14 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 1 °C

BJMF Ungdom støtter kamp for strejkeret i Sverige

Nordisk solidaritet

BJMF Ungdom støtter kamp for strejkeret i Sverige

Den socialdemokratiske regering i Sverige angriber strejkeretten. Ungdommen i den københavnske fagforening BJMF støtter svenske kollegaers protest.

FOTO: BJMF Ungdom
1 af 1

Ungdommen i 3F BJMF tager den 25. august til Stockholm for at bakke deres svenske kollegaer op i en demonstration mod den socialdemokratiske regerings angreb på strejkeretten.

Retten til at strejke er et af de vigtigste midler, vi som arbejdere har for at forbedre vores forhold.
BJMF Ungdom

"De vil indskrænke strejkeretten ved lov, ved simpelthen at gøre det ulovligt at strejke så længe arbejdspladserne har en overenskomst med en fagforening - ligegyldigt hvilken fagforening det er og kvaliteten af overenskomsten", skriver de unge på Facebook.

I praksis betyder det, ifølge de fagligt aktive unge, at direktører og mestre kan indgå overenskomster med deres egen lille fagforening og på den måde fjerne arbejdernes ret til at strejke.

"Retten til at strejke er et af de vigtigste midler, vi som arbejdere har for at forbedre vores forhold," fastslår BJMF Ungdom og opfordrer til at tage med på turen til Stockholm.

Læs mere om demonstrationen her: https://www.facebook.com/events/203641356920062/

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. aug. 2018 - 11:23   09. aug. 2018 - 12:58

Strejkeret

noc@arbejderen.dk