20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, 12 °C

Demoer mod stigende pensionsalder amputeres af covid-19

Corona spænder ben

Demoer mod stigende pensionsalder amputeres af covid-19

I København gennemføres den annoncerede demonstration fredag eftermiddag i protest mod politikernes beslutning om at lade pensionsalderen stige. Alle jyske byer har til gengæld aflyst, men kampen mod stigende pensionsalder fortsætter, lyder det vejen rundt.

Der skal sættes en stopper for højere pensionsalder – 68 år er mere end nok, lyder det fra fagforeninger over hele landet.
FOTO: Søren D. Andersen
Der skal sættes en stopper for højere pensionsalder – 68 år er mere end nok, lyder det fra fagforeninger over hele landet.
FOTO: 3F Bygningsarbejderne Fyn

I København gennemføres fredagens demonstration mod stigende pensionsalder som planlagt. 

"Vi skal ikke arbejde, til vi er slidt ned. Vi skal vi have opinionen, politikerne og pressen til at forstå, at der skal sættes en stopper for højere pensionsalder – 68 er mere end nok," lyder det fra fagforeningerne bag arrangementet i hovedstaden.

Vi fortsætter kampen og håber, at vi snart kan komme på gaden og vise politikerne, at flertallet er imod stigning i pensionsalderen.
Allan Busk, 3F Aalborg

Her starter programmet klokken 14:00 på Christiansborg Slotsplads.

Allerede fra morgenstunden blev protesterne mod stigende pensionsalder markeret i København. En flok morgenfriske murersvend og murerarbejdsmænd havde 'lukket Christiansborg af' med en mur og det klare budskab: Vi kræver en fair pensionsalder! 

"Vi ved, at der er råd til at indføre en pensionsalder, som vi alle kan holde til. Ved coronaens udbrud i Danmark tøvede regeringen ikke med at sprøjte flere hundreder af milliarder ud i erhvervslivet. Når der er råd til at holde hånden under firmaerne, er der i hvert fald også råd til at sikre os arbejdere, som skaber værdierne, en værdig alderdom," skriver aktivisterne på Facebook.

Aflysninger på grund af covid-19

Pensionsalderen er ikke alene om at stige. Det gør antallet af smittede med corona også, og det betyder, at de demonstrationer mod den upopulære politiske beslutning, som var annonceret i flere jyske byer i eftermiddag, er aflyst. Arbejderen har kendskab til lokale demonstrationer i Randers, Aalborg, Esbjerg, Herning og Frederikshavn, som alle er aflyst – eller udskudt til senere.

I Aalborg var tilslutningen til en demonstration enorm fra både offentlige og private fagforeninger, så det har været en træls beslutning at tage, indrømmer Allan Busk, formand for 3F Aalborg:

– Det er rigtig ÆV. Men vi fortsætter kampen og håber, at vi snart kan komme på gaden og vise politikerne, at flertallet er imod stigning i pensionsalderen.

Samme melding lyder fra de andre byer:

"Vi lover at fortsætte arbejdet for at sikre rimelige pensionsvilkår!", lyder det fra det vestjyske.

Corona eller ej, så gennemførte faglige aktivister små morgenaktioner ved de store indfaldsveje rundt om Aarhus. 

"Det er ikke fair med et fortsat stigning i pensionsalderen. Fagbevægelsen i Aarhus siger: #stop68," lyder meldingen fra den jyske hovedstad.

På Fyn var der ifølge Arbejderens informationer ikke planlagt demonstration fredag i protest mod et længere arbejdsliv. Men det er ikke det samme som, at fynboer synes, at det er i orden, at pensionsalderen skal blive ved med at stige, som de politiske partier bag den såkaldte velfærdsaftale fra 2006 har besluttet.

Hele ugen har 3F Bygningsarbejderne Fyn besøgt arbejdspladser, hvor forskellige faggrupper – ung som gammel – har ladet sig fotografere bag banneret med teksten: "Vi har også ret til et liv efter arbejdslivet" og "Stop 68 – Nej til højere pensionsalder"

På fynske arbejdspladser er der modstand mod stigende pensionsalder.
3F Bygningsarbejderne Fyn

>>LÆS OGSÅ: Pensionsalder: Ugennemskuelige tal bag beregninger af omkostninger

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2020 - 10:55   11. sep. 2020 - 12:52

Pensionsalder

noc@arbejderen.dk
Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I år skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.