20 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

De største knaster mangler fortsat i DSB-konflikt

Forhandlinger på juleferie

De største knaster mangler fortsat i DSB-konflikt

Dansk jernbaneforbund og DSB når ikke at få alle lokalaftaler på plads inden juletrafikken sætter ind. Forhandlingerne starter op igen den 8. og 9. januar.

Et flertal af danskerne har sympati med de DSB-ansatte, og der har været afholdt støtte-demonstrationer i flere byer landet over, som her i Aalborg.
FOTO: Dansk Jernbaneforbund
1 af 1

Forhandlingerne mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB kommer ikke i mål på denne side af nytår. Sådan lyder vurderingen fra begge parter, der tirsdag indstillede de videre forhandlinger til det nye år. 

Vi mangler stadig flere alvorlige hurdler - alt imens tiden tikker. Ingen er i mål, før alle er i mål.
Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund

Fagforbundet og DSB har i ugevis forhandlet om nye lokalaftaler, der skal erstatte de omkring 100 af slagsen, som DSB har opsagt ved overgangen fra en statslig til en privat overenskomst. Og det er da også lykkedes at slå søm i nogle aftaler. 

>>LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

I tirsdags blev man enige om en aftale om arbejdstid og medinflydelse på planlægningen for 1100 togførere med job i DSB's fjern- og regionaltog. Den 10. december faldt en tilsvarende aftale på plads for 500 lokomotivførere på S-togsnettet.

DSB's administrerende direktør Flemming Jensen udtaler i en pressemeddelelse, at han er 'meget tilfreds' med, at der nu er indgået arbejdstidsaftaler for to ud af tre områder blandt DSB's kørende personale.

– Spørgsmålet om arbejdstid, og det at have et sammenhængende arbejds- og privatliv, har fyldt meget blandt medarbejderne, erkender han og fortsætter:

– Vi har nu sammen med medarbejdernes forhandlere fundet gode løsninger på netop disse spørgsmål.

Vi står sammen

Jernbaneforbundet og DSB er også blevet enige om antallet af tillidsvalgte. Den aftale er landet på 41 tillidsrepræsentanter svarende til cirka en halvering, men med en struktur der sikrer, at alle arbejdspladser har en tillidsrepræsentant.

Formand for Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup advarer imidlertid DSB om at tro, at de kan spille de enkelte medarbejdergrupper ud mod hinanden. 

– Så kommer vi til at skuffe dem fælt. Der er givet klart håndslag i hovedbestyrelsen: Vi står sammen. Ingen er i mål, før alle er i mål, siger Horup til Arbejderen og fortsætter: 

– DSB efterlader helt bevist et indtryk af, at forhandlingerne stort set er i mål. Dansk Jernbaneforbund har svært ved at forstå optimismen. Vi mangler stadig flere alvorlige hurdler - alt imens tiden tikker.

Den største gruppe mangler

Jernbaneforbundet henviser til, at der fortsat mangler en aftale om forholdene for den største gruppe af ansatte, nemlig næsten 1400 lokomotivførere på fjern- og regionaltogene.

– Og der bliver ikke underskrevet en endelig aftale, før der er enighed over hele linjen, fastslår Henrik Horup. 

Kerne i striden handler, som Flemming Jensen erkender, om arbejdstid og de ansattes indflydelse. DSB har fremsat krav om tilrettelæggelse af personalets arbejdstid, som hidtil har sat de ansattes indflydelse ud af kraft.

Det har skabt vrede blandt de ansatte og resulteret i flere arbejdsnedslæggelser, ligesom det har afstedkommet en stribe støtte-markeringer rundt om i landet.

>>LÆS OGSÅ: Støtteaktioner rammer DSB fredag morgen

DSB har lagt op til at indføre 'skubbeweekender', som betyder, at et antal weekender kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag.

DSB har også ønsket at placere arbejdstiden i såkaldte tidslommer på 11 en halv time, så de ansatte kan gå helt frem til fem dage før vagten, før de får den helt præcise arbejdstid at vide.

Billigere overenskomster

Hele konflikten bunder i DSB's indmeldelse i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri, og transportminister Ole Birk Olesen (LA) har flere gange understreget, at formålet hermed er at få nogle effektive og billigere overenskomster end de statslige.

– Det handler om at kunne tilrettelægge arbejdet på en måde, så selve driften bliver billigere, sagde ministeren, da der i sidste uge var hasteforespørgsel om sagen i Folketinget.

Ole Birk Olesen afviste under forespørgselsdebatten et forslag om, at han henvender sig til DSB's ledelese med en besked om, at den skal inddrage de ansatte i løsningen af konflikten.

Der er aftalt nye forhandlinger den 8. og 9. januar 2019.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2018 - 08:44   20. dec. 2018 - 08:47

DSB

noc@arbejderen.dk
DET ER DE UENIGE OM

* Planlægning af arbejdstiden: 

Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner - som de hidtil har været. 

DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover. 

* Friweekender: 

Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender - dvs fri lørdag og søndag - om året.  

DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender". Den nye overenskomst under DI - Jernbaneoverenskomst - giver mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.

Dansk Jernbaneforbund vil beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.  

* Tidslommer:

Dansk Jernbaneforbund ønsker at fortsætte som i dag, hvor lokomotivførerne kender deres arbejdstid et år i forvejen. 

DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller - også kaldet tidslommer.

For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man besked om den præcise mødetid.

Kilder: Ritzau, DSB, Dansk Jernbaneforbund.