21 Sep 2020  

KBH: Overskyet, tåge, 9 °C

Aktivister fra SUF kræver en genrejsning af Arbejdstilsynet

Natlig aktion

Aktivister fra SUF kræver en genrejsning af Arbejdstilsynet

I tre byer gennemførte unge omkring Socialistisk UngdomsFront (SUF) aktion for et bedre Arbejdstilsyn.

I tre byer gennemførte unge aktivister aktion for en styrkelse af Arbejdstilsynet.
FOTO: SUF
1 af 1

Aktivister fra miljøet omkring Socialistisk UngdomsFront (SUF) gennemførte natten til søndag den 17. maj aktioner i blandt andet Vejle, Aarhus og København.

Aktivisterne protesterede mod nedskæringer i Arbejdstilsynet (AT) ved at tegne omridset af de arbejdere, der hvert år dør eller lemlæstes på arbejdspladsen, og krævede samtidig den statslige myndighed tilbage for fuld skrue, så arbejdere kan føle sig trygge ved at gå på arbejde.

Men det er umuligt at tjekke, om et stillads er sat sikkert op, fra hjemmekontoret; det burde være logik for burhøns.
Alt, aktivist fra Aarhus

Over en årrække har tidligere og nuværende regeringer beskåret tilsynet med 180 millioner kroner, og det kan mærkes på arbejdspladserne, oplyser de unge. I en pressemeddelelse henviser de til, at der i Danmark årligt sker mere end 40.000 arbejdsskadesager, og at flere end 500 mennesker er døde i arbejdsulykker i perioden 2004 til 2017. 

– Sygeplejersker og bygningsarbejdere har arbejdet under hele coronakrisen, men mens byggepladser og sygehuse har været bemandet, har Sundhedsstyrelsen samtidigt vurderet, at Arbejdstilsynets egne medarbejdere ikke skulle ud og tjekke sikkerheden på arbejdspladserne grundet smittefaren, siger aktivisten Alf fra Aarhus og tilføjer:

 

SUF

– Men det er umuligt at tjekke, om et stillads er sat sikkert op, fra hjemmekontoret; det burde være logik for burhøns.

Corona sender AT i dvale

SUF-aktivisterne mener, det både er utrygt og uacceptabelt, at Arbejdstilsynet den 15. marts besluttede at droppe alle planlagte tilsyn på grund af risiko for spredning af corona. Derfor lyder kravet: Genrejs Arbejdstilsynet.

Hvis det er så farligt, at Arbejdstilsynet ikke kan komme ud på arbejdspladser, så skal de heller ikke åbne op. Vi skal sikre arbejdernes liv og helbred, lyder SUF'ernes logik.

– Det er afgørende, at man kan føle sig tryg, når man går på arbejde – derfor bliver vi simpelthen nødt til at investere mere i den myndighed, som sikrer os tryghed, når vi gør det, udtaler aktivisten Frida fra København.

>>LÆS OGSÅ: Fagforeninger: Arbejdstilsynet begrænser indendørs tilsyn, hvor vores medlemmer arbejder

Kravet om en genrejsning af AT er tidligere blevet italesat af ungdommen i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, der gennemførte en aktion 1. maj.

Imens vi går på arbejde, som normalt, bliver det betragtet som sundhedsskadeligt for Arbejdstilsynet at besøge de selv samme arbejdspladser, dem som vi går på hver dag. Det er absurd, mener BJMF Ungdom.
BJMF Ungdom

Med livet som indsats

"Det er absurd, at vi som arbejdere skal sætte vores sundhed og helbred på spil, uden at vores sikkerhed og arbejdsmiljø håndhæves. Der har været flere eksempler på byggepladser med stærkt kritisable arbejdsforhold, hvor det har været umuligt at få Arbejdstilsynet i tale," skrev BJMF Ungdom i den anledning på Facebook og videre:

"Når den instans, der skal håndhæve arbejdsmiljølovgivningen, er sat ud af kraft, bliver vores sikkerhed det også. Der åbnes op for, at der kan slækkes på arbejdsmiljøet med vores helbred som indsats. Vi kræver en genrejsning af Arbejdstilsynet. Vi kræver handling fra beskæftigelsesministeren. Vi vil ikke gå på arbejde med liv, ve og vel som indsats."

Fra mandag den 18. maj bliver der i forbindelse med fase to af genåbningen skruet op for Arbejdstilsynets indsats. I en pressemeddelelse oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at "omkring to tredjedele af de tilsynsførende, svarende til 200 ansatte, vil komme ud på målrettede tilsynsbesøg."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2020 - 10:45   18. maj. 2020 - 12:27

Arbejdsmiljø

noc@arbejderen.dk