15 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Regeringen svinger pisken over arbejdsløse

Udspil om arbejdskraft

Regeringen svinger pisken over arbejdsløse

Regeringen vil stramme dagpengereglerne igen. De arbejdsløse skal søge og påtage sig arbejde i hele landet, og gør de ikke det, straffes de hårdere økonomisk end i dag.

Der er mere pisk end gulerod i regeringens plan for at sikre arbejdsgiverne kvalificeret arbejdskraft.
FOTO: pj
1 af 1

Arbejdsløse skal fremover søge og påtage sig job i hele landet, og arbejdsløse skal fratages seks ugers dagpenge, hvis de takker nej til et job, eller selv siger op.

Det er en illusion at tro, at skærpet straf udløser en reserve af kvalificeret arbejdskraft.
Torben Poulsen, Danske A-kasser

Sådan lyder to konkrete forslag i regeringens 'Nyt udspil skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet'.

Regeringen ønsker at bane vej til arbejdsmarkedet for flere arbejdsløse - til glæde for de arbejdsløse selv, men ikke mindst til glæde for de virksomheder, som mangler ansatte, lod beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forstå, da han i maj måned fremlagde udspillet.  

– Men at tro, at der kan udløses en reserve af arbejdskraft gennem skærpede sanktioner, det er ganske enkelt en illusion, siger Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser, til Arbejderen.

Brancheorganisationen deler regeringens ambitioner om at sikre kvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder, men advarer om, at mere straf vil gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og ikke sikre, at folk får de rette kvalifikationer.  

Verdensrekord i jobskifte

A-kasse-formanden forklarer, at det danske arbejdsmarked netop er kendetegnet ved stor fleksibilitet, og at danskerne har "noget nær verdensrekord" i jobskifte. 

– Fleksibiliteten er blandt andet opstået ved, at medarbejdere i Danmark tør skifte job, da de er trygge. Der er et sikkerhedsnet i form af dagpenge m.v., siger Torben Poulsen.

I dag pålægges dagpengemodtagere tre ugers karantæne, første gang de står i "selvforskyldt ledighed". For eksempel hvis de "uden gyldig grund" siger deres job op eller afslår et henvist arbejde. Den straf ønsker regeringen at fordoble.

– Det er en grov vildfarelse, at folk skulle sige deres job op for at komme på dagpenge, siger FOA-formand Mona Striib.

Hun ser forslaget som endnu et eksempel på regeringens tendens til at mistænkeliggøre borgerne for at være arbejdssky og dovne. 

– Virkeligheden er, at det for de fleste er en stor og svær beslutning at sige op, så når de siger op, er der også en god grund til det, mener Mona Striib og nævner eksempler som sexchikane, mobning eller ofre for løndumping. 

Pisk og mere pisk

Skulle en dagpengemodtager ende i en situation, hvor vedkommende to gange inden for 12 måneder selv er skyld i at stå uden job, så ryger retten til dagpenge. For igen at blive berettiget til dagpenge skal en fuldtidsforsikret i dag arbejde 300 timer inden for tre måneder. Her ser regeringen endnu en mulighed for at svinge pisken over de arbejdsløse, nemlig ved at hæve arbejdskravet fra 300 timer inden for tre måneder til 520 timer inden for fire måneder. For deltidsforsikrede foreslås det, at arbejdskravet hæves fra 150 timer inden for tre måneder til 260 timer inden for fire måneder.

Regeringen ønsker også større mobilitet fra de arbejdsløses side. "Konkret foreslås det, at alle dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate og integrationsydelsesmodtagere fremover skal søge og kunne tage arbejde i hele Danmark uanset den daglige transporttid, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft, og den ledige har kvalifikationerne", står der i udspillet.

Heller ikke det forslag, tror Torben Poulsen på, vil udløse mere kvalificeret arbejdskraft:

– Vi stiller allerede i dag hårde krav om, at folk skal søge job med op til fire timers daglig transport. Vores oplevelse er faktisk, at folk bliver valgt fra på grund af for lang transporttid, simpelthen fordi virksomhederne frygter, at folk søger videre, når der dukker et job op tættere på bopælen, forklarer Torben Poulsen.

Et hullet sikkerhedsnet

Forslagene vækker da også bekymring ude på arbejdspladserne, der ser den kollektive arbejdsløshedsforsikring som en vigtig brik for at sikre et arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og nemt at fyre.

– Dagpengesystemet er ikke ligefrem blevet bedre de seneste mange år. Faktisk er hullerne i det sikkerhedsnet, som skulle give arbejdsløse tryghed, blevet stadig større siden 2010, siger Jan Guldmann, formand for den grafiske gruppe i 3F Randers, til Arbejderen.

Han nævner i flæng følgende forringelser:

– Reguleringen af dagpengenes størrelse er sat i bero. Der er indført dage uden dagpenge. Dagpengeperioden er halveret fra fire til to år, og samtidig er kravene til genoptjening af dagpengeret fordoblet. Endelig er der sket store forringelser for nyuddannede.

For nylig deltog han sammen med tillidsrepræsentanter fra hele landet i årsmødet for Papir- & Emballagearbejdere i Danmark. Her var regeringens nye forslag til debat. Tillidsfolkene frygter, at yderligere forringelser får flere og især mange unge til at stille spørgsmålstegn ved, om det kan betale sig at blive medlem af en A-kasse.

– I forvejen er det vist den eneste forsikring, hvor man forringer indholdet, men fastholder præmien, lyder det syrligt fra Jan Guldmann.

Fire indsatsområder

Skærpede krav om øget mobilitet og rådighed overfor de arbejdsløse er blot et af fire indsatsområder i regeringens samlede udspil. Af andre indsatsområder kan nævnes: "Flere kan bidrage", der blandt andet indeholder forslag om, at seniorer skal blive endnu længere på arbjedsmarkedet, og at flere kontanthjælpsmodtagere skal visiteres som jobparate. Der skal også sættes ind med uddannelse og opkvalificering af de arbejdsløse og endelig skal virksomheder have målrettet hjælp til at få besat ledige stillinger. 

18. jun. 2018 - 09:42   26. jun. 2018 - 09:22

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk
Regeringens udspil for at sikre kvalificeret arbejdskraft

Regeringens udspil indeholder 20 konkrete initiativer, fordelt på fire indsatsområder:

  1. Flere kan bidrage 

  2. Opkvalificering af de arbejdsløse

  3. Målrettet hjælp til virksomheder til at besætte ledige stillinger

  4. Øget rådighed og mobilitet. Mere og højt uddannet arbejdskraft til virksomheder i hele landet

Her er et udpluk af forslagene:

- Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som er omfattet af 225-timersreglen, visiteres som jobparate. Det samme skal gælde for personer, der modtager integrationsydelse, og som er fyldt 30 år, dog ikke integrationsydelsesmodtagere som er omfattet af integrationsprogrammet 

- Kontanthjælpsmodtagere får bedre muligheder for målrettet opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft

- Jobcentrenes virksomhedsservice udvides

- Arbejdsløse mister seks uges dagpenge ved selvforskyldt ledighed

- Arbejdsløse skal søge og påtage sig job i hele landet

- Arbejdsløse dagpengemodtagere kan sendes i nyttejob fra dag ét

Du finder alle 20 initiativer her