11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let støvregn, 3 °C

Danmark har stadig lang vej til ligestilling

På den 111. kampdag

Danmark har stadig lang vej til ligestilling

Ligeløn, et kønsopdelt arbejdsmarked, sexisme og chikane er blot nogle af de emner, der fylder den faglige dagsorden på Kvindernes Internationale Kampdag. Der er et stykke vej, inden Danmark er i mål med ligestilling, mener kvinder i fagbevægelsen.

FOTO: Jette Gnudtzmann
1 af 1

I dag er det 111 år siden, at 130 socialistiske kvinder på et møde i København besluttede at indstifte en international kampdag for kvinders rettigheder. Siden har forskellige spørgsmål trængt sig på i kampen for ligestilling.

Fordi kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, betyder uligheden for mange lavtlønnede kvinder, at de også får en alderdom i fattigdom.
Majbrit Berlau, næstformand FH

De seneste år er sexisme, seksuelle krænkelser og overgreb, som især går ud over kvinder, begyndt at fylde stadig mere i den offentlige debat. Her lyder svaret, at vil man sexisme til livs, må kønnene stilles lige i alle relationer, i hjemmet og på arbejdet.

Ser man historisk på kvinders kamp for ligestilling og deres forhold på arbejdsmarkedet, så har ikke mindst hele arbejderklassens kamp for frihed, ordentlig løn og gode arbejdsvilkår også været en kamp for arbejderkvinderne, som der hvert år sættes ekstra fokus på 8. marts.

Danmark har lang vej

Hvordan går det så med ligestillingen i Danmark? 

– Helt overordnet, så er vi slet ikke færdige. Vi kan ikke hævde, at vi har et lige samfund, siger Majbrit Berlau til Arbejderen.

Hun er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor hun er ansvarlig for familie- og ligestillingspolitik.

Som eksempel peger hun på den uligeløn, der stadig er mellem mænd og kvinder. Lønstatistikker afslører, at kvinders løn – trods en lov om ligeløn fra 1976 – fortsat halter et godt stykke efter mændenes. For hver gang en mand får 100 kroner, så får en kvinde i gennemsnit omkring 15 kroner mindre.

Det får ikke alene konsekvenser her og nu, men også konsekvenser for, hvor mange penge der står på kontoen, den dag kvinden går på pension, understreger Majbrit Berlau:

– I et livsforløb snyder løngabet kvinder for millioner i løn og pension. Et helt aktuelt tal viser, at kvinder har i gennemsnit 22 procent mindre i pension end mænd. Ulighed i arbejdslivet bliver altså ført videre i alderdommen. Det er jo helt skævt.

Kræver politisk handling

Spørgsmålet om kvindefagenes lønefterslæb har været rejst ved flere forhandlinger om nye offentlige overenskomster – også ved OK21. Resultaterne vidner om, at det er en langsommelig vej at gå i kampen for ligeløn.

– Vi har regnet ud, at overlader vi lønefterslæbet til overenskomstforhandlingerne alene, vil det tage over 700 år, før vi er i mål. Så længe kan vi ikke vente, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL, til Arbejderen og tilføjer:

– Problemet skal løses politisk. De, der har skabt uretfærdigheden, er nødt til at ændre den. 

Med det hentyder BUPL-formanden til Tjenestemandsreformen fra 1969, som blandt andet skulle sikre et mere retfærdigt lønsystem. Da blev pædagoger og sygeplejersker sammen med andre faggrupper på det offentlige arbejdsmarked placeret lavt i lønhierarkiet – og der har de været lige siden.

Også FOA og Dansk Sygeplejeråd, der har medlemmer i de kvindedominerede fag i ældre- og sundhedssektoren, mener, politikerne skal på banen. Sidstnævne benytter 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag – til at offentliggøre en kampagne med navnet 'Lønløftet', der lægger ud med en underskriftsindsamling.

– Vi har nu så meget faktuelt belæg for at konstatere, at uligelønnen er et politisk skabt problem, til at vi med vægt kan sige, at problemet kun kan løses med en politisk løsning. Politikerne på Christiansborg skal på banen, siger sygeplejerskernes forbundsformand Grete Christensen til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Dansk Sygeplejeråd: Politikerne skal tage ansvar for lønproblem

Nedbryd det kønsopdelte arbejdsmarked

Spørger man Majbrit Berlau, så udgør det kønsopdelte arbejdsmarked en af de største udfordringer i ligestillingskampen. Kønsopdelingen er med til at fastholde ulige løn mellem kvinde- og mandefag, og FH-næstformanden er derfor klar i spyttet:

– Vi skal nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Stereotype forestillinger om køn spiller en stor rolle, når der skal vælges uddannelse og job. For at ændre på det, skal vi starte allerede, fra børnene er helt små. De skal mødes med åbenhed om køn og mangfoldighed, og det skal fortsætte gennem hele uddannelsessystemet.

I voksenlivet er der mange andre forhold ud over valg af job, som har indvirkning på ligestilling mellem kønnene. Forskning viser således, at længden af mænds barsel og forældreorlov har stor indflydelse på ligestillingen.

– Fædrene går glip af værdifuld tid med deres børn, og mødrene betaler med både lavere løn, pension og karrieremuligheder. Desværre indtager danske mænd en kedelig sidsteplads i andel af barslen sammenlignet med resten af Norden. I FH har vi en ambition om at skabe bedre barselsvilkår for fædre, og vi mener, at begge forældre skal have lige adgang til barsel. Først da bliver der tale om et reelt valg, mener Majbrit Berlau.

>>LÆS OGSÅ: Mere øremærket forældreorlov til mænd fremmer ligestilling

Seksuel chikane 

Hun kommer afslutningsvis ind på den aktuelle debat om sexisme og seksuel chikane. En analyse udarbejdet af FH i november 2020 viser, at 77.000 lønmodtagere har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads det seneste år.

– Det svarer til 3,6 procent af lønmodtagerne. Det er udbredt på hele arbejdsmarkedet og rammer både mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men i særdeleshed unge og lavtlønnede.

Det fremgår af FH-analysen, at ud af de 77.000 danskere som hvert udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, oplever de lavestlønnede syv gange så meget seksuel chikane som de rigeste 10 procent. Blandt de 18-24-årige har otte procent svaret ja på, om de har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Og for kvinder i aldersgruppen er tallet 11 procent, altså mere end hver tiende.

– Så det er helt åbenlyst, at vi har et stykke vej endnu, før vi kan sige, at vi har et samfund med reelle og lige muligheder for både kvinder og mænd, slutter Majbrit Berlau.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2021 - 11:28   08. mar. 2021 - 15:59

8. marts

noc@arbejderen.dk
Kvindernes internationale kampdag
  • Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet efter opfordring fra den tyske kommunist Clara Zetkin på den internationale kvindekongres, arrangeret af Socialistisk Internationale, i København den 26. og 27. august 1910. Kongressen blev i øvrigt afholdt i Folkets HusJagtvej 69, den bygning som siden blev til Ungdomshuset.
  • Datoen 8. marts blev nogle år senere valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder, som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908.
  • Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.