01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Coronakrisen har svækket strejkevåbnet og mindsket sandsynligheden for konflikt

Forsker om OK21:

Coronakrisen har svækket strejkevåbnet og mindsket sandsynligheden for konflikt

Coronakrisen har spændt ben for fagbevægelsens mobilisering af medlemmerne omkring overenskomstkravene. Det – sammen med medlemmernes begrænsede muligheder for at gennemføre aktiviteter – gør truslen om og sandsynligheden for konflikt under OK21 mindre, mener Aalborg-forsker.

Op til og under OK18 var der et stærkt sammenhold på tværs af alle offentlige faggrupper og masser af medlemsaktiviteter, der mindede forhandlerne om kravene.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Truslen om konflikt, hvis ikke det opnåede resultat lever op til forventningerne, er sædvanligvis det bedste kort, fagbevægelsen kan spille over for arbejdsgiverne, når der forhandles nye overenskomster.

Hvis arbejdsgiverne vurderer, at truslen om konflikt ikke er reel, så er det klart, at det ikke har den samme effekt.
Laust Høgedahl, lektor

Men intet op til de offentlige overenskomstforhandlinger, der nærmer sig slutfasen, har været, som det plejer. Coronakrisen og de restriktioner, der er fulgt i kølvandet heraf, har lagt begrænsninger på fagforeningernes muligheder for at inddrage og mobilisere medlemmerne omkring overenskomstkravene. På samme måde forhindrer coronaen medlemmerne i at gennemføre faglige aktiviteter af betydning, og derfor er truslen om konflikt mere teoretisk end reel, mener Laust Høgedahl, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

– Når de faglige forhandlere sidder overfor arbejdsgiverne, så trækker de på magten fra medlemmerne, men på grund af coronaen har de ikke kunnet gøre, som de plejer, og hvis arbejdsgiverne vurderer, at truslen om konflikt ikke er reel, så er det klart, at det ikke har den samme effekt.

Forventningerne er skruet ned

Det er ikke første gang, at overenskomstforhandlingerne foregår i skyggen af en krise. I 2008 stod vi ved begyndelsen af en økonomisk krise, og nu står vi midt i en coronakrise, hvor der er usikkerhed om, hvor hårdt den rammer samfundsøkonomien.

– Som under tidligere kriser ser vi, hvordan forventningerne til resultatet bliver skruet gevaldigt ned. Men vi skal huske, at i 2008 stemte pædagogerne nej til resultatet, og det kan enkelte faggrupper gøre igen. Så der er altid en risiko for konflikt, også denne gang, siger Høgedahl og forklarer:

– Lægger man ørerne på vandrørene, så ulmer der en utilfredshed, og især faggrupper som sygeplejerskerne og pædagogerne har meget klart signaleret, at de har forventninger om at blive tilgodeset, fordi de har spillet en fremtrædende rolle under coronakrisen.

Alligevel vurderer han, at overenskomstresultaterne med stor sandsynlighed bliver stemt hjem, hvis det bliver anbefalingen fra de respektive hovedbestyrelser eller kompetente forsamlinger.

– Der skal meget til, for at medlemmerne stemmer det ned. De ved godt, under hvilke vilkår de skal igennem en konflikt, og det vil være svært at skabe sympati for en konflikt blandt befolkningen i en tid, hvor corona skaber en generel afmatning af økonomien og usikkerhed om fremtiden.

>>LÆS OGSÅ: OK21 under coronakrisen udfordrer det faglige sammenhold

Et andet scenarie uden corona

De offentlige overenskomstforhandlinger kunne imidlertid snildt have udviklet sig helt anderledes, hvis ikke coronaen var kommet. Konfliktniveauet i den offentlige sektor har nemlig været temmelig højt, hvis man kigger de seneste 10-12 år tilbage, forklarer Laust Høgedahl:

– I 2008, hvor de offentlige overenskomstforhandlinger foregik på toppen af en højkonjunktur, strejkede sygeplejersker og pædagoger over hele landet. I 2013 lockoutede arbejdsgiverne lærerne i 25 dage, der sluttede med et lovindgreb. Lærerlockouten satte store skår i forhandlingsklimaet, og i 2018 var vi tæt på konflikt.

