24 Jan 2020  

KBH: Overskyet, 6 °C

Amin Skov anholdt for selv at sætte ild på Vejlegården

Hvem sagde mafiametoder?

Amin Skov anholdt for selv at sætte ild på Vejlegården

Politiet har i dag anholdt Amin Skov og sigtet ham for at have sat ild på sin egen restaurant. Og nu synes hans støtter på højrefløjen pludselig ikke, at branden har noget at gøre med konflikten med 3F.

Amin Skov var ikke begejstret da arbejdsretten i november kendte 3F's konflikt mod Vejlegården lovlig. Nu går mundvigene formentlig endnu mere nedad, efter at politiet har afsløret, at det var Amin Skov selv, der i december satte ild på restaurenten.
FOTO: Torkil Adsersen/ScanpixDenmark
1 af 1

Det var efter alt at dømme restaurantbossen Amin Skov selv, der i december satte ild på den omstridte Restaurant Vejlegården.

Sydøstjyllands Politi har i dag anholdt Amin Skov og sigtet ham for overtrædelse af straffelovens paragraf 181 om ildspåsættelse, der kan give op til 6 års fængsel.

Det er vores opfattelse, at efterforskningen giver grundlag for anholdelsen og sigtelserne.
Brian Olsen, politiinspektør

I december påstod Amin Skov at han var blevet overfaldet før branden og beskyldt striden med fagbevægelsen for at være årsag til branden. Han blev citeret i alle store danske medier, og historien blev brugt til at skabe sympati for Skov efter den ophedede overenskomststrid med 3F.

Amin Skov har i løbet af 2012 ført en bitter krig mod fagforeningen 3F, som blokerede Vejlgården, efter at Skov opsagde overenskomsten med 3F og tvang de ansatte over på en dårligere overenskomst med den Kristelige Fagbevægelse, Krifa.

Flere borgerlige politikere fra Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti har brugt striden til at harcelere mod "fagforeningstyranni" og "mafiametoder". Enkelte har endda direkte beskyldt fagbevægelsen for at stå bag.

Men nu er iveren efter at kæde 3F-konflikten sammen med  branden kølnet betydeligt hos Skovs støtter.

- Jeg ser ingen sammenhæng mellem de to sager. Diskussionen i sommer handlede om, hvorvidt man skulle modernisere den danske model, og det er en model, der er over hundrede år gammel. Men jeg ser ingen sammenhæng mellem den politiske sag, og så det, at han skulle have sat ild til sin restaurant, hvis han vel at mærke har gjort det, siger Venstres Inger Støjberg, en af Amin Skovs mest markante støtter, ifølge Politiken.

Amin Skov har flere gange nægtet mistanker om, at han selv stod bag branden, senest for kun et par dage siden. Men ifølge politiet viser efterforskningen, at der er begrundet mistanke om, at det netop er tilfældet.

- Der er ikke tvivl om, at branden på Vejlegården var påsat. En række arnesteder og brandbare væsker efterlader igen tvivl om det. Det er vores opfattelse, at efterforskningen giver grundlag for anholdelsen og sigtelserne. Der er ikke fund, der peger andre steder hen, forklarer fungerende politiinspektør og leder af efterforskningen Brian Olsen fra Sydøstjyllands Politi ifølge avisen.dk.

I 3F har man fra starten konsekvent afvist at kæde branden sammen med kampen for overenskomst på Vejlegården, og det gør man fortsat. 

- Vi afvikler en normal faglig konflikt, og vi har intet at gøre med den nye udvikling. Derfor vil vi blot sige, at det nu er op til domstolene og ingen andre at tage stilling til resultatet af politiets efterforskning, siger Martin Jensen, afdelingsformand i 3F Vejle, til Arbejderen.

Amin Skov blev op til jul grebet i at svindle med påståede indsamlinger til Frelsens Hær og Kirkens Korshær.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2013 - 11:56   22. jan. 2013 - 18:50

Fagligt

fe@arbejderen.dk