23 Mar 2019  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

DSB bryder overenskomsten

Dansk Jernbaneforbund:

DSB bryder overenskomsten

Forhandlingerne mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB er indstillet. Nu skal Arbejdsretten tage stilling til syv sager, hvor forbundet mener, at DSB har begået overenskomstbrud.

Her taler Henrik Horup ved en markering udenfor Arbejdsretten, der tidligere har afgjort, at det var lovligt, da DSB skiftede fra en statslig til en privat overenskomst.
FOTO: Jarl Christian Axel Hansen
1 af 1

Forhandlingerne mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund om overgangen til overenskomst i Dansk Industri ligger nu helt stille. Forklaringen er de seneste to overenskomstbrud fra DSB's side foretaget under forhandlingerne, skriver fagforbundet på sin hjemmeside. 

 DSB kan ikke fortolke på jernbaneoverenskomsten eller indføre aftaler uden Dansk Jernbaneforbund som aftalepart.
Henrik Horup, Forbundsformand

– Vi kan ikke leve med et forhandlingsmiljø, hvor DSB - samtidig med at vi har forhandlet - gentagne gange og på forskellige områder har begået overenskomstbrud og egenfortolket på overenskomsterne, siger Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup.

Han henviser til, at der sædvanligvis hersker borgfred, når man forhandler, forstået på den måde, at ingen af parterne tyr til "frie fortolkninger" eller regelbrud, indtil man er nået til enighed.

DSB går enegang

Den borgfred har DSB imidlertid brudt ved senest - helt udenom jernbaneforbundet - at indføre lokomotivførerelevløn på trods af, at overenskomsten ikke indeholder noget om hverken elever eller elevløn på området. DSB har også varslet personlige kontrakter for udvalgte personalegrupper frem for kollektive aftaler.

– Det er dybt beklageligt. Vi havde til det sidste håbet, at DSB ville anerkende, at de ikke frit kunne fortolke på jernbaneoverenskomsten eller indføre aftaler uden Dansk Jernbaneforbund som aftalepart, lyder det fra Henrik Horup, der tilføjer, at antallet af sager og alvoren i sagerne, hvor DSB har handlet på egen hånd, nu har nået et niveau, hvor det ikke længere er "formålstjenstligt at deltage i forhandlinger, før der er kommet en afklaring."

Konkret har Dansk Jernbaneforbund bedt Arbejdsretten tage stilling til syv konkrete brud. 

>>LÆS OGSÅ: Ledelsesstil i DSB vækker vrede

Balladen mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB har stået på siden DSB sidst på året 2017 opsagde over 100 lokalaftaler og "kotymer". Det skete i forbindelse med, at DSB meldte sig ind i Dansk Industri og dermed overgik til den private jernbaneoverenskomst. Overenskomsten er alene en rammeaftale, som skal fyldes ud af lokalaftaler om løn, arbejdstid, medarbejderindflydelse og meget mere.  

>>LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

DSB har ændret rolle fra at være et rent statsligt monopol, til i dag at kæmpe med private firmaer som eksempelvis Arriva om retten til at køre tog på udvalgte strækninger. Ifølge DSB's ledelse er der behov for at trimme virksomheden og "normalisere DSB’s aftalevilkår."

Led i privatisering

Henrik Horup har tidligere overfor Arbejderen givet udtryk for, at han ser en lige linje fra DSB's indmeldelse i DI og overgang til private overenskomster og de politiske planer om privatisering af dansk togdrift:

– Jeg tror, at DSB er ved at se på, hvordan virksomheden kan privatiseres, og så tager man forskellige skridt for at forberede sig på det, herunder overflytning til en DI-overenskomst. DSB splittes i atomer, hvor opgaver sendes i udbud bid for bid. Jeg tror, det er et led i en større plan.

I et forsøg på at løse den fastlåste situation har Dansk Jernbaneforbund henvendt sig hos DI, som overenskomstpart, for at få et møde.

– Aktuelt ser det dog ikke ud som om, at vi kan mødes før tidligst i uge 12. Jeg er rigtigt træt af det. Jeg ser gerne, at DSB hurtigt anerkender brudsagerne og annullerer deres fortolkninger, så vi kan komme tilbage til forhandlingsbordet, afslutter Henrik Horup.

Arbejderen har henvendt sig til DSB for at få deres version af sagen. De nåede ikke at vende tilbage inden deadline.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2019 - 11:11   11. mar. 2019 - 17:06

Overenskomst

noc@arbejderen.dk
DET ER DE UENIGE OM

* Planlægning af arbejdstiden: 

Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner - som de hidtil har været. 

DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover. 

* Friweekender: 

Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender - dvs fri lørdag og søndag - om året.  

DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender". Den nye overenskomst under DI - Jernbaneoverenskomst - giver mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.

Dansk Jernbaneforbund vil beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.  

* Tidslommer:

Dansk Jernbaneforbund ønsker at fortsætte som i dag, hvor lokomotivførerne kender deres arbejdstid et år i forvejen. 

DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller - også kaldet tidslommer.

For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man besked om den præcise mødetid.

Kilder: Ritzau, DSB, Dansk Jernbaneforbund.