 >>LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18

Sten er ryddet af vejen

Sammenholdet blandt de offentligt ansatte på tværs af alle faggrupper var massivt under OK18, hvor de faglige repræsentanter blev båret gennem forhandlingerne af medlemmernes aktiviteter. Blandt de spørgsmål, der fik faggrupperne til at stå skulder ved skulder, kan nævnes lærernes arbejdstid, akademikernes betalte spisepause og spørgsmålet om et lønløft til de lavest lønnede. 

>>LÆS OGSÅ: Stærkt sammenhold spændte ben for Løhdes plan

– Lærernes aftalebaserede arbejdstid, der blev taget fra dem efter lockouten og efterfølgende lovindgreb i 2013, var et tema ved overenskomstforhandlingerne både i 2015 og 2018, og var det ikke blevet løst, ville det blive et tema igen i 2021. Nu er den sten ryddet af vejen.

– Akademikerne fik deres betalte spisepause, så også det bump på vejen blev fjernet. Nu er der så problematikken med ligeløn og lavtløn tilbage, men vi får ikke en gentagelse af OK18. Det forløb var noget helt særligt og præget af en opsparet anspændthed.

>>LÆS OGSÅ: Kamp om fælles værdier udløste solidaritet

Nye topforhandlere

Endelig fremhæver Laust Høgedahl, at der er sket udskiftninger på centrale forhandlingsposter. I Forhandlingsfællesskabet er Mona Striib blevet formand efter Anders Bondo Christensen og sidder i spidsen for forhandlingerne med de regionale og kommunale arbejdsgivere. Rita Bundgaard har erstattet Flemming Vinther som chefforhandler for de statsansatte i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). På arbejdsgiverside er der sket nogle institutionelle ændringer. Den tidligere Moderniseringsstyrelse under Finansministeriet er skiftet ud, og arbejdet med at forhandle overenskomster og varetage rollen som statslig arbejdsgiver er blevet flyttet til Skatteministeriets nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse. Statens chefforhandler er skatteminister Mortens Bødskov (S).

– Der er gjort rigtig meget for at genoprette tilliden og skabe et bedre forhandlingsklima. På sin vis kan man sige, at tavlen er visket ren. Personskift og skiftet fra Finansministeriet til Skatteministeriet åbner for nye muligheder.

– Vi har også set, at der på alle områder er indgået aftaler – fælleserklæringer – senest på statens område, hvor parterne forpligter sig på samarbejde, konstruktiv dialog og kommunikation. Det er tydeligt, at der er et gensidigt ønske om at undgå for meget dramatik om forhandlingerne, udtaler Laust Høgedahl.

Overenskomstperiodens længde

Som tidligere nævnt kan særlige gruppers forventninger om ekstra honerering i en tid, hvor de har stået i forreste linje, udfordre den bestræbelse. En anden 'dark horse' er spørgsmålet om overenskomstperiodens længde.

– Arbejdsgiverne foretrækker helt sikkert en tre-årig overenskomstperiode, som lønmodtagerne til gengæld vil tage sig godt betalt for. Så lønmodtagerne lægger sig ikke bare fladt ned, konkluderer Høgedahl.

Nu venter alle spændt på udfaldet af forhandlingerne på det statslige område, der får indflydelse på den økonomiske ramme for aftalerne for de ansatte i regioner og kommuner.

De statslige forhandlere mødtes torsdag den 4. februar til de sidste og afgørende forhandlinger, og de forventes at lande en aftale en af de nærmeste dage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2021 - 08:39   05. feb. 2021 - 19:19

OK 2021

noc@arbejderen.dk