20 Aug 2018  

KBH: Let skyet, 20 °C

Banedanmark misinformerer om strejke

Giver de ansatte skylden

Banedanmark misinformerer om strejke

Banedanmark giver de strejkende skylden for, at der ikke kører tog, hvis der kommer konflikt. Men Banedanmark glemmer at fortælle, at man selv har lockoutet langt de fleste.

Banedanmark nævner ikke med et ord, at man har lockoutet mere end tre gange så mange ansatte, som fagforeningerne har sendt i konflikt.
FOTO: René Strandbygaard/DSB
1 af 1

Hvis overenskomstforhandlingerne ender med en strejke, så bliver der lukket ned for stort set al offentlig togtrafik.

Sådan lyder udmeldingen fra Banedanmark, som på forsiden af sin hjemmeside alene lægger skylden på de ansattes strejke. Det sker under overskriften: "Strejke kan standse togtrafikken i Danmark".

Det er udtryk for arbejdsgiverspin, når Banedanmark forsøger at give strejken skylden for, at togene ikke kører.
Dennis Jørgensen, HK Trafik & Jernbane

Historien er nået til TV2, DR og de store landsdækkende og lokale aviser, og det er faldet de ansatte for brystet:

– Banedanmark placerer ansvaret forkert. Fakta er, at det er Banedanmark selv, der sætter hele infrastrukturen ud af kraft med sin historisk agressive lockout. Det er fuldstændig misvisende at sige, at det er jernbanearbejdernes skyld, at der ikke kører tog under en eventuel kommende konflikt, siger Henrik Horup, formand for Dansk Jernbane Forbund, til Arbejderen.

Tre gange så mange lockoutet

Dansk Jernbane Forbund har sammen med HK Trafik & Jernbane til sammen udtaget 240 medlemmer til strejke. 

– Strejkevarslerne ville selvsagt besværliggøre togdriften men ikke lukke togdriften helt ned. Det er Banedanmarks lockout af de øvrige ansatte, der resulterer i, at togdriften nu bliver lammet helt, uddyber formanden.

I alt har Banedanmark lockoutet mere end tre gange så mange ansatte, som de to fagforeninger har udtaget til strejke, nemlig 795.

Banedanmarks udmeldinger har blandt andet fået TV2 til skrive, at nedlukningen af togtrafikken er "... en konsekvens af de strejkevarsler, Banedanmark modtog i starten af marts fra syv fagforeninger.

Arbejdsgiverspin

Også hos HK Trafik & Jernbane er der vrede over, at Banedanmark entydigt giver de ansatte skylden. 

– Det er udtryk for arbejdsgiverspin, når Banedanmark forsøger at give strejken skylden for at togene ikke kører. Banedanmark ved godt, at fagforeningerne og de ansatte har befolkningens støtte i de her overenskomstforhandlinger. Nu forsøger man at vende befolkningen imod os, ved at sige, at det er strejkens og de ansattes skyld at togene ikke kører, hvis det kommer til en konflikt, siger formand for HK Trafik & Jernbane, Dennis Jørgensen til Arbejderen.

– Men det er ikke vores skyld. Det er Banedanmarks beslutning, at der ikke skal køre tog, Vi har aldrig ønsket lamme hele togdriften. De medlemmer, vi har udtaget til strejke, skal kun sikre, at en mærkbar og synlig strejke. Men med de folk, der var tilbage i Banedanmark efter vores strejke, var det fortsat muligt at køre tog. 

HK Trafik og Jernbane vurderer, at det - på trods af strejken - stadig ville være muligt at opretholde en nødplan med 20 minutters drift på kystbanen, timedrift på intercity- og regionaltog og 20 minutters drift på S-togsnette.

– Men Banedanmark valgte i stedet at svare med en historisk stor lockout. Det er altså Banedanmarks beslutning, at tognettet lukker helt ned i tilfælde af en konflikt, lyder det fra Dennis Jørgensen.

Banedanmark har ikke ønsket at stille op til et interview eller svare på skriftlige spørgsmål fra Arbejderen.

Vi har blandt andet spurgt om, hvorfor de entydigt lægger skylden på de strejkende og ikke nævner med ét ord, at Banedanmark selv har valgt at lockoute langt størstedelen af de ansatte. Vi ville også gerne have Banedanmarks svar på, om man kunne have valgt at fortsætte togdriften på nødberedskab.

20. apr. 2018 - 07:00   20. apr. 2018 - 07:10

OK 2018

ml@arbejderen.dk
Status OK 2018
  • Forligsmanden udsatte før påske den varslede strejke og lockout. Strejken kan nu træde i kraft den 22. april og lockouten den 28. april. 
  • Forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten yderligere 14 dage.
  • De faglige organisationer fastholder deres solidaritetspagt og kræver en løsning, der sikrer, at de offentligt ansatte får samme lønstigninger som de privat ansatte, at lærerne får en forhandlet arbejdstidsaftale, og at den betalte frokostpause kommer ind i overenskomsten.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her