trods alt fået sort på hvidt, at et flertal er villig til at se på en grænse for den stigende pensionsalder. Det er et lille, men positivt skridt. Nu har vi noget at kæmpe videre med, siger politiske ordfører Pernille Skipper.

I aftaleteksten er der således indarbejdet et lille afsnit om, at: "Aftalepartierne noterer sig, at der pågår en legitim diskussion af, om der skal være en grænse for den fremtidige pensionsalder. I lyset af dette mener aftalepartierne, at det kan være relevant at se på de langsigtede virkninger af princippet om levetidsindeksering samt konsekvenserne af, at pensionsalderen fastfryses, jf. Pensionskommissionens kommissorium og anbefalinger".

>> LÆS OGSÅ: Danmarks tre største fagforbund kræver opgør med stigende pensionsalder

Udvidet ordning

Både Enhedslisten og SF har arbejdet for, at aftalen om tidlig pension kom til at omfatte flere, end det oprindelige udspil lagde op til.

– SF havde særligt én helt klar mærkesag, når det kom til “Arne-pensionen”: Arnes kone skulle med. Den sygeplejerske eller pædagog, der er startet sit arbejdsliv i en hård praktik, skal også have ret til tidlig pension. Det sker nu. Det lykkedes at sikre, at ret til tidlig pension også omfatter sygeplejersken, pædagogen, SOSU-assistenten og HK’eren, der er startet tidligt. Det er jeg glad for og stolt over, siger partiformand Pia Olsen Dyhr.

Helt så begejstrede er sygeplejerskerne dog ikke.

– Det er en god aftale for de uuddannede og erhvervsuddannede grupper i samfundet, og det under vi dem gerne. Men arbejdet som sygeplejerske med skiftende vagter slider, og derfor havde vi en forventning om, at vores medlemmer også skulle dækkes ind, siger næstformand i DSR, Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard.

Hun påpeger, at det er positivt, at praktikperioderne på SU-uddannelser nu tæller med i opgørelsen af ancienniteten, og barsel og deltid. Men det er desværre ikke nok til at fremtidssikre ordningen for alle de nuværende og fremtidige sygeplejersker, der har en gymnasial uddannelse.

DSR havde også foreslået at lade natarbejde tælle ekstra, svarende til tre års ekstra anciennitet. Dette blev heller ikke imødekommet.

– Natarbejde er hårdt og noget af det, der slider mest. Det ville have været til gavn for mange andre sektorer med natarbejde og ikke blot sygeplejerskerne, hvis man havde taget natarbejde med i ligningen. Men det har politikerne altså ikke ønsket, og det er skuffende, siger Anni Pilgaard til dsr.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. okt. 2020 - 06:00   14. okt. 2020 - 14:51

Pension

bi@arbejderen.dk
Aftale om ret til tidlig pension
  • Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 10. oktober 2020 indgået aftale om en ny ret til tidlig pension.

  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med elevløn/SU med. Uddannelse senere i livet tæller med i tid på arbejdsmarkedet.

  • Ydelsesniveau for tidlig pension er på 13.550 kroner per måned før skat (2020-niveau) og er uafhængigt af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det er muligt at have arbejdsindtægt på op til 24.000 kroner årligt før skat, uden at ydelsen sættes ned.

  • Ydelsen sættes ned for personer med pensionsformuer svarende til mere end 2 millioner kroner og er helt aftrappet, hvis pensionsformuen overstiger cirka 5 millioner kroner.

  • Efterlønsberettigede, som får tilkendt ret til tidlig pension, gives mulighed for, at de kan få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant. Desuden gives der mulighed for frivillig skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i en begrænset periode for personer, der ikke har nået efterlønsalderen per 1. januar 2022.

  • I aftalen indgår, at flere får mulighed for at blive visiteret til seniorpensionsordningen. Dette gøres ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne i seniorpensionsordningen fra 15 timer til 18 timer. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

  • For at styrke arbejdsmiljø og forebygge nedslidning afsættes 30 millioner kroner årligt (2022-2024) til udsatte arbejdsområder i den offentlige sektor. Ligeledes afsættes 100 millioner kroner i 2023 til en særlig pulje til arbejdsmiljø. Der afsættes 6 millioner kroner årligt (2022-2025) til et forskningsprojekt hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om de økonomiske effekter af godt arbejdsmiljø.

  • Aftalen finansieres blandt andet gennem en ny særlig selskabsskat fra den finansielle sektor, en løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme og besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

  • 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

  • Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer, den var tiltænkt.