26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktober

Tale om Unionens tilstand

Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktober

EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nu bebudet, at Kommissionen i næste måned vil fremlægge et forslag til en lovbestemt mindsteløn for hele EU. Det vil true den danske model, påpeger både fagbevægelse og arbejdsgivere.

Onsdag holdt Ursula von der Leyen sin årlige tale om Unionens tilstand.
FOTO: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Her i efteråret vil EU-kommissionen fremsætte et direktiv, som skal indføre en mindsteløn i EU. 

Det er yderst kritisabelt, at Kommissionen vil fremsætte EU-lovgivning uden holdbare garantier for, at vi kan bevare vores meget velfungerende måde at aftale løn- og arbejdsvilkår.
Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA

Det fremgik af talen fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i EU-parlamentet onsdag i denne uge. Her holdt hun sin årlige såkaldte "State of the Union-tale".

At det bliver et direktiv, er netop hvad den danske og nordiske fagbevægelse har frygtet. Et direktiv betyder, at mindstelønnen indføres som en lov, der er juridisk bindende, i modsætning til en henstilling, som er en anbefaling uden nogen retslig virkning.

>> LÆS OGSÅ: Forslag om EU-mindsteløn skaber uro

Undtagelser

Samtidig gentog von der Leyen sit tidligere givet løfte om, at lande med velfungerende kollektive forhandlingssystemer ikke skal være omfattet af den lovbestemte mindsteløn.

– Jeg er en stærk fortaler for kollektive forhandlinger, og forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner, sagde Ursula von der Leyen uden dog at komme nærmere ind på, hvordan Kommissionen vil respektere de nationale kompetencer.

Ifølge Ritzau arbejder EU-kommissionen med en model, hvor man vil friholde lande for mindstelønsforslaget, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af overenskomster.

EU-kommissær Margrethe Vestager bekræfter over for Ritzau, at man på tegnebrættet arbejder med en model, hvor man sætter et niveau for dækningsgraden af overenskomster i et land.

Ifølge DA har hele det danske arbejdsmarked en overenskomstdækning på 83 procent. Det dækker imidlertid over store forskelle. Den offentlige sektor er 100 procent overenskomstdækket, mens det i den private er 74 procent. Flere brancher er dog under 70 procent.

Truer den danske model

Løftet om at friholde lande med kollektive overenskomster fra den lovbestemte mindsteløn har dog indtil nu ikke beroliget den danske fagbevægelse. Og det er der nogle gode grunde til, påpeger arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS ved Københavns Universitet til Fagbladet 3F.

Hvis en dansk borger vælger at føre sag ved EU-domstolen, er det nemlig langtfra givet, at den vil falde ud til Danmarks fordel:

– Vi kan ikke vide, hvad der kommer til at ske. Vi har tidligere set, hvordan EU-domstolen har været meget optaget af konventioner om menneskerettigheder, hvor individets rettigheder har vejet tungere end det kollektive, siger han.

Hvis Domstolen anlægger den vinkel, er der ikke et urealistisk scenarie, at mindstelønnen også kommer til at gælde for Danmark, vurderer Jens Arnholtz.

Samme bekymring gav Dansk Metals formand Claus Jensen udtryk for på forbundets netop afholdte kongres:

– Første gang en virksomhed ansætter folk fra for eksempel Polen eller Rumænien til den lovbestemte mindsteløn, så vil vi jo køre en konflikt. Virksomheden vil tage den til EU-domstolen, for de mener, de ikke gør noget ulovligt. Den sag tør jeg ikke sige, om vi vinder eller taber. Og så er den danske model jo i fare for at blive sat ud af spil, sagde forbundsformanden og lovede, at det "ikke bliver med vores gode vilje".

>> LÆS OGSÅ: Dansk Metal støtter velfærdsaftale og højere pensionsalder

Må EU lovgive om løn?

Spørgsmålet er også, om EU overhovedet må lovgive om lønforhold. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke. Og de får opbakning fra de faglige hovedorganisationer i Norge, Sverige og Island.

"Medlemslandene har ikke overført nogen kompetence til EU angående lovbestemte lønninger. Lønninger er og skal fortsat være en national kompetence. Et lovinitiativ kan ikke komme på tale uden en traktatændring", skriver de fire nordiske hovedorganisationer i et fælles høringssvar fra den 4. september.

Synspunktet gentages af Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, i en pressemeddelelse udsendt kort efter Ursula von der Leyens tale:

– Det kan ikke være nyt for nogen, at vi ikke ønsker EU-lovgivning om løn. Og hvad angår eventuelle undtagelser, så mener vi, at EU-traktaten giver os den garanti, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Derfor er det dybt problematisk, at Kommissionen, der bør være traktatens vogter, tager dette skridt, siger hun.

De nordiske hovedorganisationer har allerede varslet, at de overvejer at trække EU-kommissionen for EU-domstolen, hvis den lovbestemte mindsteløn bliver en realitet.

>> LÆS OGSÅ: Nordisk fagbevægelse vil udfordre EU’s ret til at lovgive om mindsteløn

– Uanset hvad der spilles ud med, vil vi læse det med lup og udfordre alle elementer, der er i strid med EU-traktaten eller kan indebære en risiko for vores model, har næstformand Bente Sorgenfrey tidligere udtalt.

Arbejdsgiverne er imod

Også arbejdsgiverne i DA er modstander af forslaget om en lovbestemt EU-mindsteløn.

– Det er yderst kritisabelt, at Kommissionen vil fremsætte EU-lovgivning uden holdbare garantier for, at vi kan bevare vores meget velfungerende måde at aftale løn- og arbejdsvilkår på og den fleksibilitet, som den danske model sikrer, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og fortsætter:

– FH og DA vil nu sammen med regeringen og vores nordiske allierede skrue op for kampen for, at løn- og aftalevilkår fortsat bliver aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og ikke er noget, der skal bestemmes ved lov – det er der i den grad brug for efter von der Leyens udmelding.

Det forventes, at EU-kommissionen vil fremsætte sit forslag til lovbestemt mindsteløn i næste måned.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. sep. 2020 - 14:00   18. sep. 2020 - 09:28

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen har varslet, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa". Her sagde hun:

  • "Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi. Jeg vil derfor fremlægge en handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder.

  • Vi vil i den forbindelse støtte dem, der er i arbejde, i at kunne sikre sig anstændige levevilkår, og dem, der står uden job, i at finde et. Vi vil støtte børn og unge i at få den uddannelse og de muligheder, de behøver for at kunne trives.

  • Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn.

  • Dette bør give mulighed for anstændige levevilkår, uanset hvor man arbejder. Mindstelønnen bør fastsættes i henhold til nationale traditioner gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser. Jeg tror fuldt og fast på værdien af den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som har det bedste kendskab til deres sektor og region".